Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
192 det opmuntrende Stod. Om der kunde gjores noget til tn fuld- komnere Tilvirkning af Fabricaterne, maa Forfatteren overlade Sted- og Sagkyndige at afgjore. Maaffee ak en Halle, bedre Nitter ellerVceveror, Talbasper, totenede Rokke, rc., vare Gjen. stande, der fortjente at tages under Betragtning. NibeBye, der har udviist saa megen Sands for Fabrikindustrie, turde vel smigre sig med at kunne erholde de samme Naadesbeviisninger som Veile-, Randers« og Odense-Amter. Et Forsog var det ogsaa værd, om ikke i Flensborg kunde aabnes en ny Ver til Udforsel for Niber- Leerred. Vemeldte Bye faaer jevnlig en Mængde tydske Lærreder, som ved denne Bpes tiltagende Handel xaa Vestindien gaae til Amerika. Aniplcriet. Imellem Nibe og Tendern, og nogle Mill til Dster, udgjor Knipleriet flere Tusinde Fruentimmeres Hovedspssel, mange for- rette endog aldeles intet andet hele Aaret igjennem, og disse ere naturligviis de dueligste i Faget. Denne Industriegreen afgiver Opholdet for flere Hundrede Huusmoendsfamilier, som udenKnip- lerret vilde have ondt ved at flane sig igjennem, da der i Almin« delighed ingen Jordlod er til Husene. Mangfoldige Piger sidde og paa egen Haand, som det kaldes, og kniple. Naar de forstaae deres Dont, kunne de fortjene 32 ß. lybsk til 1 Rdl. Crt. om Ugen. Heraf maae de afgive 16 ß. lybsk for Kost og Logie, have altsaa et Overskud af 20 til 30 Ndl. Crt. om Aaret. Knip- lerskerne arbeide for Kniplingskrcemmernes Regning, efter de Mon- stre, som leveres dem, og som hos flere aldrig omskiftes*). De faae Traaden, som kommer fra Udlandet, frit leveret. Men Kræmmerne gaae af med Fordelen, og mange ere blevne rige. Den betydeligste er for Tiden en Kjobmand Honqvist i Tendern, som siges at skaffe 8 til 900 Kniplersker Arbeide. Afdode Thom- sen stal have havt 1500 i fin Tjeneste. Knipleriet kom i Gang *) Saaledes fortæller Pastor Hansen i Ballum, at han fjender en Kone, som i 40 Aar har kniplet efterret Monster, ikke | Tomme bredt, og derved opdraget 2 Born.