Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

194 forgjeves Forsøg eller udsætte sig for store Opoffrelser. Figurerende Landmænd, som paa en kort Tid have udmærket sig, ved at sege at omkalfatre deres eller Egnens Landbrug, findes derfor ikke i Ribe Amt. Men talrig er Classen af virksomme, kyndige Ager- dyrkere, saavel i som udenfor Bondestanden, der, i Overeensstem- melse med Tiderne, note beregne hvad der kan være dem til For- deel eller Skade. I det Foregaaende har der været viist: hvorle, des siadeligt Vand bortledes. Engene vandes og Hoeproductio- nen soges forøget, Creaturene med Omhyggelighed pleies, Gjod- sken forøges, reent Sædekorn vælges, Markerne fredes, Rugen tidligt saaes. Mergel graves. Heder opdyrkes, kort hvorledes de vigtigste agricalske Foretagender næsten altid med Held iværksættes. Alt dette er fleet siden de store Reformer i vort Landboevcesen, der have udmærket Slutningen af det forrige Aarhundrede, kom i Gang, og kan betragtes som deres nærmeste Frugt. Hvorlangt tilbage Landbruget for den Tid har været, vil folgende af salig Etatsraad Teilmanns Manuscript uddragne Sted vise: ''Engene kunde mange Steder være doppelt saa gode om de bleve ret omgaaede, men er det, som Bonden her er allerforsom- meligst med, af alDyrkning; da han heller lægger dobbelt Ar- bejde paa et Stykke skarp Hede - Jord for at gjore dct til Korn- land, saa det gaaer ham heri som de fleste Mennesker, der ind- tages for meget af den nærmeste Belønning, er agtende een sil- digere, skjondt langt større og bestandigere." Vesterboerne ere altsaa skredne betydeligt frem i et bedre Agerbrug. De have ingenlunde viist sig utilboielige til Foran- dringer, men med Varsomhed optaget fremmede Methoder. Dette vil sikkre deres Foretagender en varig Fremgang, og vi kunne haabe med bedre Tider at see endnu meget Godt iværksættes.