Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
210 eu meget ftin Kalk. Men det synes, at man ikke længere sinder sin Regning ved den maaskee noget møjsommelige Indsamling af Skællene. I Dlgod Sogn hjembringe nogle af Grydekjorerne Kride fra Hjerm Sogn, som de brænde til Kalk og afsætte i Om, egnen. Da salig Etatsraad Teilmann affattede sit Manuskript over Skads Herred 1762, vare grundmurede Bygninger endnu kun bekjendte sonden for Kongeaaen eller hoist i Marskby. erne Vilslev og Darum. Længere nord paa derimod vare alle Bonderbygninger eildnu af Eeg med klinede Vægge. Forst efter den Tid begyndte Teglbrænderier at komme i Gang og have si- den med ftcerke Skridt udbredt sig over hele Amtet, hvortil saavel Etatsraaden som især hans Hr. Broder paa Norholm ikke lidet have bidraget. Nye Bygninger opfores derfor nu ikke auderledes end af Grundmuur, og smukke velbyggede Gaarde antrceffes overalt men især i Vester Herred. *) Ogsaa Brønde sættes af Muur- steen, som formes efter dette Diemed, og disse Bronde skyde aldrig sammen. Saaledes baade gavne og forfljonne Teglbræn- derierne Egnen, og uden dem vilde det ikke længere være mue- ligt at bygge, da Egetommer ikke er at faae, og Overtommeret allerede er kostbart nok. Store Teglværker findes imidlertid ikke, men Teglbrænde- riet er en Nceringsvei, som Mængden driver efter Fornodenhed. Wil man bygge, indretter man sig et lidet Teglværk, og graver og bearbejder Leret med sine egne Folk, saa at hele Bekostningen i rede Penge udstrækker sig til den Arbejdet styrende Teglbrænders Løn. Ovnene rumme sædvanligviis 6 til 12000 Muursteen. Nogle benytte dog ogsaa Teglbrænderiet som en Bincerings- vei, og brænde 2 til 3 Ovne fuld i den fra Markarbejdet ledige Tid. I saa Henseende udmærker sig Lunde Pastorat i Vester Herred ved 26 Teglovne; men især Gredsted Bye i Jerne Sogn, hvor Teglbrænderiet er bleven til en ZEresbeskjæftigelse; thi den *) Murene gives sædvanligviis Tykkelse af een Steens Længde; kun Gavlenderne eller Pillerne mures 1| Steen tykke. Stenene ere 9 til 10 Tommer lange. Hi in Tykkelse af Muren ansees tilstrækkelig fot Bygninger under 9 Alens Vide.