Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
219
28.
Særegenheder, som for andre Egne kunde tjene
til Efterfølgelse eller Advarsel.
1) vn Ting, der fortjener megen Anbefaling, er den Skik,
mange Huusfcedre i Grindsted- og Grene Pastorat have, at under-
vise de mindre Vorn i Læsning og Skrivning omAftenen. Hvor
megen Tid vilde ikke vindes fra Skolen, om denne Skik var al-
mindelig, og de Voxne dertil overalt besad den fornødne Duelig-
hed; og hvor ønskelig iscer for de Dele af Landet, som, formedelst
den ringe Befolkning, ikke kunne have det fornødne Antal Skoler!!
Sonden for Kongeaaen er det ikke sjeldent, at en Fader sender sin
Son efter afholdt Confirmation til een eller anden bckjendt Skole-
lærer, for at blive mere fuldkommen i Skrivning og Regning.
2) Vesterbyernes ZCrlighed, Flid og Tarvelighed ere Dyder,
som ikke mindre berettige dem til vor Højagtelse. Hr. Pastor
Sommer bemærker, at den gamle Wrlighed, i Forening med en
fortræffelig Oplysning, soetter Beboerne langt over den sjællandske
Bonde. Bcsterboerens Overdaadighed tetter sig stedse efter hans
Host. Endnu aldrig har Hr. Sommer hort at en Gaard eller et
Huns i hans Sogne er solgt for Skatterestancer, ja del er endog
i hans Tid ingensinde kommen saavidt, at pantet Gods er blevet
solgt.
Ikke saa ganske forholder det sig med de sonden for Konge,
aaen beliggendeDistricter. Ordholdenhed er vel ogsaa her etCha-
racteertræk, men Overdaadighed har taget mere til. Derimod
maa det være Fædrelandsvennen fjært at bemærke den stolte
Selvtillid, fom Følelsen af en retfærdig Regjering indgyder Bebo-
erne. Zkke engang den ringeste Bonde taaler den mindste Foru-
rettelse eller Fornærmelse, og neppe vilde de Magthandlinger, man
andre Steder saa ofte tillader sig, her lobe godt af. Og dog ere
disse samme Mennesker, der, naar de troe sig forurettede, ere