Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
15 Naar Hoet er indbjergek, sætter man Engene atter under Vand i nogle Dage, deels for at forbedre Eftergrcesset, deels for at skaffe sig en Hostgrode, dersom Engene ere frugtbare nok til at taale dette uden Afmattelse. Om Eftcraaret eller Vinteren er det ikke Brug at vande, og behoves for det meste ikke heller, da Engene gjerne en Tidlang af sig selv staae under Vand. Mere yndet og mere afbenyttet er den anden Fremgangs- maade, nemlig at lade Vandet risle eller flyde over Engene. Dette bevirker ikke allene en stsrre Frugtbarhed, men giver ogsaa bedre Hoe. Varadet ledes fra Aaer og Bække, eller fra Vældene i de nærmeste Banker til Engene. Det er utroeligt hvor omhygge- lige Beboerne ere for at opfange det mindste Væld, selv om Van- det maa ledes en lang Vei for at komme til Nytte. Stor For- skjel gjores ikke paa Vandel, og.overhoved er man jo bundentil at tage hvad Naturen byder, hvorfor Mose- eller Torvegravevand ikke heller forsmaaes > dog skal dette Slags Vand, naar det ikke udspringer af Væld, give Mos. Vældvand, især naar det kom- mer fra en mcrgelagtig Grund, fordriver derimod Moset. Saa- snart Frosten om Forciaret er af Jorden, begynder man at over- risle sine Enge. Dog ere flere af den Mening, nt man bor bie til der kommer Varme i Luften; thi paafolger Kulde, give En- gene for meget Ukrud. Saaledes kan f. Ex. det saakaldte Eng- ras, eller som det >ogsaa benævnes Skillingsurt [Rhiiianthus Chri- sta galli] i den Grad overtrække Engene, at der bliver .næsten in- tet Græs. Naar Vand ikke mangler, tages det sjeldent af forend henimod Hoebjergingen, med mindre Græsset gaaer i Leie, eller Sommeren er meget regnfuld. Sjeldent har imidlertid nogen fri Hænder i saa Henseende, da Vandet maa overlades de oven- eller nedenfor liggende Grundejere, og Mollerne ikke gjore lidet Afbræk heri ♦). Grode, bor Vandet ikke stemmes længere end 2 til 3 Dage, og aldrig saa hoit at Græsset skjules. *) ønskeligt var det upaatvivleligen at der bestemtes hvorlangt Mol- lernes Net til Vandet strækker sig, og overhoved nt det tillodes Landverscnscoinmissionerne ar afsige Kjendelser i de Tilfælde, hvor Aaernes Opstemning eller Vandets Bortledning kunde st'ce uden Afbræk for Mollerne.