Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

26 at Creaturerne maae tye til Sandmarkerne. Foraarsfloder indtræffe ikke ofte, men ere des skadeligere, som vi i det efterfølgende ville faae at hore. Om Sommeren ere Vandfloder vel hoist sjeldne, men foraarsage megen Ulempe, naar de f. Ex. indtræffe i Hosten og fore den hostede Havre op til Byerne. Almindeligviis falder Vandet efter 6 Timers Forlob med Ebbe, men vedvarer Stormen, hvormed Floden er opkommen, kan Vandet ikke trække sig tilbage, og afstedkommer saa megen mere Ddelceggelse. Vandfloderne ere ikke hvert Aar af lige Betydenhed, ja udeblive vel endog ganske i enkelte Aar. Det stal ikke have været sjeldent, at ingen betyde, lig Vandflod er indtruffen i 15 til 20 Aar. Hvert 306c Aar, eller saa, komme gjerne de store Floder. I de senere Aar have gjenta- tagne store Floder udbredt megen Mismod og Forsagthed iblandt Beboerne.*) Lidt noiere Underretning om den Maade, paa hvilken Floder- ne vise deres odelæggende Virkning, vil maaskee ikke være Læseren ukjærkommen. ' Naar Floderne naae en les gjennemploiet Agermark, hort- ftyller Vandet de opløselige Dele af Madjorden, og forer samme med sig naar det trækker sig tilbage, saa ar Jorden taber sine nce- *) Folgende skadelige Vandfloder have fundet Sted i de sidste 12 Aar: 1) den 19be Jan. 1818« 2) den iste Dec. 1821. 3) den ilte Marts 1822. 4) den 4de Dec. 1823. 5) den 3die Rov. 1824- 6) den 15de Rov. 1824- 7) den 20de Dec. 1824. 8) den 26de Dec. 1824- 9) den Zdie og 4de Febr. 1825- 10) den 27de Rov. 1825« Af disse Floder var den af Zdie og 4de Febr. 1825 den hoic'ste og rædsomste. Dens Lige kan ingen erindre. Haver gik over Soediget ved Hoier, og var ikke langt fra at gjore Brud i sam- me. I Hoier bortskylledes nogle Vaaningshuse og Pakhuse. Mo- geltonderkog fyldtes med Vand, saa at Beboerne i Hoienvirv vare i stor Fare og alle deres Faar druknede. En Deel Tommer fra Hoier drev over Diget og strandede ved Mogeltcmder. Nord paa gik Havet hoit op i alle Landsbyer ved Kysten, ja i selve Nibe. I Meoldcn dreve Moblerne ud af Husene. En gammel Kone for- tes bort i hendes Seng og druknede. Det salte Vand stod i Mo- gcltondcrkog flere Uger forcnd det kunde lodses igjenncm Sluser- ne, og Engene duede ikke i 3 Aar.