Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
rende Stoffe og udmagres. Har der været saaet Rug paa en saadan
Mark, vilJordens Bortskylling foraarsage, at de spæde Rugplanter
blottes, og Folgen deraf blive deres Undergang. Det er derfor, at
man i hine Egne er saa frygtsom for at give Jorden en for stærk Be-
arberdning, eller at man ikke vover at fore Gjodske paa de dyr-
kede Dele af Marffengene, ligesom hvorfor man soger at befæste Jord-
partiklerne ved lang Hvile. Forsog med at tromle Rugsæden om
Efteraaret have været paatcenkte, i det Haab derved at give Vandet
en glattere Flade at rulle over, og saaledes forebygge Muldens Bort-
stplling; Forfatteren har ikke erfaret hvordan Udfaldet har været.
En anden skadelig Virkning af Floderne kommer af de salt-
agtige Dele, Vandet efterlader sig. Floder, som opkomme med
nordvestlige Storme, fore det meste Salt med sig, og vise sig der-
for især fordærvelige. Indtræffe Floderne om Foraaret, og stærk
gjennemblodende Regn, som kan afskylle Saltslikken, ikke strap
folger ovenpaa, vil man snart see Vcrxterne stifte Farve, og for
en Deel vel ogsaa henvisne. Kornsæden vil aldeles mislykkes og
selv Træer ikke kunne modstaae Saltvandets Indvirkning. For
Eeestengene og Agerlandet ere saadanne Floder især skadelige, saa
at flere Aar kunne hengaae inden Græsfforpen paa ny lukker sig,
eller Jorden vil boere Sæd. At Efteraarsfloderne ikke have saa
bedrøvelige Folger, men endog gavne Marskengene (S. 17), maa
komme deraf, at deres Indvirkning modificeres af den megen Væd-
fke, vi scrdvanligviis have om Vinteren. Hvor betydelig den Mæng-
de Salt, Bandet afsætter, kan være, saaes i Darum efter den
store Flod af 4bf Febr. 1825. Sylten, eller de saltagtige Dele,
Bandet havde afsat, trængte paa sine Steder vel 1 Qvarteer i
den faste Engbund. Ved senere foretaget Opploining, bragtes
for Dagen et Lag fuldkommen reent Salt, og endnu har ingen
Sæd villet voxe paa disse Steder. I Kirkegaarden i Ribe ud-
gik, efter forannævnte Flod, næsten alle Ask og Alm, og de faa
tilbageblevne ere endnu i en meget flet Forfatning. Et andet
Sted udgik alle Hessel og Ron. Af Frugttræer i Haverne ud-
gik Kirsebær, Ribs, Stikkelsbær og Nøddetræer. I Allerup Præ-
stegaard visnede Lindene og Frugttræerne i Toppen, men fors
bleve dog i Live. I Plantagen ved Ribe taalte Linden, Elletræet
Kastanien, Solvpopplen, Piil, Eeg, Fpr, Gran, Lærketræet,