Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

27 rende Stoffe og udmagres. Har der været saaet Rug paa en saadan Mark, vilJordens Bortskylling foraarsage, at de spæde Rugplanter blottes, og Folgen deraf blive deres Undergang. Det er derfor, at man i hine Egne er saa frygtsom for at give Jorden en for stærk Be- arberdning, eller at man ikke vover at fore Gjodske paa de dyr- kede Dele af Marffengene, ligesom hvorfor man soger at befæste Jord- partiklerne ved lang Hvile. Forsog med at tromle Rugsæden om Efteraaret have været paatcenkte, i det Haab derved at give Vandet en glattere Flade at rulle over, og saaledes forebygge Muldens Bort- stplling; Forfatteren har ikke erfaret hvordan Udfaldet har været. En anden skadelig Virkning af Floderne kommer af de salt- agtige Dele, Vandet efterlader sig. Floder, som opkomme med nordvestlige Storme, fore det meste Salt med sig, og vise sig der- for især fordærvelige. Indtræffe Floderne om Foraaret, og stærk gjennemblodende Regn, som kan afskylle Saltslikken, ikke strap folger ovenpaa, vil man snart see Vcrxterne stifte Farve, og for en Deel vel ogsaa henvisne. Kornsæden vil aldeles mislykkes og selv Træer ikke kunne modstaae Saltvandets Indvirkning. For Eeestengene og Agerlandet ere saadanne Floder især skadelige, saa at flere Aar kunne hengaae inden Græsfforpen paa ny lukker sig, eller Jorden vil boere Sæd. At Efteraarsfloderne ikke have saa bedrøvelige Folger, men endog gavne Marskengene (S. 17), maa komme deraf, at deres Indvirkning modificeres af den megen Væd- fke, vi scrdvanligviis have om Vinteren. Hvor betydelig den Mæng- de Salt, Bandet afsætter, kan være, saaes i Darum efter den store Flod af 4bf Febr. 1825. Sylten, eller de saltagtige Dele, Bandet havde afsat, trængte paa sine Steder vel 1 Qvarteer i den faste Engbund. Ved senere foretaget Opploining, bragtes for Dagen et Lag fuldkommen reent Salt, og endnu har ingen Sæd villet voxe paa disse Steder. I Kirkegaarden i Ribe ud- gik, efter forannævnte Flod, næsten alle Ask og Alm, og de faa tilbageblevne ere endnu i en meget flet Forfatning. Et andet Sted udgik alle Hessel og Ron. Af Frugttræer i Haverne ud- gik Kirsebær, Ribs, Stikkelsbær og Nøddetræer. I Allerup Præ- stegaard visnede Lindene og Frugttræerne i Toppen, men fors bleve dog i Live. I Plantagen ved Ribe taalte Linden, Elletræet Kastanien, Solvpopplen, Piil, Eeg, Fpr, Gran, Lærketræet,