Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

28 Birk, Hyld, Hvid, og Bukketorn det salte Vand, Uagtet Floden gik over Toppen af Træerne. Imidlertid er denne Plantage, i det mindste den lavere Deel der f, ren hoist maadelig Forfatning. I det hele have Kastanierne, Egene, Birken og Tornbuskene bedst udstaaet det salte Vands Indvirkning, ja paa sine Steder endog flet ikke lidt deraf. Hvorledes Saltet kan trænge ind i Træerne, saaes Aaret efter, paa Frugten af tilbageblevne Ribs- pammer. Bærrene smagte nemlig stærk af Salt. Disse Erfa- ringer tale meget imod den Anvendelse af Salt, som Gjodnings- middel, man nyligen har villet anprise; i det mindste vise de, at Saltet, for at gavne, ikke maa anvendes i for stor Mcengde. Et tredie Onde, som Floderne afstedkomme, bestaaer deri, at det oprørte Hav ofte sorer Klæg, Sand, Muslingskaller, ja endog Steen med sig, som det, ved en roligere Stand af Vandet, naar Stormen har lagt sig, lader ligge paa Engene eller Agermarkerne, og derved fordærver. Dog kan det Klæg, Vandet saaledes afsæt- ter, kun betragtes som et temporairt Onde, der i Tiden maa vise sig velgjorende. Floder med sydvestlige Storme fore især Klæg med sig, og ansees derfor at gavne mere end skade, kun maa man beklage, at den Nytte, de stifte, i det hele er ubetydelig. Floder med nordvestlige Storme bringe derimod kun Sand eller Steen med sig, og drive Vandet hoiest op, ere altsaa de fladeligste. En Fremmed, som for forste Gang kommer i den omhandle- de Egn, og horer fortælle hvorledes Vandet har staaet og anrettet Ddelæggelser paa den Grund, han tryg har troet at kunne betræde, vil neppe tilbageholde det Sporgsmaal: om en Jnddigning af den lave Kyst ikke var muelig? Muelig er den udentvivl, men om den vilde svare Regning eller kunne overkommes af Beboerne, er et andet Sporgsmaal. De fleste mene nei. Den Marsk, her haves, siger man, er for mager til at lonne Anlægget af kostbare Soe- diger, Localiteten desuden saare ugunstig, formedelst de mange og betydelige Aaer, for hvis Skyld meget bekostelige Sluser maatte anskaffes. Til hvilke Bekostninger Jnddigningen af den paagjel- dende Egn vilde foce, kan man slutte sig til afben Sum, som for et Par Aar siden blev betalt for et lidet Stykke Havdige af | Fjerdingvers Længde, opfort osten for Hoier, nemlig 10,000 Rd. Crt., en Priis, som dog ansaaes for meget moderat. Imidlertid