Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

29 har Forfatteren bog hort andre være af en modsat Mening, og lade Egnens Opkomst alene beroe paa en Jnddigning, uden hvil- ken Jordens Afbenyttelse stedse m-ua blive meget ufuldkommen, og al Lyst til Forbedringer, hvortil Egnen saa meget er stikket, qvæ- les i Fødselen, ikke at tale om de betydelige Tab, herved allerede vilde afværges. Diger paa 3 Alens Hoide, saakaldte Sommer- diger, formenes allerede at ville være til stor Nytte. Endnu tvende Virkninger af Floderne maae vi her berore: Tilsætningen af nyt Land, hvor Havet fører Klæg med sig, og Bortskyllingen af den gamle Krund, hvor Havet kan komme til at fljære ned. i At Floderne med sydvestlige Storme fore Klæg med sig, have vi allerede bemærket. Dette Klæg sætter Havet af ved Kysten, hvilket kaldes at den tilflikker. Klæget selv fører Navn af Slik. Lidt efter lidt samle sig Kere Lag af denne Slik, og Grunden til- groer med Dcrxter, faa at omsider et nyt Stykke Land fremstaaer. For at fremme Tilsætningen af Slik, anlægger man smaaeDæm- ninger ud i Havet, saakaldte Kaidiger, som tækkes, eller, rig- tigere sagt, bespækkes med Halm, for desbedre at fange Slikken. Dog beroer Virkningen deraf meget paa, om den tilsatte Slik ikke igjen bortfares ved Iisgang; og dette er nok Grunden, hvorfor saa faa Anlæg af dette Slags sinde Sted, uagtet Havet næsten over- alt afsætter Slik. De Steder, hvor Havet for Tiden fornemmes ligen lægger til, ere: Hoier, Emmerlev, Ballum, Fardrup, Ud- lobet af Varde-Aae, Indløbet til Ringkjobing-Fjord (de saakaldte Tipper), o. s. v. Saavidt vides, er det Ingen formeent at gjore Anlæg til nye Tilslikninger langs med sine Eiendomme; Men hvor ingen tilstadende Grunderer findes, tilhorer det tilsatte Land Bongen. Dette er f. Ex. Tilfældet med de ommeldte Tipper og en Deel af den Eng, som vindes ved Mundingen af Varde-Aae. De Steder, som ere udsatte for at bortskylles af Havet, ere saadanne, som ikke beffyttes af Klitterne, eller hvor Strandbre- den ophorer at være fladt udlobende, saa at Soen ikke kan rulle op. Faaer Kysten Skikkelse af en Klint, torner Havet imod og maa skjcere ned. For Tiden udov r Havet fornemmeligen sin Magt paa Odden ved Blaavad, hvor Klitten ophorer. For 10