Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
45
bedste eg fed este Marff, især de to sidste. I Vallum sætter Havet
endog betydeligt til hvert Aar, og der forsommes ikke heller at un-
derstøtte Naturen ved passende Foranstaltninger. Det mindste
Tillæg af Marff har nok Vestervedsted, Brede har Mængde af
gode Aae-Enge, som i det tilstødende Randrup Sogn flutte sig
til Marflen. Forfatteren saae her, i den terre Sommer 1826,
flere store Hoehcesse, et i hiin Sommer usædvanligt Syn, og
som viser, at gode Geestenge kunne have Fortrinet for selv den
bedste Marsk. Imidlertid klages dog meget over disse Enges for#
mindskede Frugtbarhed, som tilskrives Brede-Aaes for stærke Op-
rensning.
Ved Siden af Marffengene, og kun saare lidet ophøjede
over samme, ligge Agermarkerne og Hederne. Paa nogle Ste-
der, som f. Ex. ved Neisbye og Brons, er Skjellinien skarp be-
tegnet; paa andre, som i Fardrup, Vilslev, og især i den syd-
lige Deel af Skjærbcek Sogn, sindes i Overgangslinien store
Strækninger af klægblandet Sand, der ere meget fugtige, og paa
sidstnævnte Sted for en Deel endnu i en meget raa Tilstand, be-
voxne med Rør; dog er meget bragt til at bære Sæd. — S tra-
vel Agermarkerne som Hederne ere af en meget sandig Beskaffen-
hed, selv om man trænger betydeligt i Jorden. Al er temmelig
almindelig, og ligger ofte tæt under Plovfuren. Paa Rjærbols
og Kirkebyer; Grund, i Fardrup Sogn, findes en Strækning
af omtrent f Miils Længde fra Oster til Vester, og nogle 100bc
Alen i Brede, med et jernholdigt Underlag. Denne Erts, af
Beboerne kaldet jernholdigt Gruus, er fra £ til i Alen tyk.
Ovenpaa er Agerstorpen ofte kun nogle Tommer dyb, og dyrkes
vel ogsaa; men ved indtræffende Torke bortsvier Afgrøden ofte i
nogle faa Dage. — De torreste og magreste Jorder, eller, som
de her kaldes, Landerier, have nok Vestervedsted og Hvidding,
iscer forste, hvilket dog for en Deel kommer deraf, at Tillægget
af Marskenge ikke er saa betydeligt som andre Steder. Ogsaa
Xibe Byer) Agermark stal være meget tør, Heden derimod af en
bedre Bonitet. Skjærbæk har en hoi og tor Mark, Kriøbye
meget suurt og sidt Agerland, med fugtige Heder. Fugtige, me-
get side, mosagtige, dog altid sandige Jorder, indtage det meste
af Doftrup Sogn. Siv-fremkommer saasnart Jorden hviler