Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
45 bedste eg fed este Marff, især de to sidste. I Vallum sætter Havet endog betydeligt til hvert Aar, og der forsommes ikke heller at un- derstøtte Naturen ved passende Foranstaltninger. Det mindste Tillæg af Marff har nok Vestervedsted, Brede har Mængde af gode Aae-Enge, som i det tilstødende Randrup Sogn flutte sig til Marflen. Forfatteren saae her, i den terre Sommer 1826, flere store Hoehcesse, et i hiin Sommer usædvanligt Syn, og som viser, at gode Geestenge kunne have Fortrinet for selv den bedste Marsk. Imidlertid klages dog meget over disse Enges for# mindskede Frugtbarhed, som tilskrives Brede-Aaes for stærke Op- rensning. Ved Siden af Marffengene, og kun saare lidet ophøjede over samme, ligge Agermarkerne og Hederne. Paa nogle Ste- der, som f. Ex. ved Neisbye og Brons, er Skjellinien skarp be- tegnet; paa andre, som i Fardrup, Vilslev, og især i den syd- lige Deel af Skjærbcek Sogn, sindes i Overgangslinien store Strækninger af klægblandet Sand, der ere meget fugtige, og paa sidstnævnte Sted for en Deel endnu i en meget raa Tilstand, be- voxne med Rør; dog er meget bragt til at bære Sæd. — S tra- vel Agermarkerne som Hederne ere af en meget sandig Beskaffen- hed, selv om man trænger betydeligt i Jorden. Al er temmelig almindelig, og ligger ofte tæt under Plovfuren. Paa Rjærbols og Kirkebyer; Grund, i Fardrup Sogn, findes en Strækning af omtrent f Miils Længde fra Oster til Vester, og nogle 100bc Alen i Brede, med et jernholdigt Underlag. Denne Erts, af Beboerne kaldet jernholdigt Gruus, er fra £ til i Alen tyk. Ovenpaa er Agerstorpen ofte kun nogle Tommer dyb, og dyrkes vel ogsaa; men ved indtræffende Torke bortsvier Afgrøden ofte i nogle faa Dage. — De torreste og magreste Jorder, eller, som de her kaldes, Landerier, have nok Vestervedsted og Hvidding, iscer forste, hvilket dog for en Deel kommer deraf, at Tillægget af Marskenge ikke er saa betydeligt som andre Steder. Ogsaa Xibe Byer) Agermark stal være meget tør, Heden derimod af en bedre Bonitet. Skjærbæk har en hoi og tor Mark, Kriøbye meget suurt og sidt Agerland, med fugtige Heder. Fugtige, me- get side, mosagtige, dog altid sandige Jorder, indtage det meste af Doftrup Sogn. Siv-fremkommer saasnart Jorden hviler