Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

46 ever 3Aar. Fra Hants i Brede Sogn til Kanfcvnp sees meget fugtigt Ager- og Hedeland. — Overalt hvor Jorden lider af Fug- tighed ere mange Grøfter, som her kaldes Vandlesninger, an- bragte. Ogsaa Marskengene ere i Almindelighed gjennemskaarne af Grøfter. De smaae Lodder, som derved fremkomme, kaldes Lænner. Fortsætter man Touren sydpaa, antager Egnen en ganske anden Characteer. Allerede i Brede Sogn, især i Borrig Bye, hæver Grunden sig noget. Det samme er Tilfældet ved Troiborg, Skads og Ballum, saa at det sydpaa liggende Streg, indtil Møgeltøn- der og Hoier, har en temmelig hoi Beliggenhed. Imidlertid dan- ner Egnen dog overalt en jevn Flade, som kun afbrydes afen temmelig bred Dal, der i en Retning fra Syd til Nord gjennem- fkjcerer dette Streg, og ved Hovedgaarden Troiborg har en kort Arm, som strækker sig til Vester. I denne Dal har saavel Troi- borg som Skads en stor Overflod af Enge, men af en moseagtig Natur, dog, i det mindste ved Troiborg, meget vel udgroftede. Engvanding finder Sted ved benævnte Hovedgaard, og dens Hoe- bjerging er saa betydelig, at den, efter rigeligen at have forsynet sig selv, endnu aarlig udlejer for 8 til 900 Rd. Crt. Engflæt. Derimod har Emmerlev kun liden og Hoier næsten flet ingen Eng- bund. — Da Jorderne for det meste ere fortrinlige, er Egnen ogsaa godt opdyrket, og der findes kun meget lidet Hedeland; dog have de fleste Byer endnu deres Andeel deraf. Imidlertid ere Jorderne af en meget forskjellig Beskaffenhed, snart sandige, snart lerede; for det meste dog med en dyb og muldrig Agerskorpe og Underlag af Leer. Mergel findes paa flere Steder, f. Ex. ved Møgeltønder, Ofterby, Seierslev, Skads, Ballum o. s. v.; dog som oftest forst i en Dybde af 4 til 6 Fod. Al er der lidet eller intet af. Den bedste Agermark har Ballum og Emmerlev, den næstbedste Horer, Dahler, Mogeltonder og Jerpsted, og den ringeste Brede. Overalt ere Jorderne overordentlig godt ud- groftede. Mogeltonderkog. Endnu have vi tilbage at omtale Mogeltonderkog, hvormed ben inddigede Marsk i det Slesvigske begynder, men som, paa