Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58 ' '
hvor den stod i hele Tcegter, venteligen forbi Vinden her bedre har
kunnet aftørre Rugen. *) Som bekjendt tog Rugen ingen Skade
paa Leerjorderne i Dsteregnen. Dette synes at bekræfte den af
Thaer giorte Paastand, at en pludselig Forandring i Atmosphæ-
rens Varmegrad flader mere paa Sand, end paa Leerjorder. Imid-
lertid har Rugen i Dsteregnen for det meste nok allerede været
kjernsat, da hiin uheldsvangre Nat indtraf, men tydeligt var det
dog paa flere Steder, hvorledes den spæde Havre ganffe gik ud
paa sandige Jorder, medens den stod sig ved Siden af paa Leer-
jorder.
Zavsugen.
Et hoist mærkeligt Phcenomen, der er Vestkysten af Jylland
egen, er den Taage man kalder Havsug. Hr. Pastor Stokholm,
der i mangfoldige Aar har boet i Nærheden af Vesterhavet, giver
folgende Skildring af denne Taage.
Havsugen indfinder sig uregelmæssige« til alle Aarets Tider,
men naturligviis foles dens Virkning især om Sommeren. Den
viser sig som en hvidagtig, næsten gjennemsigtig Skye, der ved
Horizonten stiger op af Vesterhavet. I denne Stilling kan den
ofte sidde ganffe rorlig en heel Dag, og viser sig igjen i samme
Stilling om Morgenen. Optrækker et Tordenvejr fra Dster
eller en anden Kant, da maa den holde sig tilbage, og kommer
ikke frem saalcenge denne dens Contrapart viser sig i sin truende
Stilling. Endelig reiser Havsugen sig, og driver med pidskende
Fart i lavt svævende, hvidagtige Skyer. Den fører aldrig Regn
med sig, men en gjennemtrængende, vandagtig Kulde, og for,
andrer strax Atmosphæren fra den stærkeste Varme, til den meest
følelige Efteraarskulde. Den afkjoler ikke, men forkjoler alting.
At Virkningen heraf er skadelig for Vegetationen er indlysende.
») Samme Aar og under samme Omstændigheder, havde Forfatte-
ren det Uheld, at see sin hele Nugafgrode fordærve. En af hans
Naboer, en Huusmand, reddede derimod sin lille Nugager, ved
tidligt om Morgenen for SolcnS Opgang, at rebe Nugen, eller
trække et tykt Need over samme, som afviskedc Niinen.