Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
 58 ' ' hvor den stod i hele Tcegter, venteligen forbi Vinden her bedre har kunnet aftørre Rugen. *) Som bekjendt tog Rugen ingen Skade paa Leerjorderne i Dsteregnen. Dette synes at bekræfte den af Thaer giorte Paastand, at en pludselig Forandring i Atmosphæ- rens Varmegrad flader mere paa Sand, end paa Leerjorder. Imid- lertid har Rugen i Dsteregnen for det meste nok allerede været kjernsat, da hiin uheldsvangre Nat indtraf, men tydeligt var det dog paa flere Steder, hvorledes den spæde Havre ganffe gik ud paa sandige Jorder, medens den stod sig ved Siden af paa Leer- jorder. Zavsugen. Et hoist mærkeligt Phcenomen, der er Vestkysten af Jylland egen, er den Taage man kalder Havsug. Hr. Pastor Stokholm, der i mangfoldige Aar har boet i Nærheden af Vesterhavet, giver folgende Skildring af denne Taage. Havsugen indfinder sig uregelmæssige« til alle Aarets Tider, men naturligviis foles dens Virkning især om Sommeren. Den viser sig som en hvidagtig, næsten gjennemsigtig Skye, der ved Horizonten stiger op af Vesterhavet. I denne Stilling kan den ofte sidde ganffe rorlig en heel Dag, og viser sig igjen i samme Stilling om Morgenen. Optrækker et Tordenvejr fra Dster eller en anden Kant, da maa den holde sig tilbage, og kommer ikke frem saalcenge denne dens Contrapart viser sig i sin truende Stilling. Endelig reiser Havsugen sig, og driver med pidskende Fart i lavt svævende, hvidagtige Skyer. Den fører aldrig Regn med sig, men en gjennemtrængende, vandagtig Kulde, og for, andrer strax Atmosphæren fra den stærkeste Varme, til den meest følelige Efteraarskulde. Den afkjoler ikke, men forkjoler alting. At Virkningen heraf er skadelig for Vegetationen er indlysende. ») Samme Aar og under samme Omstændigheder, havde Forfatte- ren det Uheld, at see sin hele Nugafgrode fordærve. En af hans Naboer, en Huusmand, reddede derimod sin lille Nugager, ved tidligt om Morgenen for SolcnS Opgang, at rebe Nugen, eller trække et tykt Need over samme, som afviskedc Niinen.