Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

59 Indtræffer Havsugcn i den Tid Sæden blomstrer, og dette skeer ofte, fordærves ikke alene den udsprungne Dræspire, men ogsaa den, som endnu sidder i Axet. Blomster og Blade paa Frugttræ- er gulne og syge hen. At ogsaa Dyr og Menniffer maae lide af Havsugen, er begribeligt. Koen sammenkrymper sig ved Kulden og giver mindre Melk, og hos Mennesket ere Gigt og Forkjolelses- sygdomme nødvendige Folger af den saa pludselig standsede Ud- dunstning. Havsugen kan paa den anførte Maade vare ved i flere Dage. At den, efterhaanden som den strider frem, taber af sin Skadelighed, er naturligt. Fra andre Landmænd har Forfatteren modtaget folgende Oplysninger om denne Gjenstand. Havsugen viser sig hyppigst om Sommeren, sjeldnere om Foraar og Efteraar, og sjeldnest om Vinteren. Den indfinder sig gjerne om Aftenen efter milde og varme Dage, og trækker altid op fra Vesien. Hvorlangt dens Virkning strækker sig, vides ikke bestemt. I Grindsted Sogn, 7 Mile fra Havet, kjender man den endnu meget godt, men at den ikke er her saa hyppig som mere vestlig, er vist; thi man horer ofte Folk tale om den store Havsug der har været i Nærheden af Havet, medens man i Grindsted har havt det varmeste og klareste Veir. Hr. Lautrup bemærker, at han paa Estrup, 4 til 5 Mill fra Havet, ingensinde har seet den egentlige Havsug; og Hr. Mumsen siger: at paa Synderffov spores undertiden Havsugen som en tynd Taage, men dens Skadelighed for Vegetationen er umærkelig. Undertiden kan Havsugen i lang Tid aldeles udebli- ve. Dette var f. Ex. Tilfældeti de torve Somre 1825 og 1826, da den sjelden eller flet ikke bemærkedes. At mangen Taage uden Grund maa bære Navn af Havsug, og at denne ofte faaer Skyld for hvad Nattefrosten har odelagt, tilstaae de Fleste. Nat- tefrostens skadelige Virkninger ere, siger Hr. Nosenorn paa Nor- holm, uden al Tvivl langt mere udbredte end Havsugens, og at disse overdrives, meenle ogsaa Teilmann. Efter dennes Mening er den pludselige Overgang fra Varme til Kulde, den egentlige Aarsag til den Skade, Havsugen foraarsager, og ikke nogen sær- egen Stof. Det gaaer sandspnligviis hermed, mener han, som med Lynilden, der siges at beskadige Boghveden, hvilket dog nep- pe kommer af andet end Temperaturens hastige Forandring. At