Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

73 i 3 Puycter onffer Forfatteren at gjenflnde Statens Indvirkning. Den Forste er Fæste - eller Forpagtningstidens Varighed, og den- ne, mener han, maatte ganske blive den samme som for Tiden er gjeldende, nemlig paa Livstid eller 50 Aar. Det har forundret Forfatteren meget, at hore Forpagtninger paa korte Aaremaal anbefales, som et Middel til et forbedret Agerbrug. Intet er dog vissere, end at dette vilde lede til et Udsugelsessystem, som ikke kunde være hiint Viewed gavnligt. Vindesyge, Trang eller andre Hensyn vilde bevæge mangen Godseier, især i vore Tider, til at antage hore Tilbud, imod at tillade fri Rådighed over den forpagtede Eiendom. Mod Udsugelser kunde vel sættes Grændser ved bestemte Forskrifter, men det duer ikke at binde Hænderne alt for meget paa en Forpagter, det gjor ham kun flov. Har han Udsigter til at komme frem, og ere Frugterne af hans Arbeide ham sikkrede ved en lang Række af Forpagtningsaar, faaer han snart Kjcerlighed for den ham betroede Eiendom, og arbeider uden selv at vide det til dens Forbedring. Hvor lidet Forpagtninger paa korte Aaremaal derimod bidrage til et bedre Avlsbrug, kunne mange af vore Herregaarde bevise, ligesom de Forpagtninger af mindre Gaarde, som i de senere Aar have fundet saa meget Sted. ♦) At hiin Indskrænkning, med Hensyn til Fæste, eller Forpagtningsaarene, ikke maatte gjelde for andre end Godsejerne, *) Vi have Exempler nok for os. Den ringe Fordeel, Landbruget i den senere Tid har indbragt, foranledigede at flere Forpagtere end sædvanlig søgtes. Disse fandtes snart, men vare for det meste Fremmede, som, lidet bekjendte med vore Forhold, og be- tragtcnde sig som langt kyndigere end de ftakkels Danske, strap vare villige til at love hole Forpagtningsafgifter, men som de ligesaa hurtigen ved Banqueror, eller Flugt unddroge sig fra, saasnart deres Fordeel ikke længere var overeensstemmcnde med deres Forpligtelser. Mangen Gaard er ved Brak, Mergel og Naps blcven saa udmagret, at Følgerne deraf længe ikke ville for- vindes. Sandsynligviis ville da nu ogsaa de Bebreidelser for Ukyndighcd, vore Landmænd ofte have maattet dole, forstumme. * Landet er udentvivl bedre tjent med ærlige, simple, solide Bor- gere, end med en Hob Junkere, der, med Hatten paa tre Haar, og ridende en stumphaler, fkarpknoklet Holstener, figurere i nogle Aar, for siden ar falde des dybere.