Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
i 3 Puycter onffer Forfatteren at gjenflnde Statens Indvirkning.
Den Forste er Fæste - eller Forpagtningstidens Varighed, og den-
ne, mener han, maatte ganske blive den samme som for Tiden er
gjeldende, nemlig paa Livstid eller 50 Aar. Det har forundret
Forfatteren meget, at hore Forpagtninger paa korte Aaremaal
anbefales, som et Middel til et forbedret Agerbrug. Intet er
dog vissere, end at dette vilde lede til et Udsugelsessystem, som
ikke kunde være hiint Viewed gavnligt. Vindesyge, Trang eller
andre Hensyn vilde bevæge mangen Godseier, især i vore Tider,
til at antage hore Tilbud, imod at tillade fri Rådighed over den
forpagtede Eiendom. Mod Udsugelser kunde vel sættes Grændser
ved bestemte Forskrifter, men det duer ikke at binde Hænderne alt
for meget paa en Forpagter, det gjor ham kun flov. Har han
Udsigter til at komme frem, og ere Frugterne af hans Arbeide ham
sikkrede ved en lang Række af Forpagtningsaar, faaer han snart
Kjcerlighed for den ham betroede Eiendom, og arbeider uden selv
at vide det til dens Forbedring. Hvor lidet Forpagtninger paa
korte Aaremaal derimod bidrage til et bedre Avlsbrug, kunne
mange af vore Herregaarde bevise, ligesom de Forpagtninger af
mindre Gaarde, som i de senere Aar have fundet saa meget
Sted. ♦) At hiin Indskrænkning, med Hensyn til Fæste, eller
Forpagtningsaarene, ikke maatte gjelde for andre end Godsejerne,
*) Vi have Exempler nok for os. Den ringe Fordeel, Landbruget i
den senere Tid har indbragt, foranledigede at flere Forpagtere
end sædvanlig søgtes. Disse fandtes snart, men vare for det
meste Fremmede, som, lidet bekjendte med vore Forhold, og be-
tragtcnde sig som langt kyndigere end de ftakkels Danske, strap
vare villige til at love hole Forpagtningsafgifter, men som de
ligesaa hurtigen ved Banqueror, eller Flugt unddroge sig fra,
saasnart deres Fordeel ikke længere var overeensstemmcnde med
deres Forpligtelser. Mangen Gaard er ved Brak, Mergel og
Naps blcven saa udmagret, at Følgerne deraf længe ikke ville for-
vindes. Sandsynligviis ville da nu ogsaa de Bebreidelser for
Ukyndighcd, vore Landmænd ofte have maattet dole, forstumme.
* Landet er udentvivl bedre tjent med ærlige, simple, solide Bor-
gere, end med en Hob Junkere, der, med Hatten paa tre Haar,
og ridende en stumphaler, fkarpknoklet Holstener, figurere i nogle
Aar, for siden ar falde des dybere.