Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

72 Net øg Uret. At undskylde ham i Tilfælde af Forseelse, eller under saadanne Omstændigheder at give ham en særegen Beskyt- telse, er kun at bestyrke ham i den Tro, at en uretfærdig Sag lader sig vinde ved Omveie og Kunstgrebs. Dnskeligt derfor, at det maatte blive Godsejerne tilladt, at indrette Bortfcestelsen af deres Bondergaarde efter eget bedste Skjon, og at Fæsterne fuldkommen sattes i Categorie med andre Contrahentere. En Godseier maatte have Tilladelse til selv at drive sine Bondergaarde, samle eller udstykke dem, som han fandt det fordeelagtigst, og heri ingen andre Hindringer lægges ham iveien, end dem, der maatte gjelde for andre Selveiere. *) **) Det maatte skaae til Contrahenterne nt bestemme, hvo der skaffede Besætning, ligesom at træffe hvilket somhelst Arrangement, de fandt for godt, til Bygningernes Vedligeholdelse, o. s. v. Kun *) besynderlig er ben Inconseqvents, med hvilken Bonden bliver behandlet. Medens man paa den ene Side giver ham et Med- hold, som. kunde forudsætte det ommeste Faderhjerte, kaster man ham ved en anden Leilighed paa Dorcn, vil ikke høre hanssaa- kaldte Vrævl, og holder ham i en ydmyg Undcrdanighcd, der ikke kan anbet end fordærve ham i Bund og.Grund. O! hvor- for have saa Faa den Gave at være ncdladue, uden at tilsidesætte deres Værdighed. Moltke-f), Treschow, Cottin, Noepstorffl-j-f) Maatte EdcrS Exempel virke til Held for Fødelandet! **) 3kke befrygte man heraf Landets Depopulation. Hvor en fornuf- tig Frihed til at samle og udstykke finder Sted, eller hvor der ene Medlem af Staten ikke har Magten til at undertrykke det ander, maa Ligevægt af sig selv indfinde sig. Beviset afgive for endeel allerede vore Selveieregne, men isærdeleshed Cngelland. At i Skotland nogle Godseiere have ladet deres Bonder udvandre og, som der siges, i deres Sted indfort Faarehjordcr, kommer sandsyn- ligviis af ugunstige Loealomstændigheder, der alt formeget have været Opholdet af Mennesker imod. Mange Bondergaarde ville desuden noppe blive drevne af Godseicrne, da der i de fleste Til- fælde intet kan komme ud heraf, men denne Frihed vil blive af; benytter til desbedre at ordne Gaardcnes Omfang, Figur, Sam- mensmeltning eller Udstykning. i) Præsident i Ksobcnhavii. it) Ovcrstutmester.