Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1830

Serie: Femte stykke

Forlag: Peter Chr. Brünnich

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 230

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
71 den har nydt, og som egentlig var det, den menneffekicerlige Cok- bjornsett attraaede. I og for sig selv betragtet, medfører ikke heller Feefteindretningen noget, som kan forhindre Fæstegaardenes behørige Dyrkning. Landgilden er moderat. Hoveriet, beregnet til Penge, langt under hvad Renterne vilde udgjore i Tilfælde at Gaardene vare Eiendom. Det, der svares i Jndfæstning, li- det eller intet mere end de Procenter og det Stempelpapiir, Kjober- ne af Jordejendomme maae tilvejebringe. Fæstens Varighed til- strækkelig til at sikkre en driftig Landbruger Frugterne af hans Ar- bejde og Forbedringer, de faa Tilfælde fraregneds, hvor Døds- fald kan gjore noget Afbræk heri. Fra et hoiere Standpunct betragtet, er imidlertid den nuvæ- rende Fæsteindretning langtfra at fyldestgjore Statsoiemedet. Hoveriet, det være nok saa lemfeeldigen eller viseligen indrettet, foraarsager altid megen Tidsspilde, og giver ofte Anledning til en mindre fuldkommen Dyrkning af Hovmarkerne. Dette er for en Stat, hvor meget Hoveris udredes, et stort Nationaltab'. Saaledes ere ogsaa de Baand, der ere lagte paa Godseierne, til Hinder for en fri Udvikling af Nationalkraften. Man soge længe nok Oprindelsen til Godserne i en usurperet Magt. Mange Aar- hundreders Hævd har stadfæstet den Net, de nuværende Godsejere have til deres Ejendomme, og at indskrænke samme meer end be- hoves, er at forhindre dem i den bedst mulige Afbenyttelse af Godset, ligesom at berove Bonden Leilighed til at udvikle sine ZEvner og stige frem i Velstand og Kraft. At Godseierne ikke kunde beholde Magten til at mishandle deres Medmennesker var ligefremt. En Forandring heri var Grundvolden til Danmarks Opkomst, og den er, priset være 6tc Frederiks og hans vise Raad« giveres ZEdelsmd, tilvejebragt. Men at forpligte en Godseier til at holde sine Bondergaarde bortfcestede, eller at foreskrive byrde- fulde Regler herfor, og især at besværliggjore ham Sogsmaa- let af bedragerske Fæstere, ere, som det synes, Mangler i vor Lovgivning, der trænge til at afhjælpes. Det kan være, at den forkuede Bonde, for 50 Aar siden, trængte til hine Prærogcttiver, for at samle Mod og Lyst til at virke som Statsborger, men for Liden er det bestemt anderledes. Bonden er myndig nok til at kunne paasee fin egen Fordeel, og oplyst nok til at stjcelne imellem