Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1830
Serie: Femte stykke
Forlag: Peter Chr. Brünnich
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 230
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
den har nydt, og som egentlig var det, den menneffekicerlige Cok-
bjornsett attraaede. I og for sig selv betragtet, medfører ikke
heller Feefteindretningen noget, som kan forhindre Fæstegaardenes
behørige Dyrkning. Landgilden er moderat. Hoveriet, beregnet
til Penge, langt under hvad Renterne vilde udgjore i Tilfælde
at Gaardene vare Eiendom. Det, der svares i Jndfæstning, li-
det eller intet mere end de Procenter og det Stempelpapiir, Kjober-
ne af Jordejendomme maae tilvejebringe. Fæstens Varighed til-
strækkelig til at sikkre en driftig Landbruger Frugterne af hans Ar-
bejde og Forbedringer, de faa Tilfælde fraregneds, hvor Døds-
fald kan gjore noget Afbræk heri.
Fra et hoiere Standpunct betragtet, er imidlertid den nuvæ-
rende Fæsteindretning langtfra at fyldestgjore Statsoiemedet.
Hoveriet, det være nok saa lemfeeldigen eller viseligen indrettet,
foraarsager altid megen Tidsspilde, og giver ofte Anledning til
en mindre fuldkommen Dyrkning af Hovmarkerne. Dette er for
en Stat, hvor meget Hoveris udredes, et stort Nationaltab'.
Saaledes ere ogsaa de Baand, der ere lagte paa Godseierne, til
Hinder for en fri Udvikling af Nationalkraften. Man soge længe
nok Oprindelsen til Godserne i en usurperet Magt. Mange Aar-
hundreders Hævd har stadfæstet den Net, de nuværende Godsejere
have til deres Ejendomme, og at indskrænke samme meer end be-
hoves, er at forhindre dem i den bedst mulige Afbenyttelse af
Godset, ligesom at berove Bonden Leilighed til at udvikle sine
ZEvner og stige frem i Velstand og Kraft. At Godseierne ikke
kunde beholde Magten til at mishandle deres Medmennesker var
ligefremt. En Forandring heri var Grundvolden til Danmarks
Opkomst, og den er, priset være 6tc Frederiks og hans vise Raad«
giveres ZEdelsmd, tilvejebragt. Men at forpligte en Godseier til
at holde sine Bondergaarde bortfcestede, eller at foreskrive byrde-
fulde Regler herfor, og især at besværliggjore ham Sogsmaa-
let af bedragerske Fæstere, ere, som det synes, Mangler i vor
Lovgivning, der trænge til at afhjælpes. Det kan være, at den
forkuede Bonde, for 50 Aar siden, trængte til hine Prærogcttiver,
for at samle Mod og Lyst til at virke som Statsborger, men for
Liden er det bestemt anderledes. Bonden er myndig nok til at
kunne paasee fin egen Fordeel, og oplyst nok til at stjcelne imellem