Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

82 Mangler ved Pareelleringen egentlige« træffe de stedfundne Mis- brug; Misbrug, som det aldrig er falden Forfatteren ind at for- svare, ligesaalidet som en ubetinget Tilladelse til Udstykning, stjondt det er meget tvivlsomt, om Staten virkelig har opnaaet sin Hensigt, ved at forbyde Udstykningen i smaae Parceller. Fra alle Kanter af Landet horer man hvorledes Forbudet daglig elu- deres, og dM ene Familie efter den anden nedsætter sig paa fæ- stede Jordstykker! Lidt Eensidighed synes ikke heller ganske at kunne frakjendes de anførte Betragtninger. Forfatteren har paa flere Steder i Ribe Amt modtaget den Forsikkring, at Pluralite- ten af Parcellisterne stod sig godt, og svarte punctlig deres Skat- ter og Afgifter. Saaledes f. Ex. i Malt- og det saa meget ud- raabte Dlgod Sogn, hvor Sognefogden Anders Morthensen paa Gammelgaard erklærede, at Parcellisterne vare nær ved at ftaae sig bedst. Pastor Sommer, som ellers ingen Ven er af Parcel- leringen, kan ikke nægte, at de Beboere, som i hans Sogne staae sig bedst, scedvanligviis ere saadanne, som have begyndt med at opdyrke et Stykke sort Hede, rigtignok ved Hjælp af Mergel.— At Tjenestefolkene nu ere kortere for Hovedet end i ældre Tider, kan vel være, men kommer vist ikke saa meget af Parcelleringen, som af den, ved Stavnsbaandets Losning og Afskaffelsen afTrce- hesten eller Ladefogedpidsken, opnaaede ftorre Frihed for dem. Frie Mennesker lade sig naturligviis ikke saa let som Trælle fore ved Ledebaandet. At Udviklingen af Stalskræfterne skulde un- derordnes denne Gjenstand, ved Bestemmelse af et fast Antal Boepæle, som ikke maatte overskrides, var dog ogsaa at forfeile et hoiere Diemed. Tjenestefolkenes Ave opnaaes vist langt hen- sigtsmæssigere ved et godt Politie, og dette ville vi ønske maa blive os snart tildeelt. Alle de, som have solgt Parceller, have langt fra ikke heller været Ddelande, eller afgivet sig med en for dem fordærvelig Handel. Mangfoldige drive endnu Landprang til Gavn og Held for Landet, og almindeligviis ere disse Folk de meest velhavende i Hedeegnene. At de smaae Parcellister skulde tiltrodse sig Fattigkassens Hjælp, er vel en ofte hort Paastand, men som i Virkelighed vist yderst sjeldent finder Sted. Nodig hengiver vor Almue sig under Fattigvoesenets Protection, dens smu- le Eiendele ere den for kjcere; og ere vore Love i saa Henseende