Vejledning til Benyttelse af Det Meteorologiske Instituts daglige Vejrmeddelelser
med 12 lithograferede Vejrkaart

8 en delvis Afbrydelse ved at bevirke en særskilt mindre Kredsning inden i den større. Hvor de to Kredsninger drive Luften i samme Retning (i den sydlige Del af den irske Kanal), bliver Vindstyrken forøget, hvor de derimod ere hinanden modsatte (i den nordlige Del af samme Ka- nal), bliver den svækket. Den 13de November 187 2 (Fig. 11) finde vi Modsæt- ningen mellem det høje og lave Lufttryk meget stærkt udtalt paa vort Kaart. Det er den ulykkelige Stormdag, paa hvilken Vandfloden hærgede -Østersøens Kyster. Vi have over det nordlige Skandinavien et usædvanlig højt Lufttryk, indesluttet af Ligetrykslinien 785 og over Sachsen et lavt Lufttryk omgivet af Ligetrykslinien 745. Omkring det første kredser Luften med Uhret, hvilket vilde være endnu tydeligere, hvis Kaartet medtog det nordligste Norge, hvor Vinden var vestlig; Vindstyrken er kun svag og Himlen tildels klar. Omkring det lave Lufttryk er der en Kreds- ning mod Uhret, som ogsaa vilde have været tydeligere udtalt, hvis Kaartet havde strakt sig længere mod Syd. Overgangen skeer uden Vindforandring over det sydlige Skandinavien, idet man vil indsee, at paa den lige Linie mellem det høje og lave Lufttryk maa begge Kredsninger give samme Vindretning; Overgangen kan kun sees af Ligetryksliniernes forandrede Krumning. Da disse sidste i det Hele taget ligge hinanden meget nær, ja endog tættere end paa noget andet af vore Kaart, bliver Luftens Be- vægelse yderst voldsom. Her — som altid — er det den betydelige Barometerforskjel mellem nærliggende Steder, der fremkalder den stærke Storm; da denne Forskjel henad Middag begyndte at aftage, begyndte samtidig ogsaa Stor- men at sagtne, og som Folge deraf igjen Vandet at falde. Af Kaartet fremgaaer, at et lavt Lufttryk i Syd for Danmark giver os østlig-nordostlig Vind. Den 5te December 1872 (Fig. 12) danner den af Ligetrykslinien 7 60 indesluttede Egn Overgangen imellem to Kredsninger mod Uhret, af hvilke den ene foregaaer om et lavt Lufttryk ude paa Atlanterhavet, den anden omkring Ligetrykslinien 745. Man vil let kunne overbevise sig om, at en saadan Overgang paa den lige Linie mellem to lave Lufttryk nødvendigvis maa skee gjennem en Vind- forandring, i dette Tilfælde fra en sydlig til én nordlig Vindretning, og at der paa Grændsen af disse kun kan finde en svag og ubestemt Luftbevægelse Sted. Kaartet viser iøvrigt, at et lavt Lufttryk i Sydost for Danmark giver os nordostlig—nordlig Vind, og det viser endvidere, at naar Danmark ligger mellem to lave Lufttryk, saa vil Vindretningen bestemmes ved det af dem, som er os nærmest eller i Forhold til Afstanden giver den største Barometerforskjel. Forudsætte vi nu, at et og det samme lave Lufttryk paa sin Vandring fra Vest mod -Øst efterhaanden indtager de i Fig. 10, 11 og 12 viste Stillinger, saa at det først befinder sig i Sydvest, dernæst i Syd og endelig i Sydost for Danmark, saa vil deraf følge, at vi begynde med en sydostlig Vind, der efterhaanden vil dreje til -Øst og sluttelig til Nordost, eller med andre Ord: at lave Lufttryk, hvis Baner falde Sønden for os give Vinddrejninger fra Sydost gjennem -Øst ti Nordost. Det samlede Resultat af vore Undersøgelser bliver da, at saalænge det lave Lufttryk er Vesten for os (i Nordvest eller i Sydvest) ville vi have en sydlig Vind, naar det kommer -Østen for os (i Nordost eller i Sydost), faae vi derimod en nordlig Vind; Maaden, hvorpaa Vind- forandringen skeer, er imidlertid forskjellig; ligger det lave Lufttryks Bane Norden for os, drejer Vinden gjennem Vest, ligger den Sønden for os gjennem Ost. I det Tilfælde at det lave Lufttryks Bane gaaer tværs over Danmark, altsaa Sønden for Landets nordlige Dele og Norden for dets sydlige Dele, ville de første faae en Vinddrejning gjennem Ost, de sidste en Vinddrejning gjennem Vest. Indtager det lave Lufttryk saaledes efter- haanden de Stillinger, der ere viste i Fig. 2, 6 og 5, ville vi see, at Vinden paa Skagen drejer fra Syd gjennem øst til Nordost, paa Fanø derimod fra Sydsydost gjennem Vest til Nord. Den 27de April 187 3 (Fig. 6) viser os et sjælden, smukt Exempel paa, at et lavt Lufttryk netop har sin Midte over Danmark; som Felge heraf blæse alle mulige Vindretninger paa Landets Kyster og danne ti]sammentagne en meget tydelig Kredsning mod Uhret. Foreløbig ere vi gaaede ud fra, at de lave Lufttryk altid bevæge sig mod -Øst, dette maa dog ikke forstaaes bogstavelig, thi i Virkeligheden kunne de bevæge sig i alle mulige Retninger mellem Nordost og Sydost, ja undertiden kunne de endog gaae næsten lige i Nord eller Syd. En Bane, der gaaer vesterover, er der- imod den største Sjeldenhed. Endvidere maa vi ikke forestille os, at de lave Lufttryk bevæge sig efter rette Linier, thi Banerne ere altid mere eller mindre krummede, ja vise undertiden de mærkværdigste Bøj- ninger, saaledes at f. Ex. en Bevægelse, der har været sydøstlig, pludselig gaaer over til at blive nordostlig og omvendt. Ligesaalidt er Bevægelsens Hurtighed be- standig den samme, den er tværtimod over- ordentlig forskjellig. Ikke alene gaae nogle lave Lufttryk hurtigere mod -Øst end andre, men hvert enkelt af dem tilbagelægger ogsaa de forskjellige Dele af sin Bane med forskjellig Hastighed. Undertiden bevæge de sig i det ene Døgn meget hurtigt fremad, medens de derimod i det paafølgende staae næsten helt stille. Sluttelig maae vi lægge Mærke til, at der under