Vejledning til Benyttelse af Det Meteorologiske Instituts daglige Vejrmeddelelser
med 12 lithograferede Vejrkaart

7 Vi maae i saa Henseende særlig fæste vor Opmærk- somhed paa de lave Lufttryk. Disse have nemlig den Egenskab, at de kun sjelden holde sig i længere Tid over den samme Egn. de ere saa at sige altid paa Van- dring og over Nordeuropa næsten uden Und- tagelse i ost li g Retning. Men naar de lave Luft- tryk flytte sig, maa jo det Samme finde Sted med hele den Kredsning' af Luften mod Uhret, som foregaaer om- kring dem, og derved fremkomme netop de Forandringer i Vindretningen, som i vort urolige Klima ere saa al- mindelige. For at det imidlertid skal blive tilstrækkeligt tydeligt for os, hvorledes den Vindretning, der til enhver Tid hersker f. Ex. over Danmark, ene og alene afhænger af den Stil- ling det nærmeste lave Lufttryk samtidig indtager til os, og at denne Vindretning altsaa maa forandre sig, naar det lave Luft- tryk flytter sig, ville vi først betragte en Række Exempler paa de forskjellige forekommende Tilfælde. Den 29de August 1873 (Fig. 7) stod der et lavt Lufttryk mellem Skotland og den norchfc Kyst. Kreds- ningen mod Uhret omkring dette indtager den største Del af Kaartet, men gaaer mod -Øst over i en Kredsning med Uhret omkring et hojt Lufttryk i Rus- land. Vindstyrken er ikke stor nærmest ved det lave Lufttryk — et Tilfælde, der ofte forekommer — derimod ligge Ligetrykslinierne 750, 755 og 7 60 paa tiere Steder saa nær ved hinanden, at Vinden bliver stormende imellem dem. Himlen er stærkt overtrukken i Kredsningen mod Uhret, og det regner paa mange Steder. Himlen er derimod, klar, og Vindstyrken meget svag i Kredsningen med Uhret, og vi see der, at Vindpilene paa flere Steder danne store Vinkler med Ligetrykslinierne, medens de i den anden Kredsning følge meget godt med disse (jfr. Side 6). Et Exempel paa en uregelmæssig Afvigelse, be- virket ved stedlige Forhold, see vi paa Vindretningen i Christiania, der er ON-0', i Stedet for at den skulde være omtrent SO efter den nærmeste Ligetrykslinies Gang.*) Vejrkaartet Adser, at et lavt Lufttryk i Nordvest for Danmark giver os sydlig — sydvestlig Vind. Den 25de Juni 1873 (Fig. 8) staaer et uregel- mæssigt Lufttryk tildels over det sydlige Norge, og Kreds- ningen mod Uhret indtager hele vort Kaart. Heller ikke paa denne Dag er Vindstyrken betydelig nærmest ved det lave Lufttryk, derimod ligge Ligetrykslinierne nær ved hinanden over de britiske -Øer, der derfor hjemsoges af en kraftig Nordveststorm: Ost og Nordost for det lave Lufttryk findes kun meget svage og ubestemte Vinde. Af Vejrkaartet fremgaaer, at et lavt Lufttryk i Nord for Danmark giver os sydvestlig — vestlig Vind. Den 26de Juni i 873 (Fig. 9) finde vi det lave Luft- tryk over Sydsverrig med Vindstyrken stærkest i dets umiddelbare Nærhed dog . kun paa den sydlige og vestlige Side af det, imod -Øst og Nordost er der derimod næsten fuldkommen Stille. Over de britiske Qqy er der snarest en Kredsning med Uhret omkring et højt Lufttryk i Sydvest; den stærkt overtrukne Himmel og Regnen i det nordlige Irland og Skotland antyde imidlertid, at et nyt lavt Luft- tryk nærmer sig Europa fra Vest. De britiske -Øer kunne derfor nærmest betragtes som liggende paa Grændsen mellem to Kredsninger mod Uhret, og som Følge heraf ere Vindretningerne -temmelig ubestemte, men dog hoved- sagelig sydlige paa- Vestkysten og nordlige paa -Østkysten. Vejrkaartet viser, at et lavt Lufttryk i Nordvest for Danmark giver os vestlig — nordvestlig Vind. Antage vi nu, at et og det samme Lufttryk paa sin Vandring fra Vest mod Øst efterhaanden indtager de samme Stillinger, som ere viste i Fig. 7, 8 og 9, altsaa først viser sig i Nordvest for Danmark, senere i Nord og sluttelig i Nordost, saa vil deraf følge, at vi begynde med at have sydlig Vind, der dernæst efterhaanden gjennem Sydvest og Vest drejer om til at blive nordvestlig, eller med andre Ord: at lave Lufttryk, hvis Baner falde Norden for os, give Vinddrej ninger fra Syd gjennem Vest til Nordvest. Den 28de August 1873 (Fig. 10) staaer Barometret i det Hele taget lavt over de britiske -Øer, men lavest over den sydlige Del af den irske Kanal, livor der findes en tydelig Kredsning mod Uhret*). Vindretningen over Nord- søens sydlige og østlige Kyster viser vel nærmest en Kredsning om Ligetrykslinien 750, men da det laveste Lufttryk indenfor denne ligger i Syd, altsaa i Sydvest for Danmark, bliver Vinden hos os sydostlig. Vi ere imidlertid i det Hele taget ikke stærkt paavirkede af det lave Luft- tryk i Vest, Himlen er temmelig klar, og Vinden noget ubestemt. Exemplet er særligt valgt for at vise, at selv de tilsyneladende højst forvirrede Vindretninger, som paa denne Dag herske over de britiske -Øer, og som det vilde være aldeles umuligt at forstå ae under Listeform, ved Hjælp af Ligetrykslinierne paa Kaartet med Lethed lade sig henføre til regelmæssige Kredsninger. Indenfor som udenfor Ligetrykslinien 750 er der nemlig i Virkeligheden en stor Kredsning mod Uhret omkring et lavt Lufttryk i Nordvest, i hvilken Ligetrykslinien 745 kun frembringer *) De meteorologiske Hovedstationer i Nordeuropa nemlig Lon- don, Christiania, Kj ©benhavn, Stockholm og St. Petersborg ere alle mere eller mindre uheldige som Vindstationer, idet andre vigtige Hensyn have gjort sig gjældende ved deres Valg. *) De saavel paa dette som paa flere af de andre Kaart ind- tegnede Observationer i Nordseen, betegne Briggen Rigmor, Kapitain Larsen og Barken Falster, Kapitain Bache, der føre meteorologiske Journaler for Institutet.