Vejledning til Benyttelse af Det Meteorologiske Instituts daglige Vejrmeddelelser
med 12 lithograferede Vejrkaart

6 Den første Dag var et enkelt Led af den lange og urolige Regnperiode, der indtog de to første Tidogn af sidste Septembermaaned og i saa haj Grad skadede Ho- sten ; den sidste Dag viser os derimod et Exempel paa Eftersommerens smukke og stille Vejr. Fjerne vi os tilstrækkelig langt fra Egnen med den høje Barometerstand, ville vi, eftersom Lufttrykket efter- haanden aftager, sluttelig naae en Egn med en lav Baro- meterstand. Paa denne Maade gaae vi fra Kredsningen med Uhret over til Kredsningen mod Uhret, og som Folge heraf vil Vejrets Karakter i det Hele forandre sig. Himlen vil blive mere og mere skyet, Vinden sædvanligvis stærkere, og Nedbøren hyppigere. Et Exempel lierpaa see vi i Vejrkaartet for den 7de Juni 187 3 (Fig. 5), hvor vi have en Kredsning med Uhret over Storbritanien, omkring et højt Lufttryk i Vest, omsluttet af Ligetrykslinien 770, medens Nordsøen danner Overgangen til Kredsningen mod Uhret over Danmark og Sydsverrig omkring et lavt Luft- tryk, omsluttet af Ligetrykslinien 745. Paa det første Sted er Vindstyrken ikke betydelig og Himlen nogenlunde klar, paa det sidste hersker derimod en stærk Storm med overtrukken Himmel og Regn. De foregaaen.de Exempler ere med Villie valgte saa simple som muligt for ret at anskueliggjOTø Hovedformerne i vort Vejrlig. I Almindelighed ville Ligetrykslinierne ikke antage fuldt saa regelmæssige Former, og som Følge deraf Vinden heller ikke vise saa tydelig udtalte Kredsninger. Grunden hertil ligger navnlig deri, at der som oftest findes flere Egne paa Kaartet med lavere Barometerstand end de nærmeste Omgivelser. De forskjellige Kredsninger om disse Egne ville da indvirke paa hinanden og paa enkelte Steder tildels ophæve hinanden. Vi see allerede en Antydning heraf i Fig. 2, hvor den store Bugt, Lige- tykslinien for 750 Millimetre slaaer op imod Nordost, aabenbart antyder en svag Kredsning omkring et Punkt i den bothniske Bugt, hvis Barometerstand maa være noget lavere end de nærmeste Omgivelser. Som Følge heraf ophæves Luftens Bevægelse næsten helt over Mellemsverrig, thi Vinden skulde være Sydost i Forhold til Kredsningen om Fanø, men Nordvest i Forhold til den anden Kredsning; Resultatet heraf er Stille. Et andet Exempel vil senere sees i Fig. 12, hvor Kredsningen mod Uhret omkring de to lave Lufttryk, der findes paa Kaartet, det ene Nordvest for Skotland, det andet ved Königsberg i Preussen, skilles fra hinanden ved svage og ubestemte Vinde over Nordsøen. Skjønclt der ved denne Lejlighed i det Hele taget ikke er Anledning til at komme ind paa theoretiske For- klaringer af Sammenhængen mellem Vindens Retning og Lufttrykkets Fordeling, saa er der dog en enkelt Om- stændighed, der staaer i Forbindelse hermed, som jeg nødsages til nærmere at omtale. Det vil nemlig næppe være undgaaet en opmærksom Betragter af de foreliggende Vejrkaart, at Vindpilene ikke fuldstændig følge Ligetryks- liniernes Retning, men som oftest danne mindre Vinkler med disse. Hvis nu disse Vinkler snart faldt til den ene og snart til den anden Side af Ligetrykslinierne, vilde de vistnok ligefrem kunne tilskrives de forskjellige stedlige Forhold paa Stationerne, men en nøjere Undersøgelse vil snart vise os, at Afvigelserne i de fleste Tilfælde stemme overens deri, at de bringe Vindpilene til at vise noget ind imod det lave og noget ud fra det høje Lufttryk. En saadan Regelmæssighed maa have en bestemt Grund, og det ligger da nær at opstille følgende Forklaring. Over Egnen med det lave Lufttryk stiger Luften til- vejrs, derved suges Luft til rundt omkring fra langs Jordens Overflade, men den saaledes tilstrømmende Luft- bliver ved Paavirkning af Jordens Axeomdrejning samtidig bragt i en kredsende Bevægelse, saa at den kun efter- haandon vil kunne nærme sig til sit egentlige Maal, der- for følge Vindpilene ikke fuldstændigt Ligetrykslinierne omkring det lave Lufttryk, men vise noget ind imod dette sidste. Over Egnen med det høje Lufttryk stiger derimod Luften ned og presses langs Jordens Overflade ud til alle Sider, men ogsaa denne Udstrømning bliver ved Jordens !| Axeomdrejning tildels kredsende, saa at Luften kun efter- haanden fjerner sig fra det lioje Tryk, fra hvilket Vind- pilene derfor tildels vise bort; Afvigelserne fra Ligetryks- linierne kunne i dette sidste Tilfælde ved svag Vindstyrke l! undertiden være saa betydelige, at Vindpilene næsten staae lodrette paa Ligetrykslinierne, altsaa antyde en ligefrem Udstrømning fra det høje Tryk. Fig. 4 viser flere Exempler herpaa. Hermed maa nu ingenlunde sammenblandes Vind- pilenes uregelmæssige Afvigelser fra Ligetryksliniernes Ret- ning, der som ovenfor sagt snart gaae i den ene, snart i den anden Retning, og som fremkaldes enten ved Tele- graffejl, eller ved Observationsfejl, eller endelig ved Sta- tionernes uheldige Beliggenhed, der paa enkelte Steder saasom de norske og skotske Fjeldkyster ikke lader ' sig undgaae. I det Foregaaende har jeg stræbt at tydeliggøre, ; hvorledes man ved en nøjere Undersøgelse og navnlig ved || Hjælp af Ligetrykslinierne kan paavise en bestemt Eegel- mæssighecl i de meget forskjellige Vindretninger, der sam- tidig kunne, blæse over Nordeuropa, saaledes at der af den tilsyneladende Forvirring fremstaaer et klart Billede af Forholdene. Vi skulle nu gaae over til at overbevise os om, at en lignende .Regelmæssighed ogsaa finder Sted i den Maade, hvorpaa Vejrforholdene forandre sig fra Dag til anden, ja fra Time til Time.