Vejledning til Benyttelse af Det Meteorologiske Instituts daglige Vejrmeddelelser
med 12 lithograferede Vejrkaart

5 I Lufttrykkets Fordeling, som vi finde ved Hjælp af Ligetrykslinierne paa Kaartet, hersker der en vis Regel- mæssighed. Der gives altid visse Egne, over hvilke Trykket er lavere, og andre, over hvilke Trykket er højere end over de nærmeste Omgivelser. Da vort Kaart imid- lertid er begrændset til kun at omfatte Nordeuropa, saa er det ikke altid sagt, at vi faae disse Egne, der særlig udmærke sig ved den laveste eller højeste Barometerstand, indenfor Kaartets Ramme; men skeer det, da ville i det Mindste de nærmeste Ligetrykslinier krumme sig helt sammen om dem og danne mere eller mindre regel- mæssige, aflange Figurer. Paa Vejrkaartet for den 16de September 18 73 (Fig. 1) der er tegnet alene ved Hjælp af de telegrafiske Meddelelser, som Institutet daglig modtager fra Ind- og Udlandet*), har saaled.es Fanø den laveste Barometerstand af alle Stationerne nemlig 738,9 Millimetre. I hvilken Retning vi ogsaa begive os ud fra dette Punkt, ville vi komme til Steder med et højere Lufttryk. Altsaa maa Egnen omkring Fanø indesluttes af Ligetrykslinien for 740 Millimetre. At bestemme nøjagtigt denne Linies Form og Udstrækning mod Vest er dog ikke muligt, fordi Iagttagelser mangle fra Nordsøen. Ligetrykslinierne for 745, 750 og 755 Millimetre drages derimod med temme- lig stor Sikkerhed. Ved Hjælp af disse Linier kunne vi nu bestemme, hvorledes Vindforholdene maae være, thi da Vinden under sin Fremadskriden altid skal have en lavere Barometer- stand paa sin venstre end paa sin højre Side, saa maa den i det Hele taget følge samme Retning som Ligetryks- linierne, og naar disse krumme sig sammen omkring Egnen med lavest Lufttryk, saa maa Vinden ogsaa kredse om denne, men paa en bestemt Maade nemlig modsat Viserens Bevægelse paa et Ulir, hvad man derfor kalder »mod Tilret«. Da endvidere Ligetrykslinierne ligge nærmest ved hinanden sydlig og østlig for Fanø', saa maa Vindstyrken der være størst, derimod temmelig svag mod Nord og navnlig mod Nordost henover Mellemsverrig, hvor Afstanden mellen Linierne er meget stor. Sammenligne vi de af Ligetryksliniernes Form saa- ledes uddragne Slutninger med de paa Kaartet aflagte, virkelig iagttagne Vindretninger og Vindstyrker, ville vi finde en meget god Overensstemmelse, idet Vindpilene sjælden afvige meget fra Ligetryksliniernes Retning og have de fleste Fjer i Syd og -Øst for Fanø-, medens der næsten hersker Stille over Mellemsverrig, og see vi sluttelig paa Fig. 2, hvor Vejrkaartet for samme Dag findes gjengivet *) Fra de paa Kaartet angivne russiske Stationer forventes inden kort Tid ligeledes daglige Meddelelser. med alle de paa Institutet senere modtagne Iagttagelser, maae vi erkjende, at Ligetryksliniernes Form ikke ved. disses Tilføjelse i nogen væsentlig Grad ere bievne for- andrede, ligesom vi ogsaa af det første Kaart (Fig. 1) paa det Nærmeste vilde have kunnet forudsige Vindens Retning og Styrke paa de i det sidste Kaart (Fig 2) til- føjede Stationer. Ligetrykslinierne maa — som tidligere nævnt — og- saa krumme sig sammen oin de Egne, der have højere Lufttryk end de nærmeste Omgivelse, men da disse Egne sædvanligvis indtage meget store Arealer af Jordoverfladen, vil det kun sjelden lykkes at faae dem helt og holdent indenfor vort Kaarts Rammer. Paa Vejrkaartet for den 26de September 1873 (Fig. 3) har Nordtydskland den højeste' Barometerstand, medens Lufttrykket aftager, i hvilken Retnig vi ogsaa be- væge os ud fra dette Sted paa Kaartet. Ligetrykslinierne for 770, 765 og 760 Millimetre kunne drages med temmelig Sikkerhed. Erindre vi dernæst, at Vinden under sin Fremadskriden skal have en højere Barometerstand paa sin højre end paa sin venstre Side, saa maa den ogsaa i dette Tilfælde paa det Nærmeste følge Ligetrykslinierne og kredse omkring Egnen med højest Barometer- stand, men denne Gang samme Vej, som Vi- serne bevæge sig paa et Uhr, altsaa »med Uh- Tet«. Da vi endvidere finde, at Ligetrykslinierne intet- steds paa Kaartet ligge nær ved hinanden, maa Vindstyrken overalt være temmelig svag. De paa Kaartet aflagte, virkelig iagttagne Vindret- ninger og Vindstyrker bekræfte i det Hele taget disse Slutninger, men Kredsningen omkring det høje Lufttryk vil dog langtfra være saa udpræget, som den modsatte Kredsning omkring det lave Lufttryk viste sig at være paa Vejrkaartet for den 1 6de September. Grunden hertil kan blandt Andet søges deri, at de fleste Vinde den 26de Sep- tember ere saa svage, at de stedlige Indflydelser og navn- lig de ved Kysterne opstaaende So- og Landbriser i langt højere Grad gjøre sig gjældende end den 16de September. I det udførligere Vejrkaart for den 2 6de September (Fig. 4) bliver Vindens Kredsning en Del tydeligere. De Exempler paa ganske forskjellige Lufttryks- og Vindforhold, vi saaledes liave gjennemgaaet, ere særlig valgte for at vise de to Grundformer for vort Vejrlig. Ere vi inde i Kredsningen »mod Uhret« omkring et lavt Lufttryk, da ville Vejrforholdene ligne dem, der ere an- givne for den 16de September, det vil sige Barometret vil staae lavt, Luftens Bevægelse vil tildels være voldsom. Himlen overtrukken og Nedbøren rigelig. Ere vi derimod inde i den modsatte Kredsning »med Uhret« omkring et højt Lufttryk, da ville vi som paa Kaartet for den 26de September have et højt Barometer, stille Luft og klar Himmel.