Vejledning til Benyttelse af Det Meteorologiske Instituts daglige Vejrmeddelelser
med 12 lithograferede Vejrkaart

4 ved Indvirkningen af stedlige Forhold paa Stationerne saa- som Dalstrøg, Højdedrag, Kystens Retning m. in. Men hvortil nytter nu egentlig det at kunne bestemme den omtrentlige Vindretning paa Stationerne ved Hjælp af Lufttrykkets Fordeling og den angivne Regel, da man jo dog meget sikkrere kan læse sig til denne Retning i selve Listen over Iagttagelserne? Svaret herpaa fortjener særlig Opmærksomhed. Nytten ligger nemlig deri, at man paa den omtalte Maade kan slutte sig til den omtrentlige Vindretning ikke alene paa selve de spredt liggende Sta- tioner, men ogsaa paa ethvert andet Punkt af Kaartet. Denne Fordel har den store Betydning, at man ikke behøver at bebyrde Telegrafen med Meddelelser fra mere end et saa stort Antal Stationer, som netop er nød- vendigt for med nogenlunde Sikkerhed at drage Ligetrykslini- erne. Har man først disse, da kunne Vindretningerne be- stemmes i alle Mellemrummene mellem Stationerne med en Nøjagtighed, der er fuldstændig tilstrækkelig for alle prak- tiske Anvendelser. Det bliver endog derved muligt at be- stemme Vindretningen over saadanne større Arealer som Nordsøen, Kattegattet og Østersøen, hvor Forholdene lige- frem forhindre Oprettelsen af telegrafiske Stationer. Spørger man nu videre, om det Samme ikke kunde opnaaes ved at afsætte de paa Stationerne iagttagne Vind- retninger paa Kaartet og dernæst drage Slutninger om Vindens Retning i Mellemrummene, da maa Svaret herpaa lyde benægtende, thi hvor megen Umage man ogsaa gjør sig for at faae frit og heldigt beliggende Vejrstationer, saa er man dog ved deres Oprettelse ofte i høj Grad ind- skrænket i Valget og nødt til at tage saa mange andre Betingelser i Betragtning, at det ligefrem bliver umuligt at finde Steder, hvor ikke Vindretningen ved Jordover- fladen i større eller mindre Grad paavirkes og forandres ved de stedlige Omgivelser. Men naar Vindiagttagelserne saaledes altid have en stedlig Farve, saa kunne de kun vanskelig bruges til videregaaende Slutninger, der vil i det Mindste udfordres et meget nøje Kjendskab til de enkelte Stationers Ejendommeligheder for at berettige et saadant Brug. Barometrets Angivelser ere derimod uaf- hængige af de stedlige Forhold omkring Sta- tionerne, de ere derfor altid brugbare og give rigtige Ligetrykslinier, der tilstede et berettiget Skjon over den almindelige Vindretning paa ethvert Sted af Kaartet. En anden lige saa simpel Regel lærer, at jo større Forskjellen er mellen Barometerhøj derne paa to Stationer, desto stærkere blæser Vinden imellem dem. Ogsaa dette kan benyttes til uafhængigt af Stationernes Opgivelser at slutte sig til den omtrentlige Vindstyrke ved Hjælp af Ligetrykslinierne, der til den Hensigt drages f. Ex. for hver femte Millimeters Baro- meterhøjde, saa at Linierne gaae gjennem de Punkter, der have et Lufttryk paa 750, 755, 760 . . . . Millimetre. Det vil da let indsees, at jo flere af disse Linier der komme til at ligge paa Kaartet mellem de paagjældende Stationer, desto større vil Barometerforskjellen og altsaa ogsaa Vindstyrken være imellem dem; men dette kan tyde- ligere udtrykkes saaledes, at paa de Steder af Kaartet, hvor Ligetrykslinierne ligge nær ved hinanden, vil det blæse stærkere end paa de Steder, hvor de ligge fjernere fra hinanden. Har man nu seet en Del Kaart, hvorpaa saavel Lige- trykslinierne som ogsaa de paa de forskj ellige Stationer iagttagne Vindstyrker ere angivne, saa vil øjet snart blive fortroligt med Betydningen af de forskjellige Af- stande mellem Linierne og derved sætte os i Stand til omtrentlig at bedømme, hvilke Afstande der svare til de forskjellige Kulingsgrader, og navnlig hvor nær Linierne skulle være ved hinanden for at tyde paa Storm. Denne sidste Egenskab ved Ligetrykslinierne faaer sin store Betydning derved, at Vindstyrken i en endnu højere Grad end Vindretningen paavirkes af Stationernes Beliggenhed og Omgivelser, ligesom det ogsaa er ulige vanskeligere for Observatorerne at afgive et rigtigt Skjon. over Vindens Styrke end at aflæse Vindfløjets Retning. Jeg troer allerede nu tilstrækkeligt at have be- grundet, med hvilken Eet jeg før betegnede Listens Barometerhøjder som Grundlaget for en tydelig Opfattelse af Vejrforholdene og som den vigtigste Del af hele Listen. Vi skulle imidlertid senere see, at deres Betydning rækker endnu videre end til Forstaaelsen af den øjeblikkelige Tilstand. Den ærede Læser vil dog maaskee indvende, at en saadan Sammenligning mellem Barometerhøjderne kun vanskelig lader sig gjennemføre i Hovedet, og hertil skal jeg da svare, at Institutet netop paatænker at raade Bod paa denne Ulempe ved daglig; at udgive et lithograferet Blad, der indeholder saavel den hidtil offentliggjorte Liste, som ogsaa et Vejrkaart, hvorpaa Ligetrykslinierne og de paa Stationerne iagttagne Vindforhold ere indtegnede, og hvortil vil blive føjet en Oversigt i Ord, der henleder Op- mærksomheden paa de karakteristiske — enten beroligende eller truende — Forandringer, der ere foregaaede i det sidst forløbne Døgn. Enhver, der liar Interesse af at følge med Vejrforholdene, vil da for en billig Pris kunne forskaffe sig de dertil fornødne Oplysninger i en bear- bejdet og let forstaaelig Form. For at disse Kaart kunne gjjøre deres fulde Nytte, skal jeg imidlertid i det Følgende give nogle korte Anvisninger til deres rigtige Forstaaelse.