Vejledning til Benyttelse af Det Meteorologiske Instituts daglige Vejrmeddelelser
med 12 lithograferede Vejrkaart

Ait i længere Tid har det meteorologiske Institut daglig offentliggjort de hver Morgen fra en Del saavel indenlandske, som udenlandske Stationer indløbne tele- grafiske Meddelelser om Vejrforholdene, der tilsammen- tagne give en almindelig Oversigt over Vejrliget i Nord- europa, og saavidt vides er Interessen for disse Bekjendt- gjørelser stadig voxet, og deres' Nytte samt praktiske An- vendelighed bleven mere og mere anerkjendt. For -Øje- blikket afskrives de hver Formiddag paa Institutet i benved en Snes Exemplarer til Opslag paa forskjellige Steder, ligesom de ogsaa ved de større Hovedstadsblades Imødekommen, men rigtignok først hen ad Aften eller den næste Morgen bringes til almindelig Kundskab. Det er imidlertid ingen Tvivl underkastet, at den Listeform, hvorunder Iagttagelserne offentliggøres, og hvori der indgaaer en Mængde Tal, som det er vanskeligt for den mindre -Øvede at finde sig tilrette i, langtfra kan kaldes heldig. De Fleste ville ikke kunne anvende den Tid paa Studiet af disse Lister, som er nødvendig for af dem at danne sig en tydelig Oversigt over Vejrforholdene. Følgen heraf vil da være, at man sædvanligvis indskrænker sig til at betragte den eller de Stationer, der i -Øjeblikket synes at have størst Interesse, saa at f. Ex. den Skibsfører, der agter sig til en russisk Havn, særlig undersøger, hvorledes Vejret er i -Østersøen ved Hammershus og ved Visby, medens han almindeligvis vilde staa sig bedre ved at see paa Forholdene over Nordsøen, eftersom Vejrforandringerne som oftest og i urolige Perioder endog temmelig hurtigt forplante sig fra Vest mod Ost hen over Nordeuropa. En anden lige saa uheldig ja maaske endog den uheldigste Følge af Vejrforholdenes Fremstilling ved en Liste fuld af Tal, er imidlertid den, at de Fleste ind- skrænke sig til at betragte alene Vindforholdene, kun Faa see tillige paa Varmeforholdene, og næsten slet Ingen lægge Mærke til Barometerhøjderne, og dog ere disse sidste upaa- tvivleligt den vigtigste Del af hele Listen; ja saa stor Betydning have de, at man ved Hjælp af dem som oftest vil kunne ud af Hovedet angive Vindens omtrentlige Retning og Styrke paa de forskjellige Stationer; de danne Hovedgrundlaget for en klar Opfattelse af Vejrliget, og samtidig er det ene og alene gjennem dem, at det bliver muligt at faae en nogenlunde begrundet Mening om, hvor- vidt de stedfindende Vejrforhold have Udsigt til at holde sig, eller i modsat Fald i hvilken Retning Forandringerne sandsynligst ville gaae. Af den enkelte Barometeraflæsning’ kan man imid- lertid ikke see Noget, det er kun ved at sammenligne alle Stationernes Barometerhøjder med hinanden, altsaa ved at undersøge Fordelingen af Lufttrykket over hele det Terrain, hvorfra man har faaet Meddelelser, at man kan blive klog paa, saavel hvad der foregaaer, som hvad der rimeligvis forestaaer. En saadan Sammenligning er det imidlertid vanske- ligt at udføre i Hovedet, hvorimod det gaaer meget lettere, naar de forskjellige i Listen angivne Barometer- højder afsættes paa et Kaart, hver ved sin Station; man seer da strax, over hvilken Del af Nordeuropa Lufttrykket er lavest, og hvor det er højest, eller netop det, hvorpaa det væsenligst kommer an. Vil man lære Fordelingen endnu bedre at kjende, behover man kun at drage krumme Linier gjennem de Punkter, hvor Lufttrykket er lige stærkt, de saakaldte Liget rykslinier, da staaer det Hele meget klart for -Øjet. Anvendes dernæst den simple Regel, som siger, at Vinden altid blæser i en saadan Retning, at den har det laveste Lufttryk til venstre for sig, saa bliver det forholdsvis let at bestemme, hvorledes Vind- retningen maa være paa hver enkelt Station, idet man blot behøver at undersøge, til hvilken Side af denne det laveste Lufttryk ligger. Haves dette f. Ex. i Nordvest for Stationen, da maa Vinden være sydvestlig; haves det i Nordost, vil Vinden være nordvestlig o. s. v. Sammen- lignes sluttelig de saaledes efter den ovenanførte Regel be- stemte Vindretninger med de paa Stationerne virkelig iagttagne, vil man finde, at de ikke afvige mere fra hin- anden, end hvad der uden Vanskelighed lader sig forklare