Vejledning til Benyttelse af Det Meteorologiske Instituts daglige Vejrmeddelelser
med 12 lithograferede Vejrkaart
Forfatter: Hoffmeyer
År: 1873
Forlag: Georg Chr. Ursins Efterfølger.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 11
UDK: 551.5912
DOI: 10.48563/dtu-0000299
Noter
Vejrkort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ait i længere Tid har det meteorologiske Institut
daglig offentliggjort de hver Morgen fra en Del saavel
indenlandske, som udenlandske Stationer indløbne tele-
grafiske Meddelelser om Vejrforholdene, der tilsammen-
tagne give en almindelig Oversigt over Vejrliget i Nord-
europa, og saavidt vides er Interessen for disse Bekjendt-
gjørelser stadig voxet, og deres' Nytte samt praktiske An-
vendelighed bleven mere og mere anerkjendt. For -Øje-
blikket afskrives de hver Formiddag paa Institutet i
benved en Snes Exemplarer til Opslag paa forskjellige
Steder, ligesom de ogsaa ved de større Hovedstadsblades
Imødekommen, men rigtignok først hen ad Aften eller den
næste Morgen bringes til almindelig Kundskab.
Det er imidlertid ingen Tvivl underkastet, at den
Listeform, hvorunder Iagttagelserne offentliggøres, og hvori
der indgaaer en Mængde Tal, som det er vanskeligt for den
mindre -Øvede at finde sig tilrette i, langtfra kan kaldes
heldig. De Fleste ville ikke kunne anvende den Tid paa
Studiet af disse Lister, som er nødvendig for af dem at
danne sig en tydelig Oversigt over Vejrforholdene. Følgen
heraf vil da være, at man sædvanligvis indskrænker sig til
at betragte den eller de Stationer, der i -Øjeblikket synes
at have størst Interesse, saa at f. Ex. den Skibsfører, der
agter sig til en russisk Havn, særlig undersøger, hvorledes
Vejret er i -Østersøen ved Hammershus og ved Visby,
medens han almindeligvis vilde staa sig bedre ved at see
paa Forholdene over Nordsøen, eftersom Vejrforandringerne
som oftest og i urolige Perioder endog temmelig hurtigt
forplante sig fra Vest mod Ost hen over Nordeuropa.
En anden lige saa uheldig ja maaske endog den
uheldigste Følge af Vejrforholdenes Fremstilling ved en
Liste fuld af Tal, er imidlertid den, at de Fleste ind-
skrænke sig til at betragte alene Vindforholdene, kun Faa
see tillige paa Varmeforholdene, og næsten slet Ingen lægge
Mærke til Barometerhøjderne, og dog ere disse sidste upaa-
tvivleligt den vigtigste Del af hele Listen; ja saa stor
Betydning have de, at man ved Hjælp af dem som oftest
vil kunne ud af Hovedet angive Vindens omtrentlige
Retning og Styrke paa de forskjellige Stationer; de danne
Hovedgrundlaget for en klar Opfattelse af Vejrliget, og
samtidig er det ene og alene gjennem dem, at det bliver
muligt at faae en nogenlunde begrundet Mening om, hvor-
vidt de stedfindende Vejrforhold have Udsigt til at holde
sig, eller i modsat Fald i hvilken Retning Forandringerne
sandsynligst ville gaae.
Af den enkelte Barometeraflæsning’ kan man imid-
lertid ikke see Noget, det er kun ved at sammenligne
alle Stationernes Barometerhøjder med hinanden, altsaa
ved at undersøge Fordelingen af Lufttrykket over
hele det Terrain, hvorfra man har faaet Meddelelser, at
man kan blive klog paa, saavel hvad der foregaaer, som
hvad der rimeligvis forestaaer.
En saadan Sammenligning er det imidlertid vanske-
ligt at udføre i Hovedet, hvorimod det gaaer meget
lettere, naar de forskjellige i Listen angivne Barometer-
højder afsættes paa et Kaart, hver ved sin Station; man
seer da strax, over hvilken Del af Nordeuropa Lufttrykket
er lavest, og hvor det er højest, eller netop det, hvorpaa
det væsenligst kommer an. Vil man lære Fordelingen
endnu bedre at kjende, behover man kun at drage
krumme Linier gjennem de Punkter, hvor Lufttrykket er
lige stærkt, de saakaldte Liget rykslinier, da staaer det
Hele meget klart for -Øjet.
Anvendes dernæst den simple Regel, som siger, at
Vinden altid blæser i en saadan Retning, at
den har det laveste Lufttryk til venstre for sig,
saa bliver det forholdsvis let at bestemme, hvorledes Vind-
retningen maa være paa hver enkelt Station, idet man
blot behøver at undersøge, til hvilken Side af denne det
laveste Lufttryk ligger. Haves dette f. Ex. i Nordvest for
Stationen, da maa Vinden være sydvestlig; haves det i
Nordost, vil Vinden være nordvestlig o. s. v. Sammen-
lignes sluttelig de saaledes efter den ovenanførte Regel be-
stemte Vindretninger med de paa Stationerne virkelig
iagttagne, vil man finde, at de ikke afvige mere fra hin-
anden, end hvad der uden Vanskelighed lader sig forklare