Vejledning til Benyttelse af Det Meteorologiske Instituts daglige Vejrmeddelelser
med 12 lithograferede Vejrkaart

10 Det er dog kun undtagelsesvis, at et lavt Lufttryk alene og uforstyrret kan fuldende sin Bane henover Nord- europa og derved fremkalde de foran omtalte Vinddrejninger fra en sydlig til en nordlig Vind, hvad enten dette nu skeer gjennem Vest eller Øst. Sædvanligvis følge de i en Række det ene efter det andet, og de dem omgivende Kredsninger komme da til at indvirke paa hinanden. Dette har til Folge, at navnlig den nordlige Vind paa et lavt Lufttryks Bagside ikke altid faaer Tid til at udvikle sig, førend den allerede paavirkes og tildels ophæves af den sydlige Vind paa det efterfølgende, lave Lufttryks Forside. Vinddrejningerne ville da ikke blive fuldstændige, men ville indskrænke sig til mindre Svingninger frem og tilbage mellem Sydvest og Vest eller Vestnordvest, naar de lave Lufttryk passere Norden for os, og mellem Sydost og -Øst eller Ostnordost, naar de gaae Sønden for os. Selv om de lave Lufttryk under urolige Vejrforhold følge temmelig nær efter hinanden, saa er det imidlertid dog ikke dermed sagt, ja ikke en Gang almindeligt, at det efterfølgende netop tager samme Retning som det foregaaende. Kredsningerne om dem ville da kunne komme til at indvirke paa hinanden paa højst forskjellig Maade, og Vinddrejningerne paa Stationerne ville som Folge heraf blive ikke saa lidt mere indviklede end de, vi hidtil have betragtet. Hensigten med det Foregaaende har nu ikke været at give en virkelig Vejrlære, dertil vilde udfordres en langt større Vidtløftighed; jeg har kun ønsket at henlede Læserens Opmærksomhed paa, at hvor indviklede ogsaa Vejrforholdene ved første øjekast synes at være, saa hersker der dog en aldeles bestemt Lovmæssighed i dem, der sætter os i Stand til ved Hjælp af Meddelelser fra et ringe Antal hensigts- mæssigt fordelte Stationer at danne os et tilstrækkeligt tydeligt Billede af Tilstanden i det Hele taget over en større Del af Jordens Overflade f. Ex. over hele Nord- europa. Jeg har endvidere sogt at vise, at det bedste Middel til at faae -Øjet op for denne Lovmæssighed i Vejrfor- holdene er Betragtningen af Vejrkaart, paa hvilke Lige- trykslinierne ere dragne, og jeg har til den Hensigt givet en Række af Exempler paa saadanne Kaart; men for sam- tidig at modarbejde en mulig Forestilling om, at de Kreds- ninger om lave Lufttryk, med hvilke vi væsentlig have beskjæftiget os, skulde vise de samme regelmæssige For- mer, som vi fejende fra Tropernes Hvirvelstorme, har jeg med Flid valgt Dage, paa hvilke disse Kredsninger enten paa den ene eller den anden Maade paavirkes og for- andres ved særlige Omstændigheder, navnlig ved Kreds- ninger om andre lave Lufttryk, der samtidig befinde sig i Nærheden. Det vilde ingenlunde have været vanskeligt at udsøge langt regelmæssigere Exempler; men de vilde da ikke have givet os et rigtigt Begreb om, hvad vi kunne vente i Almindelighed at finde paa de daglige Vejrkaart. Hvad sluttelig Brugen af Institutets daglige Medde- lelser angaaer, vil det nu være tydeligt, at hvad enten vi ere saa heldige at have dem indtegnede paa et Vejrkaart, eller vi maae nøjes med at studere dem paa en Liste, saa er det første Hovedpunkt, der bør undersøges: Om der findes betydelig Barometerfor- skjel mellem nærliggende Stationer? Paa Kaartet fremgaaer dette strax af Antallet af Ligetrykslinier; af Listen maa det sees ved ligefremme Sammenligninger mellem Barometertallene. Findes Lufttrykket at være omtrent ens paa alle Sta- tionerne, da kunne Vejrforholdene vel betegnes som for øjeblikket rolige, men staae Barometrene i det Hele taget lavt (under 755 Millimetre), da vil man ikke kunne paaregne nogen lang Varighed af denne rolige Tilstand; kun naar de alle staae forholdsvis højt (over 765 Milli- metre) vil Vejret kunne karakteriseres som stadigt. Viser der sig derimod store Forskjelligheder mellem Barometer- standene f. Ex. 10—15 Millimetre mellem de britiske -Øer og os, da har Vejret et uroligt, ja i visse Tilfælde endog et truende Udseende. Vi maae da gaae over til at undersøge det næste Punkt. Hvor staaer Barometret lavest? Træffe vi de laveste Barometerstande -Østen for os, og er Vinden nordlig, da ere vi saa heldige at befinde os paa Bagsiden af et lavt Lufttryk, der paa sin Vandring mod -Øst allerede har passeret os og bør antages, for hvert øjeblik at ville fjerne sig længere fra os, altsaa ei- der Udsigt til, at Vejret vil forbedre sig. Træffe vi de laveste Barometerstände i Nord eller Syd for os, da vil ogsaa som oftest det Værste være over- staaet; Vinden vil være henholdsvis vestlig eller østlig og vil i de fleste Tilfælde snart vise en Tilbøjelighed til at gaae nordligere; men hvor haardt den ogsaa under- tiden kan blæse fra Nordvest eller Nordost, saa vide vi dog, at denne Vindretning antyder, at det lave Lufttryk er kommen -Østen for os, at Faren altsaa efterhaanden fjerner sig. Staaer Barometret derimod lavest i Vesten, og gaaer Vinden sydlig hos os, da befinde vi os altid ligeoverfor en mere eller mindre truende Fare, og vi have hele vor Opmærksomhed nødig. Detgjælder nemlig at udfinde, hvilken Vej det lave Luftryk, paa hvis Forside vi befinde os, vil tage henover Nordeuropa, og til den Hensigt,