Vejledning til Benyttelse af Det Meteorologiske Instituts daglige Vejrmeddelelser
med 12 lithograferede Vejrkaart

11 maa vi nøje følge vort eget Barometers og Vindfløjs Bevægel- ser eller Forandringer i Lobet af Dagen. Holder Barometret sig roligt eller falder det kun langsomt med sydvestlig Vind, da er der størst Sandsynlighed for, at det lave Lufttryk i Vesten bevæger sig mod Nordost langs op med den norske Kyst, altsaa holder sig i temmelig stor Af- stand fra os. Falder derimod Barometret niéd rask til- tagende sydvestlig Kuling, vil det lave Lufttryks Bane rimeligvis falde i en ubehagelig Nærhed af os f. Ex. gaae over Sydnorge og Skagerrak, og vi maae da belave os paa stormende Vejr, der sædvanligvis vil gaae gjennem Vest til Nordvest. Falder Barometret rask med sydostlig Vind, vil Stormen som oftest kunne ventes fra -Øst, den bliver dog sjelden haard og blæser af med nordostlig-nordlig Vind. Meget ofte har Danmark lave Barometerstande baade i Vest og i Ost for sig, vi behøve da ikke at bryde os videre om de sidste, men maae fortrinsvis rette Opmærk- somheden paa de første. Jeg beder den ærede Læser lægge vel Mærke til, at or den ligvis enhver Storm — hvad enten den er ostlig, sydlig, vestlig eller nordlig — maa begynde Vesten for os og fors t efterhaa nden vil forplante sig i østlig Retning. Dette er ganske naturligt, naar vi erindre, at Stormene kun ere Dele af Kredsninger om lave Lufttryk, saa at de altsaa maa følge med og for- plante sig i samme Retning, som disse bevæge sig, hvilket jo sædvanligvis er mod Ost; men det strider paa den anden Side i saa boj Grad mod alle, fra Fortiden nedarvede Begreber om Luftens Strømningsforhold, at det ikke for ofte kan fremhæves. Vejrmeddelelserne fra de vestlige Stationer have altsaa afgjørende størst Betydning for os. Vi maae i mete- orologisk Henseende vende Front mod Vesten, thi derfra kommer Fjenden. Valentia i Irland, Thurso i Skotland, Skudesnes og Christiansund i Norge ere saa at sige Nordeuropas meteorologiske Forposter; uden dem vilde vi ikke være i Stand til at danne os nogensomhelst be- grundet Mening om det nærmest forestaaende Vejrlig. Ganske vist kan det undertiden indtræffe, at et lavt Luft- tryk gaaer lige mod Syd langs ned med den bothniske Bugt, eller lige mod Nord fra Fastlandet op imod os, i begge Tilfælde omgaaende vore Forposter og tagende os i Ryggen, men disse Tilfælde ere yderst sjeldne. Vindens Retning og Styrke har særlig Vigtighed paa Forpoststationerne, idet vi deraf kunne drage Slutninger om, hvad der foregaaer Vesten for dem ude paa Atlanter- havet. En sydlig Vind paa disse Stationer antyder For- siden af et lavt Lufttryk, der nærmer sig, er altsaa et foruroligende Tegn; en nordlig Vind viser derimod, at Lufttrykket er højt paa Atlanterhavet, er altsaa et be- roligende Tegn. Endeligt kunne ogsaa Varmeforholdene og Vejrligets hele Udseende hjælpe os ikke saalidt ved Gisningerne over, hvilke Veje de lave Lufttryk ville slaae ind paa; det viser sig i det Mindste temmelig ofte, at disse bevæge sig hen- imod de Steder, hvor Varmen stiger stærkest, og Sky- mængden og Nedbøren er rigeligst; nogen absolut Regel kan imidlertid ikke opstilles i denne Henseende. 1 det Hele taget har naturligvis Meteorologen, der stadigt beskjæftiger"’sig med Vejrforholdene og med særlig Opmærksomhed følger Forandringerne i dem, en Mængde forskjellige mere eller mindre paalidelige Tegn og Kjende- mærker, der tildels lede hans Slutninger om det kommende Vejrlig, men disse kunne efter Sagens Natur ikke frem- sættes under nogen bestemt Form, lige saa lidt som den praktiske og erfarne Sømand vilde være i Stand til at gjøre fuldkommen Rede for, hvorledes han af Skyernes Form, Horisontens Udseende, Luftens Gjennemsigtighed og mange andre saadanne Kjendemærker drager sine Slut- ninger, om hvad der forestaaer. Det har i det Fore- gaaende af gode Grunde ikke været min Hensigt at lære Læseren Kunsten at forudsige Vejrliget, men kun at vise, hvorledes de daglige telegrafiske Meddelelser i denne Hen- seende kunne være af den største Nytte, naar de opfattes og benyttes paa den rigtige Maade.