Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

102 betydelig Spænding eller Strømstyrke, kommer man snart til upraktiske store Dimensioner, og der gives derfor visse Grænser, som ikke overskrides ved Bygningen af topolede Maskiner. Ved Anlæg, hvor der udkræves en Strømstyrke eller Spænding, der ligger udenfor, hvad der kan præsteres af saadanne Maskiner, kan da benyttes to eller flere Maskiner forbundne i Parallel eller i Serie, eftersom Strømstyrken eller Spændingen skal forøges, ganske som omtalt Side 81 ved galvaniske Elementer. Et saadant Arrangement er imidlertid kostbart og kræver megen Plads, og den Tanke ligger da nær at søge at samle en Række topolede parallel- eller serieforbundne Maskiner i en enkelt Konstruktion. Herved opstaar da multipolære Maskiner med henhv. Parallel- eller Serieforbindelse, i hvilke flere Magneter virke paa samme Anker, saa at der i dette induceres flere Strømme. Forbindelsen af de forskellige Strøm- krese kan da enten foregaa i selve Maskinen, saa at den samlede Strøm aftages af et enkelt Par Koste, eller udenfor Maskinen, som da forsynes med et Par Koste for hver Strømkres. Da det enkelte Kostepar i første Tilfælde skal aftage hele Strømmen, maa dets Berøringsareal med Kollektoren være meget stort, hvad der atter kræver en lang Kollektor. Dette kan ofte give Anledning til Ulemper, og da tilmed den indre Sammenkobling af Spolerne i Reglen medfører en meget kompliceret Bevikling af Ankeret, foretrækkes som oftest den udvendige Sammenkobling, da den tillader Benyttelsen af den sædvanlige simple Beviklings- maade, og da Pasningen af det større Antal Koste, som denne Konstruktion kræver, i Virkeligheden ikke volder synderlig Besvær. Til multipolære Maskiner anvendes hyppigst Ringankeret med parallel-multipolær Bevikling, der er vist skematisk i Fig. 80 for en Maskine med 4 Magnetpoler. En saadan Maskine kan altsaa betragtes som bestaaende af to, idet den tænkes delt efter Linien AB, og den inducerede elektromotoriske Kraft kan da bestemmes for hver Maskine for sig efter Form- len E = 10 —8 n-z-N, hvor z er det halve Antal Traade paa Ankerets Omkres, og N er Kraftlineantallet mellem det ene Par Magnetpoler. Ma- skinen faar to neutrale Linier AB og A1/)1, i hvilke Kostene stilles. Er Styrken af Strømmen, der aftages for hvert Par Koste = z, og forbindes de to Par Koste i Parallel, bliver den samlede Strømstyrke J = 2«z, medens Spændingen vedblivende Fig. &o. ■fi wiiiii