Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

— 106 er den delt i tre Render, hvori Ankerkærnen lindes. Denne be- staar af Traad af Trækuljærn, der er viklet om Bærecylinderen. Flangerne bære paa deres Periferi hver 6 Tænder, der støtte Ankerkærnen, og hvorpaa er støbt Tappe i, som ere beklædte med Ebonit og tjene til at overføre Ankerbevægelsen paa Bevik- lingen og forhindre, at denne glider paa Kærnen. Langs disse Tappe undviger Luften, der fra Bærestykkets Indre kan trænge ud gennem Kanaler i Flangerne f og g. Store Ringankere som f. Eks. til Indenpolsmaskiner kunne ikke bygges af sammenhængende Jærnringe, men fremstilles af Ring- segmenter af tynd Jærnplade, der lægges ved Siden af hinanden, saa at de tilsammen danne Ringen. Stødene i de enkelte Lag- forsættes for hinanden, og Ringen holdes sammen af gennem- gaaende isolerede Bolte, der tillige tjene til at fastgjøre den til Bærehjulets Eger (se Fig. 101). Fladringankeret fremstilles nu kun af meget tyndt (ca. l/% mm. tykt) Baandj ærn, hvis ene Ende nittes paa en Støttering af Jærn (ved smaa Maskiner af Messing), der ophænges paa en Drejebænk og sættes i langsom Rotation, saa at Baandjærnet vikles spiralformet op paa Støtteringen. Baandjærnet holdes op- varmet under Oprulningen, og de enkelte Lag isoleres fra hin- anden ved Asbestpapir. Har Ringen faat den rette Tykkelse, tilskærpes og fastnittes Baandjærnets fri Ende, hvorefter det hele omlægges med en varm Smed ej ærnsring og sammenholdes af radielle Bolte, der isolerede fra Ringen føres radielt igennem denne. Ankeret til Fritsches Klokkedynamo (Fig. 84 og 85), der i Kjøbenhavn bygges af C. P. Jürgensens mek. Etab., afviger fra de hidtil omtalte Konstruktioner deri, at det er delt ved Planer Fig. 84. Fig. 85. vinkelrette paa Omdrejningsretningen, idet nemlig Magneten er formet som en Dobbeltklokke og saaledes magnetiseret