Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

109 hvor d er Traadens Diameter i mm. Naar Traaden føres over skarpe Kanter eller af andre Aarsager bøjes stærkt, er denne Isolation dog ikke tilstrækkelig, men maa forstærkes ved en Be- vikling med Isolerbaand, Linned mættet med Schellak el. lign. Ved Maskiner, der udvikle en stærk Strøm med ringe Spænding, som f. Eks. Maskiner til Brug ved galvanoplastiske Arbejder, benyttes undertiden kun Luftisolation mellem Vindin- gerne, og kun paa saadanne Steder, hvor Vindingerne komme i Berøring med hinanden eller med Ankerkærnen, bruges en særlig Isolation af Glimmer. Asbest, Træfiber, vulkaniseret Fiber el. lign. Det er en Fordel at gjøre Antallet af Ankerspoler saa stort som muligt, da Svingningerne i Spændingen, i Følge hvad der er anført Side 91, derved aftager, og da det herved lettere op- naas at skaffe den elektromotoriske Kraft, som induceres i Be- viklingens parallelforbundne Afdelinger, samme Værdi. Da Kollek- toren imidlertid i Reglen skal have ligesaa mange Lameller, som der findes Spoler paa Ankeroverfladen, samt da de enkelte Lameller maa have en passende Bredde, for at Kostene kunne faa en tilstrækkelig stor Anlægsflade, og da det er uhensigts- mæssigt og kostbart at bruge en Kollektor med stor Diameter, sættes der herigennem en Grænse for Spoleantallet. Er p An- tallet af Polpar (altsaa for en topolet Maskine p = 1), kan Lamelantallet tilnærmelsesvis bestemmes af Formlen: M = 10 V~E~p......................... (25) Ring- og Tromleankeret maa altid bevikles med Haanden, hvorimod de enkelte Spoler i Pol- og Skiveankere kunne vikles paa Drejebænk. De enkelte Vindinger paa Ringankere til stor Strømstyrke sammensættes undertiden af flere Stykker; saaledes bygges Beviklingen paa Siemens Indenpolsmaskine (Fig. 101) af flade Kobberstænger, der lægges udvendigt paa Ringen og tillige gjøre Tjeneste som Kollektorlameller, samt af indvendigt liggende I___I formede Kobberbøjler, der forbinde Begyndelsen af den ene Lame] med Slutningen af den næste, saa at der opstaar en i sig selv lukket sammenhængende Bevikling, i hvilken hver Spole bestaar af en enkelt Vinding. Tromlebeviklingen volder betydelig større Vanskeligheder end Ringankerbeviklingen, dels fordi Beviklingstraaden paa Tromlens Bagside skal føres forbi Akslen, og dels paa Grund af den stærke Ophobning af Traade paa Forsiden. For at opnaa en ensartet Fordeling af Traadene paa Overfladen, udføres Bevik- lingen saaledes, at de til samme Spole hørende Vindinger lægges afvekslende paa den ene og paa den anden Side af Akslen. For lettere at kunne foretage Beviklingen af Ankere til Maskiner med stor Strømstyrke, benyttes undertiden i Stedet for stive af