Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
108 forbundne med Bolte, eventuelt de samme Bolte, der holde Kær- nens Skiver sammen, eller Ringens indvendige Side kan forsynes med svalehaleformede Noter, hvori Arme, der udgaa fra Akslen, gribe ind. Endvidere kan der paa Akslen anbringes en Bøsning med tre eller flere radielle Flige, der bære Ringkærnen, og Fligene kunne gives en saaclan Form, at de suge Luften ind gennem Ankeret og derved afkøle dette. En saadan Ventilation af Ankeret er ofte nødvendig, fordi Kærnen opvarmes dels af Hysteresis og Hvirvelstrømme og dels af den af Strømmen op- varmede Bevikling, dog er det fortrinsvis Tromleankere, der behøve særlig Ventilation, idet Ringankeret som oftest frembyder en tilstrækkelig stor Overflade til Udstraaling af Varmen. Naar Ankerkærnen er samlet, maa den afdrejes og afbalan- ceres nøjagtigt, hvorefter den isoleres ved at overstryge den en eller to Gange med Schellak og derpaa bevikle den med Linned eller Bomuld mættet med Schellak eller Kautschukfernis, og Isoleringen maa udføres særlig omhyggeligt ved alle skarpe Kanter. Beviklingen bestaar saa godt som altid af Kobber, idet der kun i Fritsches førnævnte Maskiner benyttes Jærn. Vindingernes Tværsnitsareal gjøres altid saa stort, at Opvarmningen af Traaden ikke kan blive stærk nok til at beskadige Isolationen. Ved almindelige Maskiner tillades i Reglen en Opvarmning paa 40—50 0 C. over den omkringværende Lufts Temperatur, men er Maskinen særlig godt ventileret, kan en Opvarmning paa ca. 70 0 C. over denne Temperatur tillades. Opvarmningen bør bestemmes ved Hjælp af Modstandsforøgelsen (se Side 9), da Thermometermaalinger give meget upaalidelige Resultater. Hvor stor en Strømtæt hed, der tør benyttes i Beviklingen, afhænger hovedsagelig af Ankerets Ventilations- og Afkølingsforhold. I Reglen varierer Strømtætheden mellem 2 og 7 Amp pr. mm. af Traaden, og jo mindre tildækket Traaden ligger paa Ankeroverfladen, des større Strømtæthed tør man anvende, ligesom man ogsaa kan nærme sig des mere til den højere Grænse jo tyndere Beviklings- traaden er. Til mindre Maskiner anvendes i Reglen Beviküngs- traad med cirkulært Tværsnit, medens der til større Maskiner og til saadanne, hvor Ankertraaden ikke skal bøjes meget, benyttes Traad med kvadratisk, rektangulært eller kileformet Tværsnit. For at forebygge direkte Overgang af Strømmen mellem Vindingerne indbyrdes eller mellem disse og Kærnen, maa Traaden isoleres, og Isolationen maa være des bedre, jo større Spændingsforskellen er mellem de Vindinger, der berøre hin- anden. Ved almindelige Dynamomaskiner, hvor Spændingen ligger mellem 100 og 500 Volt, er det i Reglen tilstrækkeligt at omspinde Traaden med to eller tre Lag Bomuld, der bagefter mættes med en Schellak Opløsning. Tykkelsen t mm. af Be- spindingen kan bestemmes af Formlen 2 t = 0,i3 -j- 0,07 c?,............. (24)