Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
...~ ~ ~ .... -........ -- ~-^!B!!,,J[£_2^„ ,, ■ ■ - „, -I ...._____ _ 114 ledende og derfor kan danne ’ Overgang mellem Lamellerne, naar det sætter sig fast mellem disse. Under Afslibningen løftes Kostene fra Kollektoren, og Glaspapiret, der lægges om et glat fladt Brædt, trykkes mod Kollektoren, medens Ankeret roterer med jevn Hastighed. En stærk Gnistdannelse paa Kollektoren vil frembringe dybe Furer i denne, som ikke kunne fjernes med Glaspapir, og den maa da affiles under Ankerets Rotation, eller den maa afdrejes, hvad der lettest sker ved Hjælp af en fast Forsætter, der spændes paa Maskinstellet. Kostene, der tjene til at aftage Strømmen fra Kollektoren, forfærdiges i Reglen af Kobber, dog bruges i visse Tilfælde og- saa Koste af Kul. Kobberkoste kunne forfærdiges af caO,i mm. tykke Kobberplader, der enten opskæres et Stykke paa langs og lægges ovenpaa hinanden i flere Lag og sammenloddes, eller lægges uopskaarne ved Siden af hinanden paa Højkant og sammen- loddes foroven. Kostene fremstilles ogsaa af tynde Kobber- traade, der enten sammenflettes eller lægges ved Siden af hinanden og paa flere Steder omgives med flade Ringe. I den senere Tid benyttes dog fortrinsvis Koste af Kobbertraadvæv, da disse give en blød og god Kontakt samt hurtigt slides til uden stærk Gnistdannelse. De fremstilles ved at folde et Stykke Kobber- traadvæv sammen og indsy det i et andet Stykke Væv samt sammenpresse det hele, saa at det faar en flad rektangulær Form. Kostenes Tværsnitsareal gjøres saa stort, at det ikke belaste^ med mere end 0,5 Amp. pr. Mm. De forfærdiges i Bredder op til 100 Mm., men hvor saa store Kostebredder udkræves, er det fordelagtigst i Stedet for en enkelt bred Kost at anvende flere smalle paa 20 å 30 Mm., blandt andet fordi man herved bliver i Stand til at udveksle en enkelt Kost under Maskinens Gang. Kulkoste belastes kun med 0,035—0,04 Amp. pr. Mm. Kostenes Anlægsflade skal holdes fuldstændig ren og saa plan, at den nøje slutter til Kollektoren. Det opnaas dog ikke ved at tilskære eller affile Kosten, men man maa lade den slide sig selv til under Gangen. For Fedt renses Kostene ved at stille dem med Enderne i Benzin til alt Fedtet er opløst, og derefter tørre dem, for at Benzinen ikke skal antændes, ’naar Kostene atter tages i Brug. Stilles Kostene tangentielt til Kollektoren, ville de slides stærkt, og denne Stilling anvendes derfor ikke ofte; i Reglen stilles Kostene under en Vinkel paa c. 40° med Tangenten. Koste af Kul, der fortrinsvis anvendes til Elektromotorer, stilles som oftest vinkelret paa Tangenten (altsaa radielt), saa at Maskinen kan løbe lige godt i begge Retninger. Kostene fastgj øres i de saakaldte Koste holdere, der staa i iledende Forbindelse med den ydre Strømkreds, og ere saaledes ndrettede, at de holde Kostene i Berøring med Kollektoren