Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
...~ ~ ~ .... -........ -- ~-^!B!!,,J[£_2^„ ,, ■ ■ - „, -I ...._____ _
114
ledende og derfor kan danne ’ Overgang mellem Lamellerne, naar
det sætter sig fast mellem disse. Under Afslibningen løftes
Kostene fra Kollektoren, og Glaspapiret, der lægges om et glat
fladt Brædt, trykkes mod Kollektoren, medens Ankeret roterer
med jevn Hastighed. En stærk Gnistdannelse paa Kollektoren
vil frembringe dybe Furer i denne, som ikke kunne fjernes med
Glaspapir, og den maa da affiles under Ankerets Rotation, eller
den maa afdrejes, hvad der lettest sker ved Hjælp af en fast
Forsætter, der spændes paa Maskinstellet.
Kostene, der tjene til at aftage Strømmen fra Kollektoren,
forfærdiges i Reglen af Kobber, dog bruges i visse Tilfælde og-
saa Koste af Kul. Kobberkoste kunne forfærdiges af caO,i mm.
tykke Kobberplader, der enten opskæres et Stykke paa langs og
lægges ovenpaa hinanden i flere Lag og sammenloddes, eller
lægges uopskaarne ved Siden af hinanden paa Højkant og sammen-
loddes foroven. Kostene fremstilles ogsaa af tynde Kobber-
traade, der enten sammenflettes eller lægges ved Siden af hinanden
og paa flere Steder omgives med flade Ringe. I den senere
Tid benyttes dog fortrinsvis Koste af Kobbertraadvæv, da disse
give en blød og god Kontakt samt hurtigt slides til uden stærk
Gnistdannelse. De fremstilles ved at folde et Stykke Kobber-
traadvæv sammen og indsy det i et andet Stykke Væv samt
sammenpresse det hele, saa at det faar en flad rektangulær
Form.
Kostenes Tværsnitsareal gjøres saa stort, at det ikke belaste^
med mere end 0,5 Amp. pr. Mm. De forfærdiges i Bredder
op til 100 Mm., men hvor saa store Kostebredder udkræves, er
det fordelagtigst i Stedet for en enkelt bred Kost at anvende
flere smalle paa 20 å 30 Mm., blandt andet fordi man herved
bliver i Stand til at udveksle en enkelt Kost under Maskinens
Gang. Kulkoste belastes kun med 0,035—0,04 Amp. pr. Mm.
Kostenes Anlægsflade skal holdes fuldstændig ren og saa
plan, at den nøje slutter til Kollektoren. Det opnaas dog ikke
ved at tilskære eller affile Kosten, men man maa lade den slide
sig selv til under Gangen. For Fedt renses Kostene ved at
stille dem med Enderne i Benzin til alt Fedtet er opløst, og
derefter tørre dem, for at Benzinen ikke skal antændes, ’naar
Kostene atter tages i Brug.
Stilles Kostene tangentielt til Kollektoren, ville de slides
stærkt, og denne Stilling anvendes derfor ikke ofte; i Reglen
stilles Kostene under en Vinkel paa c. 40° med Tangenten.
Koste af Kul, der fortrinsvis anvendes til Elektromotorer, stilles
som oftest vinkelret paa Tangenten (altsaa radielt), saa at Maskinen
kan løbe lige godt i begge Retninger.
Kostene fastgj øres i de saakaldte Koste holdere, der staa i
iledende Forbindelse med den ydre Strømkreds, og ere saaledes
ndrettede, at de holde Kostene i Berøring med Kollektoren