Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

119 Det er imidlertid indlysende, at jo stærkere de Magnetpoler ere, der af Feltmagneterne frembringes i Ringen ved n og s, des mindre Indflydelse ville Variationerne af de Poler, som Bevik- lingen fremkalder ved p og j»i, faa paa Beliggenheden af de resulterende Poler, og Børsteindstillingen kan derfor næsten ganske undgaas særlig ved smaa Maskiner, naar Feltmagnetismen gjøres forholdsvis stor, hvad der navnlig er af Betydning ved smaa Motorer, da disse helst maa behøve saa lidt Pasning som muligt. 16de Kapitel. Feltmagneterne. Magneterne, som frembringe Feltet i de elektriske Maskiner, de saakaldte Feltmagneter, kunne, som foran sagt, enten have permanent Magnetisme eller bygges som Elektromagneter. Magneto- elektriske Maskiner med permanente Magneter anvendes dog nu ikke mere til Belysningsanlæg, dels fordi disse Magneter ere kostbare og vanskelige at fremstille og i Tidens Løb tabe deres Magnetkraft, dels fordi der ad denne Vej ikke kan skaffes et saa kraftigt magnetisk Felt som ved Elektromagnetisme. Der- imod benyttes i visse Øjemed magneto-elektriske Maskiner med Elektromagneter, hvis Magnetisme tilvejebringes ved Hjælp af Strøm fra en Dynamo- eller en anden Elektricitetskilde, og det er da navnlig til Vekselstrømmaskiner, at dette System anvendes. Til Frembringelse af ensrettet Strøm benyttes saa godt som udelukkende Dynamomaskiner, d. v. s. Maskiner, i hvilke en Del af den udviklede Strøm anvendes til at frembringe og ved- ligeholde Feltet. Den remanente Magnetisme i Feltmagneterne vil nemlig altid være i Stand til at inducere en svag Strøm i Ankeret, naar dette bringes til at rotere, idet Maskinen sættes i Gang; ledes da denne svage Strøm gennem Magnetbeviklingen, vil Feltet herved forstærkes, og dermed ogsaa den inducerede Strøm, der atter ledes omkring Magneterne og yderligere for- stærker disse o. s. fr., indtil Feltet i faa Øjeblikke har opnaat sin rette Intensitet. Ved ny Maskiner maa den første Magnetisme tilvejebringes ved Hjælp af en anden Elektricitetskilde, og dette maa gentages, hvis Magneterne af en eller anden Aarsag skulde skifte Poler eller miste deres Magnetisme. Antallet af Kraftlinier i Feltet er bestemt ved Lign. 18, og for at faa det størst mulige Antal Kraftlinier maa altsaa den magnetiske Modstand i Kraftliniernes Kresløb gjøres saa lille som mulig. Dette Kresløb falder nu i tre forskellige Dele, som allerede omtalt Side 20, nemlig: selve