Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
9 ... - A’o a . — /'O a Aluminium (Al) 0,02916 0,004 Nikkelin 0,43 0,(XK22 Bly (Pb) 0,206 0,00387 Patentnikkel. . . 0,342 0,00019 Constantan .... 0,50 0,000025 Platin (giødet) Jærn (Fe) 0,093-0,11 0,0048 (Pt) 0,09 0,00243 Kobber (rent) (Cu' 0,0165 0,0038 Rheotan 0,51 0,00023 Kvægsølv (Hg). 0,937 O,0009 Sølv(glødetX^<?) 0,015 0,00377 Manganin 0,40-0,43 0,000015 Tin (Sn) 0,069 0,0037 Nysølv 0,30 0,00037 Zink (Zn) .... 0,138 0,0037 Af alle almindelig forekommende Metaller har altsaa Kobber den mindste Ledningsmodstand. For det i Handelen gaaende Kobber er k ved 15°C=0,om og sættes i Almindelighed i 7 1 praktiske Beregninger — eller — Kendes Modstands- og Temperaturkoefficienten, kan man af den ved Opvarmningen af en Leder foraarsagede Modstandsfor- øgelse beregne Lederens Temperaturforøgelse. Er saaledes Mod- standen i en stillestaaende Dynamomaskines Ankerbevikling ri = 0,160 Ohm ved en Temperatur af 15° C i Lokalet og stiger den, efter at Maskinen har arbejdet, til r% — 0,t88 O, saa er Modstandsforøgelsen r% — ri = 0,028 O. Nu er ri = k^ • —, hvor s l og s ere henholdsvis Beviklingens Længde i Meter og Tværsnit i Q-Mm., og r2 = ^i5*— (l-j-a£) = ri (l-paZ), idet t er s Temperaturforøgelsen, altsaa t = —----— — —^°28—= 46°. ri-a 0,160 *O,oo38 Et Legemes Ledningsevne L maa være omvendt prop, med dets Ledningsmodstand, altsaa L = ■—. . k Strømmens Deling. Af Ohms Lov udledes de Kirck- hoff’ske Love, der ere meget vigtige for Strømledningsanlæg. Disse Love ere: 1. Støde flere Strømledere sammen i eet Punkt, vil den algebraiske Sum af Strømstyrken i de for- skellige Ledere være lig Nul, idet Strømmene regnes med forskelligt Fortegn, eftersom de nærme sig til eller fjærne sig fra Knudepunktet. 2. I enhver lukket Strømkres, der dannes ved Forgrening, er den algebraiske Sum af Produkterne af Strømstyrken og Modstanden i hver enkelt Leder lig med Summen af den i Strømkresen værende elek- tromotoriske Kraft.