Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
... - A’o a . — /'O a
Aluminium (Al) 0,02916 0,004 Nikkelin 0,43 0,(XK22
Bly (Pb) 0,206 0,00387 Patentnikkel. . . 0,342 0,00019
Constantan .... 0,50 0,000025 Platin (giødet)
Jærn (Fe) 0,093-0,11 0,0048 (Pt) 0,09 0,00243
Kobber (rent) (Cu' 0,0165 0,0038 Rheotan 0,51 0,00023
Kvægsølv (Hg). 0,937 O,0009 Sølv(glødetX^<?) 0,015 0,00377
Manganin 0,40-0,43 0,000015 Tin (Sn) 0,069 0,0037
Nysølv 0,30 0,00037 Zink (Zn) .... 0,138 0,0037
Af alle almindelig forekommende Metaller har altsaa Kobber
den mindste Ledningsmodstand. For det i Handelen gaaende
Kobber er k ved 15°C=0,om og sættes i Almindelighed i
7 1
praktiske Beregninger — eller —
Kendes Modstands- og Temperaturkoefficienten, kan man af
den ved Opvarmningen af en Leder foraarsagede Modstandsfor-
øgelse beregne Lederens Temperaturforøgelse. Er saaledes Mod-
standen i en stillestaaende Dynamomaskines Ankerbevikling
ri = 0,160 Ohm ved en Temperatur af 15° C i Lokalet og stiger
den, efter at Maskinen har arbejdet, til r% — 0,t88 O, saa er
Modstandsforøgelsen r% — ri = 0,028 O. Nu er ri = k^ • —, hvor
s
l og s ere henholdsvis Beviklingens Længde i Meter og Tværsnit
i Q-Mm., og r2 = ^i5*— (l-j-a£) = ri (l-paZ), idet t er
s
Temperaturforøgelsen, altsaa t = —----— — —^°28—= 46°.
ri-a 0,160 *O,oo38
Et Legemes Ledningsevne L maa være omvendt prop,
med dets Ledningsmodstand, altsaa L = ■—. .
k
Strømmens Deling. Af Ohms Lov udledes de Kirck-
hoff’ske Love, der ere meget vigtige for Strømledningsanlæg.
Disse Love ere:
1. Støde flere Strømledere sammen i eet Punkt,
vil den algebraiske Sum af Strømstyrken i de for-
skellige Ledere være lig Nul, idet Strømmene regnes med
forskelligt Fortegn, eftersom de nærme sig til eller fjærne sig
fra Knudepunktet.
2. I enhver lukket Strømkres, der dannes ved
Forgrening, er den algebraiske Sum af Produkterne
af Strømstyrken og Modstanden i hver enkelt Leder
lig med Summen af den i Strømkresen værende elek-
tromotoriske Kraft.