Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
Ved alle Magneter foranlediges et Tab ved Spredning af
Kraftlinierne. Tabets Størrelse angives ved Sprednings-
koefficienten, hvorved forstaas Forholdet mellem det samlede
Antal Kraftlinier M og det Antal N2, der passerer Ankeret, saa
at denne Koefficient er C = Lahmeyers Maskiner have
A 2 •
den mindste Spredningskoefficient, nemlig C = 1,13.
Feltmagneternes Polsko formes efter Ankeret og udbores
eller uddrejes efter dette, saa at Luftmellemrummet mellem Anker
og Polsko ikke bliver større end absolut nødvendigt,, af Hensyn
til Centrifugalkraftens Indvirkning paa Ankerbeviklingen.
Mag.netvindingerne vikles som oftest ikke direkte paa
Kærnen men paa et Zinkhylster (B Fig. 91), som derefter
skydes ned over Magnetkærnen. Beviklingen foretages saa vidt
muligt paa Drejebænk, idet Arbejdet herved kan udføres langt
hurtigere og nøjagtigere end med Haanden.
Vindingerne ere altid af Kobbertraad og isolerede med et
eller to Lag Bomuldsvæv, ganske, som omtalt ved Ankerarmaturen,
og ligesom ved denne kan ogsaa her Isolationslagets Tykkelse
bestemmes af Formel (24). Vindingerne lægges ovenpaa hin-
anden i flere Lag for at faa det størst mulige Antal Vindinger
paa den kortest mulige Ankerkærne, dog bør Beviklingsspolens
ydre Diameter ikke være mere end højst tre Gange saa stor
som Kærnens. De enkelte Lag isoleres fra hinanden og fra
Magnetkærnen (fra Zinkhylsteret) ved Mellemlag af Papir eller
lignende.
Beviklingen af Feltmagneten kan foregaa paa følgende tre
forskellige Maader: .
Fig. 104.
Fig. 105.
Fig. 103.