Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

128 I. Beviklingstraaden kan udgaa fra den ene Kost (i Reglen den positive), føres omkring Magneten og derpaa forbindes i Serie med den ydre Strømkres, hvis modsatte Ende føres tilbage til den anden Kost, saaledes som vist skematisk i Fig. 103. Maskinen siges da at være seriebeviklet. IL Strømmen kan ved Kostene deles i en Hoved- eller Serieleder og en Sideleder eller Shunt. Denne sidste føres omkring Feltmagneten, medens Serielederen forbindes direkte med den ydre Strømkres, som Fig. 104 viser. Maskinen kaldes i dette Tilfælde shuntbeviklet. III. De under I. og II. omtalte Beviklingsmaader kunne kombineres saaledes, at Strømmen ligesom i sidste Tilfælde deles ved Kostene, men at derpaa saavel Serie- som Shuntlederen føres omkring Feltmagneten, som altsaa derved forsynes med to Sæt Vindinger. Maskinen siges at være kompoundbeviklet, og Shunten kan enten tages fra Kostene (kort Shunt), eller den kan tages fra et vilkaarligt andet Sted i Strømkresen, f. Eks. for Polklemmerne, som vist i Figuren (lang Shunt). Seriemaskinernes (Fig. 103) Feltintensitet er omvendt proportional med Modstanden i den ydre Strømkres, idet nemlig Kraftlinieantallet i Følge (18) er ligefrem prop, med Strømstyrken, som atter er omvendt prop, med Modstanden. Da nu Magnet- beviklingen og den ydre Strømkres ere forbundne i Serie, maa Strømstyrken i dem begge være den samme, og Modstanden i den sidstnævnte maa derfor være bragt ned under en bestemt Grænse, forinden den til Magnetiseringen fornødne Strømstyrke kan opnaas. Maskinen kan altsaa ikke alene ikke sættes i Gang, naar den ydre Strømkres er aaben, da der i saa Fald slet ingen Strøm er i Magnetbeviklingen, men Igangsætningen kan først foregaa, naar den ydre Modstand er reduceret til et vist Minimum. Bruges Maskinen til et Anlæg med serieforbundne Lamper, vil Tændingen af en Lampe bevirke en Forøgelse af Modstanden og altsaa en Nedgang i Strømstyrken, hvorved Feltintensiteten formindskes, saa at Polspændingen aftager, og Strømstyrken yderligere formindskes. Ere Lamperne parallelforbundne, vil i Følge (6)*) Tændingen af en Lampe bevirke, at den samlede Modstand aftager; men herved forøges Strømstyrken og dermed Feltintensiteten, saa at Faren for at faa en for stærk Strøm vokser med Antallet af tændte parallelforbundne Lamper. For at bøde paa denne Mange] maa der indskydes en Rheostat (Fig. 48 og 49) i den ydre Strømkres, saa at dennes Modstand kan holdes konstant ved at indskyde flere eller færre *) Findes der i et Anlæg n Lamper, der alle have samme Modstand r, bliver i Følge (6) den samlede Modstand x — — og aftager altsaa. naar Lampeantallet vokser.