Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

129 af Rheostatens Moclstandsspiraler i Kresen, men da det kun er indenfor temmelig snævre Grænser, at en saadan Regulering kan foretages, egner Seriemaskinen sig kun til Brug ved Anlæg med konstant Strømforbrug, som f. Eks. Gadebelysning med serie- forbundne Buelamper. ' Seriemaskiner kunne ikke anvendes, naar der i Strømkresen findes en selvstændig elektromotorisk Kraft, som skal overvindes; thi da denne, hvis den af en eller anden Aarsag blev større end Maskinens, vilde bevirke, at en Strøm gennemløb Kresen i modsat Retning af Maskinstrømmen, vikle Magneten derved ompolariseres, og Seriemaskinen kan derfor ikke bruges til Lad- ning af Akkumulatorer eller til galvanoplastiske Arbejder. Der- imod anvendes Seriebevikling ofte paa Elektromotorer, som det senere skal omtales, Traaden, der anvendes til Magnetbeviklingen, gives i Reglen ikke samme Tværsnit, som Lederen i den ydre Strømkres; da den magnetiserende Kraft nemlig afhænger af Antallet af Ampére- vindinger, maa man, for at skaffe Plads til det størst mulige Antal Vindinger, give disse det mindst mulige Tværsnit, der tør anvendes af Hensyn til Opvarmningen, d. v. s. et Tværsnit, der svarer til en Belastning af 5—7 Amp. pr. Mm. Betegnes Maskinens elektrom. Kraft med E, Spændings- differensen ved Kostene (Polspændingen) med E\, Spændings- differensen ved Klemmerne, hvorfra den ydre Strømkres udgaar (Klemmespændingen) med e, samt er Z, A, A og Ä, Ri og R% henholdsvis Strømstyrken og Modstanden i den ydre Kres, Magnetbeviklingen og den indre Strømkres (Ankerbeviklingen), saa er e — I • 7?, E\ = 1 R-\-I\ Ri og E = IR li Ri -j- A Ri- Polspændingen Ei er altsaa større end Klemmespændingen e, saa at der ved disse Maskiner lides et Spændingstab Ei—e — I] Ri i Magnetbeviklingen. Derimod tabes der intet i Strømstyrken, idet man paa Grund af Serieforbindelsen maa have I = li = A. Som Følse heraf bliver E =1 (R 4- Ri + Ä2),.................... (27) hvor Modstanden i Ankerbeviklingen ved topolede Maskiner er z o, naar Ankeret har z Spolei’, og Modstanden i hver af disse er q (se Side 94). Seriemaskinens elektriske Effekt, cl. v. s. det i Tids- enheden udførte Nyttearbejde er l = e I, medens det samlede Arbejde (den hele Effekt) er L = E • I = I2 (R 4" Ri -p R%). Da nu e = Z • 7?, altsaa l = I2 • R, bliver Maskinens Nyttevirkning (se Side 14) p = 1 = R ................................ L R -j- Ri R% 9