Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
130 Da Ri -j- R2 er Maskinens indre Modstand, bliver Nyttevirk- ningen des større, jo mindre denne Modstand er. Ved Shuntmaskinen (Fig. 104) ere de Mangler, som findes ved Seriemaskinen, afhjulpne derved, at Magnetbevik- lingen og den ydre Strømkres ere forbundne i Parallel i Stedet for i Serie. Benyttes de samme Betegnelser som oven- for, faar man nemlig her (se Side 10) I2 = I li og I • R = li Ri, saa at Modstanden i den ydre Kres bliver ligefrem prop, med Strømstyrken i Magnetbeviklingen, altsaa ogsaa med Feltintensiteten. Anvendes Maskinen derfor til Anlæg med serieforbundne Lamper, vil Maskinens Evne til at afgive Strøm vokse, naar Fordringen hertil stiger. Føder Maskinen derimod parallelforbundne Lamper, vil den ved Tænding af Lamper foran- ledigede Modstandsformindskelse i den ydre Kres bevirke, at Strøm- styrken i denne stiger noget mindre, end den skulde i Forhold til Mod- standsformindskelsen, fordi denne bevirker, at Strømstyrken i Shunten blivermindre, saa atFeltintensitetensvækkes, ogSpændingen aftager. Ikke destomindre regulere Maskiner af denne Art dog sig selv nogenlunde, naar blot Modstanden i Ankerbeviklingen er af pas- sende Størrelse, og de kunne derfor benyttes til Fødning saavel af serie- som af parallelforbundne Lamper; men da Serieforbindelse kræver en høj Spænding, benyttes Shuntmaskiner af den nedenfor anførte Aarsag saa godt som aldrig til Serieanlæg. Foruden til Anlæg med parallelforbundne Lamper, anvendes disse Maskiner ogsaa til Ladning af Akkumulatorer og til galvano- plastiske Arbejder, hvortil de egne sig særdeles godt, da en Strøm, der gaar tilbage til Shuntmaskinen fra den ydre Strøm- kres, vil gennemløbe Shunten i samme Retning som Maskin- strømmen, hvad der let ses af Fig. 104, saa at Magneten der- ved ikke vil blive ompolariseret. Da Shunten danner en lukket Strømkres fra Kostene, kan Maskinen sættes i Gang og den normale Polspænding tilveje- bringes, selv om den ydre Strømkres er aaben. Polspændingen og Klemmespændingen ere ikke indbyrdes for- skellige ved Shuntmaskiner, saa at det ved Seriemaskiner omtalte Spændingstab her er undgaat. Derimod er Strømstyrken der medgaar til Magnetiseringen, tabt for Nyttevirkningen, og for at gjøre dette Tab saa lille som muligt, lægges en betydelig Modstand i Shunten, saa at denne kommer til at bestaa af mange og tynde Vindinger; det store Vindingsantal bøder da paa den ringe Strømstyrke, saa at det til Magnetiseringen fornødne Antal Ampérevindinger dog kan frembringes. Til Maskiner med høj Spænding, og som altsaa maa have en stor Feltintensitet, vilde der udkræves en meget lang Shunt, hvorved Maskinen vilde fordyres, og Shuntmaskiner anvendes derfor i Reglen ikke, hvor Polspændingen skal overstige ca. 1000 Volt, medens Serie- maskiner bygges for Spændinger op til 2000 Volt. Der indskydes ■frill»...