Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
Da Ri -j- R2 er Maskinens indre Modstand, bliver Nyttevirk-
ningen des større, jo mindre denne Modstand er.
Ved Shuntmaskinen (Fig. 104) ere de Mangler, som
findes ved Seriemaskinen, afhjulpne derved, at Magnetbevik-
lingen og den ydre Strømkres ere forbundne i Parallel
i Stedet for i Serie. Benyttes de samme Betegnelser som oven-
for, faar man nemlig her (se Side 10) I2 = I li og
I • R = li Ri, saa at Modstanden i den ydre Kres bliver
ligefrem prop, med Strømstyrken i Magnetbeviklingen, altsaa
ogsaa med Feltintensiteten. Anvendes Maskinen derfor til Anlæg
med serieforbundne Lamper, vil Maskinens Evne til at afgive
Strøm vokse, naar Fordringen hertil stiger. Føder Maskinen derimod
parallelforbundne Lamper, vil den ved Tænding af Lamper foran-
ledigede Modstandsformindskelse i den ydre Kres bevirke, at Strøm-
styrken i denne stiger noget mindre, end den skulde i Forhold til Mod-
standsformindskelsen, fordi denne bevirker, at Strømstyrken i Shunten
blivermindre, saa atFeltintensitetensvækkes, ogSpændingen aftager.
Ikke destomindre regulere Maskiner af denne Art dog sig selv
nogenlunde, naar blot Modstanden i Ankerbeviklingen er af pas-
sende Størrelse, og de kunne derfor benyttes til Fødning saavel af
serie- som af parallelforbundne Lamper; men da Serieforbindelse
kræver en høj Spænding, benyttes Shuntmaskiner af den nedenfor
anførte Aarsag saa godt som aldrig til Serieanlæg. Foruden til
Anlæg med parallelforbundne Lamper, anvendes disse Maskiner
ogsaa til Ladning af Akkumulatorer og til galvano-
plastiske Arbejder, hvortil de egne sig særdeles godt, da
en Strøm, der gaar tilbage til Shuntmaskinen fra den ydre Strøm-
kres, vil gennemløbe Shunten i samme Retning som Maskin-
strømmen, hvad der let ses af Fig. 104, saa at Magneten der-
ved ikke vil blive ompolariseret.
Da Shunten danner en lukket Strømkres fra Kostene, kan
Maskinen sættes i Gang og den normale Polspænding tilveje-
bringes, selv om den ydre Strømkres er aaben.
Polspændingen og Klemmespændingen ere ikke indbyrdes for-
skellige ved Shuntmaskiner, saa at det ved Seriemaskiner omtalte
Spændingstab her er undgaat. Derimod er Strømstyrken
der medgaar til Magnetiseringen, tabt for Nyttevirkningen, og for
at gjøre dette Tab saa lille som muligt, lægges en betydelig
Modstand i Shunten, saa at denne kommer til at bestaa af
mange og tynde Vindinger; det store Vindingsantal bøder da paa
den ringe Strømstyrke, saa at det til Magnetiseringen fornødne
Antal Ampérevindinger dog kan frembringes. Til Maskiner med
høj Spænding, og som altsaa maa have en stor Feltintensitet,
vilde der udkræves en meget lang Shunt, hvorved Maskinen
vilde fordyres, og Shuntmaskiner anvendes derfor i Reglen ikke,
hvor Polspændingen skal overstige ca. 1000 Volt, medens Serie-
maskiner bygges for Spændinger op til 2000 Volt. Der indskydes
■frill»...