Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
132 dette i Udtrykket for P, finder man, at Maksimum af Nytte- 1 virkningen bliver =-----;-----7=, os heraf kan atter findes, g 14-2 VR2 8 Ri hvor stort Forholdet skal være mellem Modstandene i Anker og Shunt, for at Maskinen skal give en bestemt Nyttevirkning. 1 90 Skal denne saaledes være 90 %, har man ------~ ion, 1 4- 2 1//r2 Ri hvoraf R\ — 324 R2. Naar altsaa en Shuntmaskine skal kunne give en Nyttevirkning paa 90 %, maa Modstanden i Shunten være mindst 32 4 Gange saa stor, som Mod- standen i Ankeret. 1 Praksis gjøres ofte Ankermodstanden lig' 1/2o af Modstanden ved normal Belastning i den ydre / 7? \ Strømkres I 7?2 — — I, medens Shuntmodstanden gjøres = \ 20/ 20 • 7?, saa at man faar Ri = 400 7?2. Kompoundmaskinen (Fig. 105) er, som foran sagt, en Kombination af de to foregaaende, idet saavel Shuntén som Serie- lederen ere førte omkring Magneten. Da nu en Forøgelse af Modstanden i den ydre Kres bevirker, at Strømstyrken aftager i Serielederen men tiltager i Shunten, altsaa henholdsvis svækker og forøger Feltintensiteten, maa Forholdene kunne afpasses saa- ledes, at de to Virkninger gensidigt ophæve hinanden, saa at Feltintensiteten, og altsaa den inducerede elektrom. Kraft forbliver konstant, selv om Modstanden i den ydre Strømkres varierer; er dette opnaat, siges Maskinen at være selvregulerende. En fuldstændig Selvregulering af Dynamomaskinen kan imid- lertid aldrig opnaas, dels fordi Modstandene i de to Magnet- beviklinger ville variere forskelligt ved Opvarmningen, og dels fordi Kraftmaskinerne, som drive Dynamomaskinerne, ikke kunne reguleres saa nøjagtigt, at deres Omdrejningshastighed aldeles ikke varierer, naar Dynamoens Belastning varierer, og man ind- skyder derfor ved Kompoundmaskinen ligesom ved Shuntmaskinen en Rheostat i Magnetens Shuntbevikling for at kunne holde Spændingen konstant ved at variere Modstanden i denne. I Reglen udføres Beviklingen med lang Shunt, saaledes at Shunten udgaar fra Polklemmerne, som vist i Fig. 105. Da Shunten i saa Fald er parallel forbunden med den ydre Strøm- kreds ligesom ved Shuntmaskinen, maa de for denne fundne Udtryk for E og P ogsaa gælde for Kompoundmaskinen, naar kun Ankermodstanden R% ombyttes med Summen af Modstandene i Ankeret og i Magnetbeviklingen (7?s), saa at der overalt i Formlerne indsættes R> Ri i Stedet for 7?2.