Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
dette i Udtrykket for P, finder man, at Maksimum af Nytte-
1
virkningen bliver =-----;-----7=, os heraf kan atter findes,
g 14-2 VR2 8
Ri
hvor stort Forholdet skal være mellem Modstandene i Anker og
Shunt, for at Maskinen skal give en bestemt Nyttevirkning.
1 90
Skal denne saaledes være 90 %, har man ------~ ion,
1 4- 2 1//r2
Ri
hvoraf R\ — 324 R2. Naar altsaa en Shuntmaskine skal
kunne give en Nyttevirkning paa 90 %, maa Modstanden
i Shunten være mindst 32 4 Gange saa stor, som Mod-
standen i Ankeret. 1 Praksis gjøres ofte Ankermodstanden
lig' 1/2o af Modstanden ved normal Belastning i den ydre
/ 7? \
Strømkres I 7?2 — — I, medens Shuntmodstanden gjøres =
\ 20/
20 • 7?, saa at man faar Ri = 400 7?2.
Kompoundmaskinen (Fig. 105) er, som foran sagt, en
Kombination af de to foregaaende, idet saavel Shuntén som Serie-
lederen ere førte omkring Magneten. Da nu en Forøgelse af
Modstanden i den ydre Kres bevirker, at Strømstyrken aftager i
Serielederen men tiltager i Shunten, altsaa henholdsvis svækker
og forøger Feltintensiteten, maa Forholdene kunne afpasses saa-
ledes, at de to Virkninger gensidigt ophæve hinanden, saa at
Feltintensiteten, og altsaa den inducerede elektrom. Kraft forbliver
konstant, selv om Modstanden i den ydre Strømkres varierer; er
dette opnaat, siges Maskinen at være selvregulerende.
En fuldstændig Selvregulering af Dynamomaskinen kan imid-
lertid aldrig opnaas, dels fordi Modstandene i de to Magnet-
beviklinger ville variere forskelligt ved Opvarmningen, og dels
fordi Kraftmaskinerne, som drive Dynamomaskinerne, ikke kunne
reguleres saa nøjagtigt, at deres Omdrejningshastighed aldeles
ikke varierer, naar Dynamoens Belastning varierer, og man ind-
skyder derfor ved Kompoundmaskinen ligesom ved Shuntmaskinen
en Rheostat i Magnetens Shuntbevikling for at kunne holde
Spændingen konstant ved at variere Modstanden i denne.
I Reglen udføres Beviklingen med lang Shunt, saaledes at
Shunten udgaar fra Polklemmerne, som vist i Fig. 105. Da
Shunten i saa Fald er parallel forbunden med den ydre Strøm-
kreds ligesom ved Shuntmaskinen, maa de for denne fundne
Udtryk for E og P ogsaa gælde for Kompoundmaskinen, naar
kun Ankermodstanden R% ombyttes med Summen af Modstandene
i Ankeret og i Magnetbeviklingen (7?s), saa at der overalt i
Formlerne indsættes R> Ri i Stedet for 7?2.