Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
133 Det synes at være temmelig ligegyldigt, hvorledes de to Beviklinger lægges i Forhold til hinanden, om saaledes Serie- beviklingen lægges udenom Shunten, som det i Reglen gjøres, eller de lægges ved Siden af hinanden, eller hver om sin Magnet- kærne eller paa en hvilkensomhelst anden Maade. Modstanden i Shunten gjøres mindst 300 Gange saa stor som i Seriebevikiingen og ofte betydeligt større. Er den sidstnævnte Bevikling for lille i Forhold til Shunten, vil Polspændingen aftage lidt, naar Strøm- styrken vokser i den,ydre Kres, medens det omvendte er Tilfældet, hvis Seriebeviklingen er for stor. Maskinen siges i sidste Tilfælde at være o v e r k o m p o u n d e r e t, og da Kraftmaskinens Omdrejningstal ofte aftager lidt, naar Strømstyrken og dermed Maskinens Belast- ning vokser, benyttes Overkompoundering ikke sjældent for at modvirke den Nedgang i Spænding, som ellers vilde foraarsages ved Hastighedsformindskelsen. Overkompoundering kan ogsaa med Fordel anvendes, hvor Maskinen skal benyttes til at føde et i større Afstand fra denne beliggende Anlæg, som f. Eks. et Glødelampeanlæg, og hvor det altsaa er Spændingen ved dette Anlæg og ikke ved Maskinen, som skal holdes konstant. Brænde Lamperne i et saadant Anlæg f. Eks. med 100 Volt, og er Spændingstabet i Ledningen fra Maskinen til Anlæget f. Eks. 20 V., naar alle Lamper ere tændte, saa maa altsaa Maskinen arbejde med 120 Volt. Holdes nu Maskinens Spænding konstant, og slukkes f. Eks. Halvdelen af Lamperne, saa at Spændingstabet kun bliver 10 Volt, saa vil Spændingen paa Forbrugsstedet altsaa blive 110 Volt eller 10 % mere, end hvad Lamperne ere bereg- nede til, hvorfor de meget hurtigt ville ødelægges. Manglen kan vel afhjælpes ved at indskyde en Rheostat i Ledningen, saa at man ved at indskyde mere eller mindre Modstand i denne kan sørge for, at Spændingstabet holdes konstant, men da dette komplicerer og fordyrer Anlæget, er det simplere at overkom- poundere Maskinen saa meget, at Seriebeviklingen bevirker, at Polspændingen vokser fra 100 til 120 Volt omtrent i samme Forhold, som Strømforbruget ved Glødelampeanlæget stiger fra Nul ti] Maksimum. Kompoundmaskinerne benyttes ligesom Shuntmaskinerne til Belysningsanlæg med parallel forbundne Gløde- og Buelamper, derimod egne de sig ikke til Ladning af Akkumulatorer, da deres Seriebevikling udsætter Magneterne for Ompolarisation. Da nu store godt byggede Shuntmaskiner holde Spændingen næsten konstant, saalænge Belastningen ligger indenfor visse Grænser, have Kompoundmaskinerne ikke faat saa stor en Udbredelse, som man havde ventet, da de først fremkom, og de benyttes fortrinsvis kun til saadanne mindre Anlæg, ved hvilke der mtet Akkumulatorbatteri findes, og hvor det er af Betydning at gjøre: Reguleringsapparatet saa simpelt som muligt.