Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

12 Apparater skulle kunne forbindes i Parallel, maa de alle arbejde med samme Spænding, medens de for at kunne forbindes i Serie alle maa arbejde med samme Strømstyrke. Da Strømstyrken og Modstanden ere omvendt proportionale, vil Strømstyrken stige stærkt, hvis Modstanden aftager til henimod Nul. Er saaledes Spændingen i en Strømkreds 100 V. og Mod- standen 5 Ohm, bliver Strømstyrken—— = 20 A: forbindes da 5 Strømkildens Poler direkte med en Leder, hvis Modstand er 100 0,01 O, bliver Strømstyrken i denne-----= 10000 A saa at 0,oi Strømkilden nu maa udvikle ialt 10020 A. Strømkresen siges i dette Tilfælde at være kortsluttet, og da Opvarmningen af Lederen, som det senere skal vises, vokser med Kvadratet paa Strømstyrken, kunne saadanne Kortslutninger let bevirke, at Lederen eller Dynamomaskinens Ankerbevikling ødelægges. Strømmens kemiske Virkninger. Ledes en elektrisk Strøm gennem en sammensat Vædske, vil denne adskilles i sine Bestanddele; saaledes vil Vandet sønderdeles i Ilt og Brint, idet sidstnævnte udskilles ved den negative, førstnævnte ved den posi- tive Pol. Paa lignende Maade sønderdeler Strømmen Saltopløs- ninger, og Metallet i disse gaar altid til den negative Pol, men da der i Reglen indtræder sekundære Virkninger ved Saltenes Sønderdeling, blive Forholdene mere komplicerede end ved Vandets Dekomposition. I det foran omtalte galvaniske Element vil altsaa Brinten samle sig ved Kobberpladen, medens Ilten vil udskille sig paa Zinket og forbinde sig med dette til Zinkilte. Kobberet over- trækkes med et Brintlag, og da dette er mere elektropositivt end Zinkiltet, vil Strømmen hurtigt tabe sig, ja kan endogsaa bringes til at gaa i modsat Retning. Pladerne siges i dette Tilfælde at være galvanisk polariserede, og saadanne Plader benyttes til at frembringe Strømme i de elektriske Akkumulatorer, der senere skulle omtales. Det er disse kemiske Virkninger, der foranledige, at galvaniske Elementer ikke kunne vedblive at af- give konstante Strømme, idet de baade forandre Elektrolytens Sammensætning og Elektrodernes Overflader. Faraday har vist, at Vægtmængderne af de Be- standdele, hvori et sammensat Stof deles af den elektriske Strøm, ere proportionale med Strøm- styrken og indbyrdes ækvivalente, d. v. s. stedse optræde i de samme Vægtforhold, i hvilke de forefindes i det sammen- satte Stof, og at de af samme Strøm udskilte Vægt- mængder af forskellige Stoffer altid ere indbyrdes ækvivalente (den elektrolytiske Lov). Et Grundstof op-