Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
168 dingen ved Polklemmerne ikke meget forskellig ved Lamper med forskellig Strømstyrke, og da Lyset fremkommer ved at elektrisk Arbejde (Volt-Ampére) omsættes til Varme, afhænger en Buelampes Lysstyrke fortrinsvis af Strømstyrken. Den hyppigst anvendte Strømstyrke ligger mellem 3 og 20 Ampere. For Buelamper, som brænde med ensrettet Strøm, er den Lys- mængde, der udsendes under forskellige Vinkler med Horisontalplanet gennem Lysbuen, meget forskellig. Medens saaledes den Lys- mængde, der udstraales over Horisontalen og i selve dette Plan, er temmelig lille, vil den under nævnte Plan tiltage hurtigt og naa sit Maksimum i Rummet, der ligger mellem 30 og 50° under Horisontalplanet. Derpaa aftager den hurtigt og bliver Nul lodret under Lyspunktet paa Grund af Kullets Skygge. Middellysstyrken, der træffer et Horisontalplan under Lampen, er omtrent 50 % af Maksimalstrømstyrken. Middellysstyrken for den hyppigst anvendte Strømstyrke er omtrent følgende: Amp. at være 40 Volt og Middellysstyrken at være 100 N.-L. pr. Ampere, forbruges altsaa 40 Watt pr. 100 N.-L. eller 0,i Watt pr. N.-L. Da nu Glødelamper bruge gennemsnitlig 3 Watt pr. N.-L., vil Udnyttelsen af det elektriske Arbejde til Belysning være ca. 7x/ä Gange saa stor ved Buelamper som ved Glødelamper. For at forebygge, at Lufttrækket bringer Lysbuen til at brænde uroligt, omgives Buelampen af en Glaskuppel, der omflettes med et meget aabent Net af tynd Metaltraad for dei'ved at forhindre, at Skaarene fra en ituslaaet Lampe falder ned. Da Buelyset er meget blændende og skadeligt for Øjnene samt kaster meget mørke Skygger, fordi det udgaar saa godt som fra et enkelt Punkt, gjøres Kuplen næsten altid af mat Glas. Man opnaar herved tillige en langt regelmæssigere Fordeling af Lyset end den, der kan tilvejebringes med blanke Kupler, idet hele den matte Kuppel vil synes at være Udgangspunkt for Lyset. I jo højere Grad dette er Tilfældet, des mere Lys vil imidlertid Kuppelglasset absorbere. Mindst Lys absorberes af gennem- sigtigt Opal- og Alabastglas (15—25 %), medens Mælkeglas og Glas, hvis ene Side er matteret, absorberer 30—60 % og derfor kun bruges yderst sjældent. Glaskuplen indsættes foroven i en Messingring, der ved et Bajonnetlukke fastgjøres til Lampehuset og endvidere er forbunden