Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
dingen ved Polklemmerne ikke meget forskellig ved Lamper med
forskellig Strømstyrke, og da Lyset fremkommer ved at elektrisk
Arbejde (Volt-Ampére) omsættes til Varme, afhænger en
Buelampes Lysstyrke fortrinsvis af Strømstyrken.
Den hyppigst anvendte Strømstyrke ligger mellem 3 og 20
Ampere.
For Buelamper, som brænde med ensrettet Strøm, er den Lys-
mængde, der udsendes under forskellige Vinkler med Horisontalplanet
gennem Lysbuen, meget forskellig. Medens saaledes den Lys-
mængde, der udstraales over Horisontalen og i selve dette Plan,
er temmelig lille, vil den under nævnte Plan tiltage hurtigt og
naa sit Maksimum i Rummet, der ligger mellem 30 og 50°
under Horisontalplanet. Derpaa aftager den hurtigt og bliver
Nul lodret under Lyspunktet paa Grund af Kullets Skygge.
Middellysstyrken, der træffer et Horisontalplan under Lampen,
er omtrent 50 % af Maksimalstrømstyrken. Middellysstyrken
for den hyppigst anvendte Strømstyrke er omtrent følgende:
Amp. at være 40 Volt og Middellysstyrken at være 100 N.-L.
pr. Ampere, forbruges altsaa 40 Watt pr. 100 N.-L. eller 0,i
Watt pr. N.-L. Da nu Glødelamper bruge gennemsnitlig 3 Watt
pr. N.-L., vil Udnyttelsen af det elektriske Arbejde til
Belysning være ca. 7x/ä Gange saa stor ved Buelamper
som ved Glødelamper.
For at forebygge, at Lufttrækket bringer Lysbuen til at
brænde uroligt, omgives Buelampen af en Glaskuppel, der
omflettes med et meget aabent Net af tynd Metaltraad for dei'ved
at forhindre, at Skaarene fra en ituslaaet Lampe falder ned.
Da Buelyset er meget blændende og skadeligt for Øjnene samt
kaster meget mørke Skygger, fordi det udgaar saa godt som fra
et enkelt Punkt, gjøres Kuplen næsten altid af mat Glas. Man
opnaar herved tillige en langt regelmæssigere Fordeling af Lyset
end den, der kan tilvejebringes med blanke Kupler, idet hele
den matte Kuppel vil synes at være Udgangspunkt for Lyset.
I jo højere Grad dette er Tilfældet, des mere Lys vil imidlertid
Kuppelglasset absorbere. Mindst Lys absorberes af gennem-
sigtigt Opal- og Alabastglas (15—25 %), medens Mælkeglas og
Glas, hvis ene Side er matteret, absorberer 30—60 % og derfor
kun bruges yderst sjældent.
Glaskuplen indsættes foroven i en Messingring, der ved et
Bajonnetlukke fastgjøres til Lampehuset og endvidere er forbunden