Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

_________ .. __________ _____________________________________________ 204 er indskudt et Relais med bevægelig Jærnkærne, som ovenfor omtalt, og hvor Spolens Tiltrækning af Kærnen modvirkes af Tyngdekraften eller af en Fjeder. Efter Kærnens Stilling i Spolen sluttes den ene eller den anden eller ingen af to Strøm- krese, der begge faa deres Strøm direkte fra Dynamoen, og som begge indeholde en Elektromagnet. Ved normal Spænding er Kærnens Stilling en saadan, at den ikke slutter nogen af de to Strømkrese, medens den slutter den ene eller den anden af dem,, eftersom Spændingen er for høj eller for lav, hvorved den paa- gældende Elektromagnet tiltrækker sit Anker. Ankerets Bevægelse kan da ved passende Mellemled overføres paa en Rheostat eller Celleskifter (se nedenfor), hvorved der ind- eller udskydes Modstand eller Akkumulatorer i Strømkresen. Da hertil imidlertid kræves et forholdsvis betydeligt Arbejde, foretrækker man i Reglen at lade dette Arbejde udføre ad rent mekanisk Vej i Stedet for af Strømmen, idet man benytter Ankerets Bevægelser til at koble Nøglen paa Rheostaten eller Celleskifteren til dier fra et eller andet Apparat, der f. Eks. kan bevæges af Maskinen, som driver Dynamoen. Man kan ogsaa lade Ankerne paa de nævnte Elektro- magneter slutte den ene eller den anden af to lokale Strømkrese, i hvilke ere indskudte kraftige Elektromagneter, der da direkte bevæge Reguleringsapparatet. Alle disse Apparater ere imidlertid temmelig kostbare og komplicerede samt komme let i Uorden, hvorfor man ved ikke for store Anlæg staar sig ved at gjøre Hovedledningens Tværsnit saa stort, at det største Spændingstab, der kan opstaa, ligger indenfor de tilladelige Grænser, saa at al Spændingsregulering kan undværes. Skal Dynamomaskinen kun levere Strøm til et enkelt fjærntliggende Anlæg, benyttes i Reglen Overkompoundering af Maskinen (se Side 133). Ved de hidtil omtalte Fremgangsmaader benyttedes Spæn- dingsvariationerne paa Knudepunktet til Regulering af Modstanden i Hovedledningen, men da Spændingstabet i denne er proportionalt med Styrken af den ; .• x Strøm, hvoraf den pas- a_______I ■> ‘‘yy seres, kan Spændings- JZ. ' /___11 g reguleringen ogsaa ske ; / % ved Hjælp af Strøm- styrkevariationerne i Hovedledningen. Dette o er anvendt af Lah- Fig. 142. meyer, der paa Hoved- ledningen AB (Fig. 142) indskyder en Udligningsdynamo 2), som drives med Rem fra Hovedclynamoens Dampmaskine, og hvis Magnetbevikling er i Serie med Hovedledningen. Feltmagnetens Jærnmasse er meget stor i Forhold ti] det Antal Ampére-Vindinger, der er virksom