Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_________
..
__________
_____________________________________________
204
er indskudt et Relais med bevægelig Jærnkærne, som ovenfor
omtalt, og hvor Spolens Tiltrækning af Kærnen modvirkes af
Tyngdekraften eller af en Fjeder. Efter Kærnens Stilling i
Spolen sluttes den ene eller den anden eller ingen af to Strøm-
krese, der begge faa deres Strøm direkte fra Dynamoen, og som
begge indeholde en Elektromagnet. Ved normal Spænding er
Kærnens Stilling en saadan, at den ikke slutter nogen af de to
Strømkrese, medens den slutter den ene eller den anden af dem,,
eftersom Spændingen er for høj eller for lav, hvorved den paa-
gældende Elektromagnet tiltrækker sit Anker. Ankerets Bevægelse
kan da ved passende Mellemled overføres paa en Rheostat eller
Celleskifter (se nedenfor), hvorved der ind- eller udskydes Modstand
eller Akkumulatorer i Strømkresen. Da hertil imidlertid kræves
et forholdsvis betydeligt Arbejde, foretrækker man i Reglen at
lade dette Arbejde udføre ad rent mekanisk Vej i Stedet for af
Strømmen, idet man benytter Ankerets Bevægelser til at koble
Nøglen paa Rheostaten eller Celleskifteren til dier fra et eller
andet Apparat, der f. Eks. kan bevæges af Maskinen, som driver
Dynamoen. Man kan ogsaa lade Ankerne paa de nævnte Elektro-
magneter slutte den ene eller den anden af to lokale Strømkrese,
i hvilke ere indskudte kraftige Elektromagneter, der da direkte
bevæge Reguleringsapparatet.
Alle disse Apparater ere imidlertid temmelig kostbare og
komplicerede samt komme let i Uorden, hvorfor man ved ikke
for store Anlæg staar sig ved at gjøre Hovedledningens Tværsnit
saa stort, at det største Spændingstab, der kan opstaa, ligger
indenfor de tilladelige Grænser, saa at al Spændingsregulering
kan undværes. Skal Dynamomaskinen kun levere Strøm til et
enkelt fjærntliggende Anlæg, benyttes i Reglen Overkompoundering
af Maskinen (se Side 133).
Ved de hidtil omtalte Fremgangsmaader benyttedes Spæn-
dingsvariationerne paa Knudepunktet til Regulering af Modstanden
i Hovedledningen, men da Spændingstabet i denne er proportionalt
med Styrken af den
; .• x Strøm, hvoraf den pas-
a_______I ■> ‘‘yy seres, kan Spændings-
JZ. ' /___11 g reguleringen ogsaa ske
; / % ved Hjælp af Strøm-
styrkevariationerne i
Hovedledningen. Dette
o er anvendt af Lah-
Fig. 142. meyer, der paa Hoved-
ledningen AB (Fig. 142)
indskyder en Udligningsdynamo 2), som drives med Rem
fra Hovedclynamoens Dampmaskine, og hvis Magnetbevikling er
i Serie med Hovedledningen. Feltmagnetens Jærnmasse er meget
stor i Forhold ti] det Antal Ampére-Vindinger, der er virksom