Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
211
mindre Dele af Ledningsnettet og Strømkilden. De anvendes
fortrinsvis ved Lamper i Parallelforbindelse, idet man ved saa-
danne i Reglen kræver, at hver enkelt Lampe eller forskellige
Grupper af Lamper kunne tændes og slukkes uafhængig af hin-
anden, medens der ved Lamper i Serieforbindelse som oftest
kun anvendes een Afbryder for hele Lampeserien; skulle de
enkelte Lamper i sidstnævnte Tilfælde ogsaa kunne slukkes hver
for sig, maa Afbryderen, som tidligere sagt, kortslutte Lampe-
polklemmerne ved Slukningen, og maa derfor forbindes med
Lampen paa anden Maade end ved parallelindskudte Lamper,
dog kan Afbryderens Konstruktion i begge Tilfælde være den
samme. Afbryderne yde endvidere god Tjeneste ved Opsøgning
af Isolationsfejl, idet man ved Hjælp af dem kan udskyde Dele
af Ledningsnettet og derved hurtigt finde, i hvilken Del Fejlen
ligger.
For at slukke en Lampe eller Lampegruppe i Parallel-
forbindelse er det tilstrækkeligt at afbryde den ene af Lednings-
traadene, men ved større Grupper foretrækkes dog i Reglen at
afbryde begge Traade, og eftersom en Afbryder aabner den ene
eller begge Traade, kaldes den enkeltpolet eller dobbelt-
polet.
Til Afbrydere maa der stilles følgende Fordringer:
1) filstrækkelig store Kontaktflader for at Overgangsmod-
standen ikke skal bevirke Opvarmning af disse. Man regner
5—10 Mm. Kontaktflade pr. Amp. Strømstyrke.
2) Ved Lukning af Afbryderen maa Kontaktarealet tiltage
hurtigt for at undgaa Opvarmning; naar den aabnes, maa Kon-
taktdelene hurtigt fjernes et længere Stykke fra hinanden, for at
Aabningsgnisten straks kan slukkes og ikke kan optræde som
permanent Lysbue. Dette sidste opnaas bedst ved Hjælp af en
Fjeder, som spændes, naar Afbryderen lukkes, dog maa den
ikke i den lukkede Tilstand udøve noget Træk paa de bevæge-
lige Dele, men maa først træde i Virksomhed, naar disse ere
bevægede et Stykke bort fra Hvilestillingen med Haanden. I
lukket Tilstand maa Kontaktfladerne udøve et betydeligt Tryk
mod hinanden.
3) Man maa altid kunne se af Haandtagets Stilling, om Af-
bryderen er aaben eller lukket.
4) Afbryderens Metaldele skulle være monterede paa en
godt isolerende og ildfast Fundamentplade.
Da man ikke kan bearbejde to Metalstykker, hvoraf det ene
er bevægeligt, saaledes, at de fuldstændig berøre hinanden paa
en stor Flade, deles det ene Kontaktstykke i Reglen i flere
fjedrende Dele. Til stærke Strømme forfærdiges disse ofte af
haardthamrede lange Kobberstrimler, ca. 1 Mm. tykke, der
lægges ovenpaa hinanden og forbindes fast ved den ene Ende,
medens de ombøjede frie Ender af alle Strimlerne glide paa det
14*