Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
226
Virkning forvandle det svampede Bly til Blysulfat under Udskil-
ning af Brint. Viser Batteriet denne Fejl, henstilles det
roligt i ca. 2 Uger til de negative Plader have mistet
hele deres Ladning og derpaa lades det i kort Tid i modsat
Retning til de negative Plader begynde at blive svagt brune.
Dernæst tømmes den urene Syre af Cellerne, disse vaskes godt
og fyldes derpaa med god Syre, hvorefter Batteriet atter lades.
Har denne Behandling ikke hjulpen, maa de negative Plader
erstattes med andre. Vil man være sikker paa, at denne meget
generende Fejl ikke skal vise sig, bør man altid undersøge
Syren, særlig for Jærn, Kobber, Arsen, Platin, Bly og Klor, for-
inden man bruger den.
28de Kapitel.
Fejl i Ledningsnettet og Fordelingstavlen.
Den Fejl, der hyppigst viser sig i et Ledningsnet og de
dertil hørende Dele som Afbrydere, Blysikringer osv., er Jord-
forbindelse. Som tidligere sagt, gjør en saadan ingen Skade,
saa længe den kun findes paa et enkelt Sted, men da man altid
er udsat for, at der kan fremkomme en lignende Forbindelse
paa et andet Sted, bør Fejlen dog straks opsøges og afhjælpes.
Er Ledningsnettet forsynet med et fast med Jorden forbundet
Galvanometer, der kan indskydes paa den pos. eller neg. Led-
ning, som omtalt Side 222, vil man hurtigt blive opmærksom
paa, at Fejlen er tilstede, naar man kun daglig efterser Galvano-
meteret paa en Tid, hvor alle Afbrydere ere lukkede. Til at
finde det beskadigede Sted kan benyttes den Side 49 omtalte
Isolationsprøver, der tillige angiver den omtrentlige Størrelse af
Isolationsmodstanden.
Findes der paa et Anlæg samtidigt to Jordforbindelser, og
Jordmodstanden mellem disse er ringe, viser det sig derved, at
Glødelamper, der ere indskudte paa de beskadigede Ledninger,
ikke brænde med fuld Lysstyrke, og ved store Strømtab viser
Kraftmaskinen sig at være stærkt belastet, medens Strømstyrke-
maaleren viser en tilsvarende stor Strømstyrke, hvis de beska-
digede Steder ligge saaledes, at Strømtabet passerer den. Ere
alle Ledningerne forsynede med dobbeltpolede Blysikringer, kan
en saadan Fejl dog ikke bestaa i længere Tid, medmindre begge
Jordafledningsstederne ligge mellem Maskinen og Hovedblysikringen
for Ledningerne fra Maskinen til Fordelingstavlen. Er der der-
imod kun benyttet enkelte Sikringer, kan den ene Fejl findes i
en ikke sikret Del af Ledningen, den anden ved Maskinen. Ere