Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
24 Bringes en Jærnstang ind i Solenoiden, gennemstrømmes den af de magnetiske Kraftlinier og bliver derved selv mag- netisk, og dens Nordende fremkommer til den Side, mod hvilken Tommelfingeren vender, na ar Solenoiden omfattes med højre Haand paa den foran angivne Maade. Er Stangens Længde Z, dens Tværsnit q og M = m-l dens magnetiske Moment, saa er l'q Stangens Volumen og I — -— = — dens magnetiske Moment pr. Volumenenhed eller Magnetstyrken pr. Arealenhed. I kaldes Magnetiseringsintensiteten, og da m er det samlede Antal magnetiske Enheder i Polen og q er Polens Tværsnitsareal, an- giver altsaa I Antallet af magnetiske Polenheder pr. Q-Cm. af Stangen. DaÆ er Antallet af Kraftlinier pr. □'Cm. i Solenoiden, bliver ~ = k det Antal magnetiske Pol- TT 1 ~ enheder, der findes i Stangen for hver Kraftlinie i Solenoiden. Fra hver Polenhed udgaar der nu 4?r Kraft- linier, og der maa altsaa i Jærnet findes kn-k Kraftlinier for hver af Solenoidens Kraftlinier, og da der af disse findes H pr. Arealenhed af Solenoiden, maa der i Stangen være ^it-k'H Kraftlinier pr. Arealenhed af denne. Størrelsen k kaldes Jærnets Magnetiseringskoefficient eller Susceptibilitet. Medens der i Solenoidens magnetiske Felt oprindelig kun var H Kraftlinier pr. □-Cm., er der af Jærnstangen yderligere tilført bnkH pr. □-Cm., og det samlede Antal Kraft- linier, der passerer gennem en Arealenhed af Jærnet, bliver følgelig: B — H (1 4- ^nk}..............., (15) og B repræsenterer følgelig den magnetiske Induktion i Jærnet. Den før omtalte magnetiske Ledningsevne eller Permea- bilitet er netop Forholdet mellem den magnetiske Induktion i Jærnet og den magnetiserende Kraft, altsaa: P ~ ~ = 1 -p .............................. (16) Størrelserne k og /z ere ikke konstante, men afhænge saavel af det magnetiserede Legemes Materiale og Form som af den magnetiserende Krafts Størrelse. For Legemer, som ikke kunne blive magnetiske, som f. Eks. Luft, kan zz dog betragtes som konstant og sættes lig 1. Værdien af H bestemmes af Lign. 14; P findes i Reglen ved Forsøg f. Eks. paa den nedenfor omtalte Maade, og B = uH kan derefter bestemmes. I efterfølgende Tabel er angivet de sammenhørende Værdier af H, B og /j, for udglødet Smedejærn, graat Støbejærn og Krupps Dynamo-Støbestaal: