Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

45 I sidste Tilfælde siges Maalingen at foregaa ved Shunting og udføres paa den Maade, at Strømmen deles foran Instrumentet Ai, saa at den delvis føres gennem dette og delvis gennem en Side- ledning (Shunten), hvori er indskudt en bekendt Modstand ri. Er Modstanden i Maaleapparatet r2, bliver i Følge (5) den samlede Modstand i begge Ledninger æ = ---* 2 - og er I, rl 4“ r2’ ii og ig Strømmens Styrke henholdsvis i den udelte Ledning, i Shuntmodstanden og i Instrumentet, er Ix = z'iTi = z2r2 (se Side 10), hvoraf ii = I —---- og i2 = I • —------ I Reglen ri + ri 4- r2 ' 111 9 gjøres Shuntmodstanden rx = —, —, —- eller —— af Mod- standen r2 i Instrumentet, og dette gennemløbes derfor kun af 111 1 __ ----- eller---- af hele Strømmen, saa at de Grænser, 10’ 100 1000 10000 indenfor hvilke et Instrument kan bruges til Strømstyrkemaa- linger, kunne udvides betydeligt ved Shunting, Til praktisk Brug, ved Belysnings anlæg o. lign., anvendes dog saa godt som udelukkende den førstnævnte Forbindelsesmaade. Spændingsmaaleren skal derimod angive Spændings- differensen mellem to Punkter i Hovedstrømkresen, f. Eks. en Dynamomaskines Klemmespænding eller Spændingen ved et Lampebatteri, og maa derfor forbindes direkte med Endepunkterne af Ledningen, d. v. s. det maa forbindes i Parallel med Led- ningen som V og Vi paa Fig. 22, hvor V maaler Maskinens Klemmespænding, Vi Spændingen paa Forbrugsstedet L. Af de forskellige Maader, hvorpaa Strømstyrke- og Spændings- maalerne forbindes med Strømkresen, følger, at deres indre Modstande maa være forskellige, hvis Modstandene i Instrumen- terne skulle afpasses saaledes, at de Energitab, de give Anledning til, blive saa smaa som muligt. Strømstyrkemaaleren gennem- løbes af hele Strømmen og giver derfor Anledning til et Spæn- dingstab, der er lig Strømstyrken Gange Instrumentets Modstand, og denne sidste maa derfor gjøres saa lille som muligt. Ved Spændingsmaaleren deles derimod Strømstyrken, og da den Del af denne, der passerer Instrumentet, er tabt for Hovedvirk- vingen, bør den være saa lille som muligt, hvad der opnaas ned at gjøre Instrumentets Modstand stor i Forhold til den samlede Modstand i Strømkresen. Skal f. Eks. Tabet i hvert Instrument ikke overstige x/2 % ved et Anlæg, hvor der benyttes en Strømstyrke paa 200 A og en Spæn- ding paa 110 V, maa Spændingstabet i Strømstyrkemaaleren højst være “ ^’55 ^ets Modstand skal da være = 91®? = O,oo275 Ohm. I Spændingsmaaleren skal Strømtabet