Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
46 være x/2 % af 200 A eller 1 A, og dets Modstand bliver 110 følgelig = —= 110 Ohm, d. v. s. 40000 Gange saa stor som i Strømstyrkemaaleren. Modstanden i en Spændingsmaaler maa ikke vokse, naar Instrumentet bruges, thi da det er parallel forbunden med Hoved- ledningen, vilde herved bevirkes, at en mindre Brøkdel af Hoved- strømmen end den, hvorefter dets Skala er inddelt, kom til at passere igennem det, og det vilde som Følge deraf angive en Spænding, som var lavere end den virkelige. Spændingsmaalere, hvis Spoler ikke ere forfærdigede af et Materiale med meget lav Temperaturkoeffictent, maa derfor ikke være indskudte i Strøm- kresen længere Tid ad Gangen. Ved Strømstyrkemaalere spiller en Forøgelse af Instrumentets Modstand ikke samme Rolle som ved Spændingsmaaleren; thi da Strømstyrkemaaleren udgjør en Del af selve Strømkresen (er indskudt i Serie), vil en Forøgelse af dens Modstand bevirke en Formindskelse af Strømstyrken i hele Strømkresen, og dens Udvisende vil derfor stemme overens med de virkelige Forhold. Til Bestemmelse af Strømstyrken kan benyttes enhver af den elektriske Strøms ydre Virkninger, saasom de kemiske, magnetiske eller Varmevirkningerne. Af disse staa de første i det simpleste Forhold til Strømstyrken, idet de ere ligefrem proportionale med denne, men da' de Instrumenter, ved hvilke de kemiske Virkninger maales, de saakaldte Voltametre, ikke kunne angive den til enhver Tid tilstedeværende Strøm, egne de sig ikke til praktisk Brug, og benyttes kun til Justering af andre Instrumenter. Til Strømstyrke- og Spændingsmaalinger i Praksis benyttes saa godt som udelukkende Strømmens magnetiske Virkninger, og der findes, en stor Mængde Instrumenter, som bero paa dette Princip. Disse Instrumenter kaldes med et fælles Navn Galvanometre. Endelig kan ogsaa Strømmens Varmevirkning benyttes til Maaling af Strømstyrken, idet den udviklede Varmemængde i Følge Joules Lov er prop, med Strømstyrkens Kvadrat. Da imidlertid den udviklede Varme er vanskelig at maale, fordi den for hurtigt meddeler sig til Omgivelserne, og da tilmed Lednings- modstanden, som indgaar i den til Bestemmelse af Opvarmningen tjenende Formel (9), varierer med Opvarmningen, egne de paa dette Princip baserede Instrumenter sig ikke til Strømstyrke- maalere, hvorimod de undertiden benyttes til Maaling af Spæn- dingen. De Voltametre, som hyppigst anvendes, ere Vand-, Sølv- og Kobbervoltametret. Ved de førstnævnte adskilles Vandet i Ilt og Brint, og Rumfanget af den i en vis Tid udskilte Luft- blanding (Knaldgas) maales, medens derimod ved de to sidste Metallet udfældes af en Opløsning og vejes. I Vandvoltametret udvikler en Strøm paa 1 A. i 1 Sek.