Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
være x/2 % af 200 A eller 1 A, og dets Modstand bliver
110
følgelig = —= 110 Ohm, d. v. s. 40000 Gange saa stor som
i Strømstyrkemaaleren.
Modstanden i en Spændingsmaaler maa ikke vokse, naar
Instrumentet bruges, thi da det er parallel forbunden med Hoved-
ledningen, vilde herved bevirkes, at en mindre Brøkdel af Hoved-
strømmen end den, hvorefter dets Skala er inddelt, kom til
at passere igennem det, og det vilde som Følge deraf angive en
Spænding, som var lavere end den virkelige. Spændingsmaalere,
hvis Spoler ikke ere forfærdigede af et Materiale med meget lav
Temperaturkoeffictent, maa derfor ikke være indskudte i Strøm-
kresen længere Tid ad Gangen. Ved Strømstyrkemaalere spiller
en Forøgelse af Instrumentets Modstand ikke samme Rolle som
ved Spændingsmaaleren; thi da Strømstyrkemaaleren udgjør en
Del af selve Strømkresen (er indskudt i Serie), vil en Forøgelse
af dens Modstand bevirke en Formindskelse af Strømstyrken i
hele Strømkresen, og dens Udvisende vil derfor stemme overens
med de virkelige Forhold.
Til Bestemmelse af Strømstyrken kan benyttes enhver af den
elektriske Strøms ydre Virkninger, saasom de kemiske, magnetiske
eller Varmevirkningerne. Af disse staa de første i det simpleste
Forhold til Strømstyrken, idet de ere ligefrem proportionale med
denne, men da' de Instrumenter, ved hvilke de kemiske Virkninger
maales, de saakaldte Voltametre, ikke kunne angive den til
enhver Tid tilstedeværende Strøm, egne de sig ikke til praktisk
Brug, og benyttes kun til Justering af andre Instrumenter. Til
Strømstyrke- og Spændingsmaalinger i Praksis benyttes saa godt
som udelukkende Strømmens magnetiske Virkninger, og der findes,
en stor Mængde Instrumenter, som bero paa dette Princip. Disse
Instrumenter kaldes med et fælles Navn Galvanometre.
Endelig kan ogsaa Strømmens Varmevirkning benyttes til
Maaling af Strømstyrken, idet den udviklede Varmemængde i
Følge Joules Lov er prop, med Strømstyrkens Kvadrat. Da
imidlertid den udviklede Varme er vanskelig at maale, fordi den
for hurtigt meddeler sig til Omgivelserne, og da tilmed Lednings-
modstanden, som indgaar i den til Bestemmelse af Opvarmningen
tjenende Formel (9), varierer med Opvarmningen, egne de paa
dette Princip baserede Instrumenter sig ikke til Strømstyrke-
maalere, hvorimod de undertiden benyttes til Maaling af Spæn-
dingen.
De Voltametre, som hyppigst anvendes, ere Vand-, Sølv-
og Kobbervoltametret. Ved de førstnævnte adskilles Vandet i
Ilt og Brint, og Rumfanget af den i en vis Tid udskilte Luft-
blanding (Knaldgas) maales, medens derimod ved de to
sidste Metallet udfældes af en Opløsning og vejes.
I Vandvoltametret udvikler en Strøm paa 1 A. i 1 Sek.