Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

0,174 Kub.-Cm. tør Knaldgas ved en Temp, af 0° og et Lufttryk paa 760° Mm., og Strømstyrken kan derfor bestemmes af det i en given Tid udviklede Knaldgasvolumen, naar dette reduceres til ovennævnte Temperatur og Tryk. For at undgaa denne Reduktion og for at erstatte Volumen- bestemmelserne, som kun vanskelig kunne foretages med til- strækkelig Nøjagtighed, med Vægtbestemmelser, foretrækkes i Reglen Metalvoltametre for Vandvoltametret, og af disse er da Sølvvoltametret det, der hyppigst anvendes, fordi den udskilte Sølvmængde er relativ stor. Sølvvoltametrets Kathode bestaar af en lille Platinskaal, der er fyldt med en 15 til 30 % holdig Opløsning af salpetersurt Sølvilte (Vf. l.l5 til 136) indtil ca. 1 Cm. fra Randen, og som staar mellem 3 Fjedre paa en Kobberplade, der er forbundet med den ene Klemskrue. Som Anode anvendes en i Platindiglen ophængt Sølvstang, der er omviklet med en Klud for at forebygge, at Sølvpartikler falde ned i Platindiglen. Denne udkoges før Brugen i fortyndet Salpeter- syre, skylles derpaa flere Gange i destilleret Vand og tørres da først mellem fint Filtrerpapir og dernæst i jævn Varme eller under Klokken paa en Luftpumpe, idet det undgaas at berøre den med Fingrene. Den vejes dergaa omhyggeligt, hvorefter Apparatet samles, og Strømmen sluttes. Strømtætheden maa ligge mellem 0,5 og 1,5 A pr. □-Dm. Elektrodeflade, da en for svag Strøm udskiller Sølvet i haarfine Naale, der let løsrives, medens det ved for stor Strømtæthed sætter sig for fast paa Kathoden. Efter Forsøgets Afslutning skilles Apparatet hurtigt ad, Diglen skylles forsigtigt i destilleret Vand, tørres under en Luft- pumpe og vejes. Er Tilvæksten i Vægt Q Mg., og har Forsøget varet i t Sekunder, saa har Strømstyrken været i = -----------—--- 1-1183- t Amp., idet 1 A, som foran sagt, udskiller l.i183 Mg. Sølv i 1 Sekund. Galvanometerne anvendes, som anført, næsten udelukkende til Strømstyrkemaalinger i Praksis. De kunne deles i tre for- skellige Grupper, eftersom 1. den elektriske Strøm virker paa en Magnetnaal, der holdes i Hvilestillingen af en anden Kraft, f. Eks. Jordmagne- tismen, et kunstigt magnetisk Felt, Tyngdekraften el. a.; (disse Instrumenter kaldes fortrinsvis Galvanometere; ere de kun indrettede til Eftervisning af en Strøm, men ikke til Maaling af denne, kaldes de Galvanoskoper), eller 2. en bevægelig, af Strømmen gennemløben Spole, der er ophængt i et magnetisk Felt, bringes ved Variation af Feltinten- siteten ud af sin Ligevægtsstilling, til hvilken den atter søges ført tilbage af Ophængningens Elasticitet, eller endelig 3. en Kærne af blødt Jærn magnetiseres og tiltrækkes af