Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
73 altsaa X = — (G-|- W) — ((?-]- w). Er oti for lille, kort- «i sluttes Forlagsmodstanden, saa at w bliver = 0. Isolationsmodstanden mod Jord kan bestemmes paa lignende Maade, idet Maalebatteriet indskydes mellem A og B, medens Torsionsgalvanometeret (med Modstanden) paa den ene Side for- bindes med Polklemmen til den Ledning, som skal prøves, og paa den anden Side med Jorden gennem en Vand- eller Gasled- ning el. lign. Indskydes Lamperne, og Galvanometeret er for- bundet med den positive Ledning, vil det give Udslag, hvis der er Jordforbindelse paa den negative Ledning og omvendt. I Stedet for Maalebatteriet kan selve Dynamomaskinen bruges ved den sidst omhandlede Undersøgelse. Jordforbindelse paa den ene Ledning vil ikke gjøre nogen Skade, men findes den paa begge Ledninger giver den Anledning til et stadigt Strømtab og kan endogsaa foranledige Kortslutninger. Ved Installationsarbejder bruges i Praksis ofte den Side 49 omtalte Isolationsprøver, og da dennes Skala er inddelt efter kendte Modstande, bero Maalingerne med dette Apparat ogsaa paa Substitutionsmethoden. Skal en Jordforbindelse kun paavises, men dens Størrelse ikke bestemmes, kan dette ske ved at indskyde et almindeligt Galvanoskop eller en Glødelampe mellem Jord og den ene Led- ning, naar der er Strøm i denne. Gjør da Naalen et Udslag eller gløder Lampen, er der Jordforbindelse paa den Ledning, der ikke er forbunden med Galvanoskopet eller Lampen. Det i Fig. 26 viste Differentialgalvanometer egner sig sær- deles godt til de foran omtalte Isolationsmaalinger. Forbindes nemlig Strømkilden E (Fig. 51) med den midterste Kontaktskrue den ubekendte Modstand X og Proprheostaten R hver med sin af de to yderste Kontaktskruer As og Ai, vil Naalen intet Udslag gjøre, naar X = R, forudsat at Modstandene i de to Spoler Gi og G % samt i begge Tilled- ningstraade ere ligestore, og man udtager derfor Propper af R, saalænge til Naalen staar i sin Ligevægtsstilling. Til at maale Modstanden i Ledninger anvendes ofte den saakaldte Wheatstone’s Bro. Princippet i denne er vist i Fig. 52, hvor E er et galvanisk Element, fra hvis Poler er ført Ledningstraade til Hjørnerne AB af et Parallelogram ABCD, der er sammensat af 4 Ledere. De andre to Hjørner ere forbundne med hinanden ved en Leder CD, kaldet Broen, paa hvilken er ind- Fig. 51.