Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
73
altsaa X = — (G-|- W) — ((?-]- w). Er oti for lille, kort-
«i
sluttes Forlagsmodstanden, saa at w bliver = 0.
Isolationsmodstanden mod Jord kan bestemmes paa lignende
Maade, idet Maalebatteriet indskydes mellem A og B, medens
Torsionsgalvanometeret (med Modstanden) paa den ene Side for-
bindes med Polklemmen til den Ledning, som skal prøves, og
paa den anden Side med Jorden gennem en Vand- eller Gasled-
ning el. lign. Indskydes Lamperne, og Galvanometeret er for-
bundet med den positive Ledning, vil det give Udslag, hvis der
er Jordforbindelse paa den negative Ledning og omvendt. I
Stedet for Maalebatteriet kan selve Dynamomaskinen bruges ved
den sidst omhandlede Undersøgelse. Jordforbindelse paa den ene
Ledning vil ikke gjøre nogen Skade, men findes den paa begge
Ledninger giver den Anledning til et stadigt Strømtab og kan
endogsaa foranledige Kortslutninger.
Ved Installationsarbejder bruges i Praksis ofte den Side
49 omtalte Isolationsprøver, og da dennes Skala er inddelt efter
kendte Modstande, bero Maalingerne med dette Apparat ogsaa
paa Substitutionsmethoden.
Skal en Jordforbindelse kun paavises, men dens Størrelse
ikke bestemmes, kan dette ske ved at indskyde et almindeligt
Galvanoskop eller en Glødelampe mellem Jord og den ene Led-
ning, naar der er Strøm i denne. Gjør da Naalen et Udslag
eller gløder Lampen, er der Jordforbindelse paa den Ledning,
der ikke er forbunden med Galvanoskopet eller Lampen.
Det i Fig. 26 viste Differentialgalvanometer egner sig sær-
deles godt til de foran omtalte Isolationsmaalinger. Forbindes
nemlig Strømkilden E (Fig. 51) med den
midterste Kontaktskrue den ubekendte
Modstand X og Proprheostaten R hver
med sin af de to yderste Kontaktskruer
As og Ai, vil Naalen intet Udslag gjøre,
naar X = R, forudsat at Modstandene i de
to Spoler Gi og G % samt i begge Tilled-
ningstraade ere ligestore, og man udtager
derfor Propper af R, saalænge til Naalen
staar i sin Ligevægtsstilling.
Til at maale Modstanden i Ledninger
anvendes ofte den saakaldte Wheatstone’s
Bro. Princippet i denne er vist i Fig. 52,
hvor E er et galvanisk Element, fra hvis
Poler er ført Ledningstraade til Hjørnerne
AB af et Parallelogram ABCD, der er
sammensat af 4 Ledere. De andre to Hjørner ere forbundne
med hinanden ved en Leder CD, kaldet Broen, paa hvilken er ind-
Fig. 51.