Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

83 vikle Elektricitet men kun afgive den opsamlede, kaldes de ogsaa i Mod- sætning til de i forrige Kapitel omhandlede for sekundære Elementer. For helt at undgaa eller i ethvert Tilfælde betydelig forkorte Formeringsprocessen, kunne Blypladerne udstøbes som Gitre, og Mellemrummene mellem Gitterstængerne fyldes med Bly- ilter. Ved denne, af Faure i 1881 angivne Fremgangsmaade, benyttes som aktiv Masse til de positive Plader Mønnie og til de negative Sølverglød, idet disse Blyilter udrøres med for- tyndet Svovlsyre til en stiv Dejg, der stryges i Gitteraabningerne, hvorefter de underkastes en kortvarig Formering, der omdanner Mønnien til Blyoverilte og reducerer Sølvergløden til svampet Bly. Da Mønniemassen idelig udvides og sammentrækkes ved at optage og afgive Ilt, løsner den sig efterhaanden fra Gitret og falder ud, hvad der dels kan foranledige Kortslutninger (direkte Forbindelse mellem positive og negative Plader) og dels bevirker, at de positive Plader hurtigt ødelægges. En Fremgangsmaade, der er en Kombination af Plantés og Faures, er angiven af Tudor, der anvender massive Blyplader, som paa begge Sider ere forsynede med parallele Tværriller (Fig. 59 og 60). De posi- tive Plader underkastes først en Formering efter Plantés Methode i ca. 3 Uger, idet Pladernes Polaritet jævnlig skiftes. Efter derpaa at være tørrede, bestryges de med Mønnie, saa at alle Ril- lerne fyldes dermed og formeres derpaa endnu i 5 til 7 Dage. Nega- tive Plader af denne Art Fig. 59, Fig. 60. bruges i Reglen ikke, da de i Forhold til deres Vægt have en mindre Kapacitet end Gitterplader. Tudorpladerne, der forfærdiges afAccumulatorenfabrik Aktiengesellschaft i Hagen, have den Fordel, at den aktive Masse kun kan løsrives i Pulverform og derfor ikke kan foraarsage Kortslutninger, samt at Pladernes Kapacitet til en vis Grad forøges ved Brugen, selv om den aktive Masse falder ud, idet Formeringen efterhaanden trænger dybere ind i Blykærnen, saa at denne kommer til at virke som en Plantéplade. Manglerne ved Plantés Metode ere ogsaa søgt afhjulpne derved, at der i Stedet for den ved Formeringen fremstillede Blysvamp tilvejebringes en ved mekaniske eller kemiske Midler dannet porøs eller krystallinsk Blymasse, i hvilken der mellem de enkelte Partikler er Plads til den ved Optagelsen af Ilten foranledigede Udvidelse, men som dog er i Besiddelse af den for Pladernes Holdbarhed fornødne Sammenhængskraft mellem de 6*