Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
84 enkelte Partikler. Saadanne Plader kunne hurtig formeres paa Grund af den store Overflade, som den porøse Blymasse frem- byder mod Syren. En Akkumulator bestaar af en i Reglen firkantet Beholder Fig. 61. med Summen af de enkelte Elektrodepladerne sættes ind — (Fig. 61), der er fyldt med Elektrolyten, og i hvilken Elek- troderne ere anbragte. Hver Elektrode bestaar af flere eller færre Plader, der ere indbyrdes forbundne i Parallel ved Hjælp af en Samleliste, hvorved For- holdet ligesom ved parallel- forbundne galvaniske Elementer bliver det samme, som om der kun benyttedes et enkelt Plade- par, hvis Overfladeareal var lig E le kt r o d opladers O verf] ad eareal er. imellem hinanden, som vist paa Figuren og saaledes, at Pladerne efter Rækkefølgen ere af- vekslende positive og negative, dog er i Reglen begge de yderste Plader negative, idet Antallet af negative Plader er een større end Antallet af positive. Pladerne isoleres fra hinanden ved Gafler eller Kammme af Ebonit, ved Glasrør eller paa anden Maade, og fra Bunden ved Bærestykker af Glas, Ebonit eller lign, eller derved, at de paa Kanten forsynes med fremspringende Næser, hvormed de ophænges paa isolerende Plader (se Fig. 65). Beholderen forfærdiges enten af Glas, Ebonit eller blyforet Træ. Ved Hjælp af Elektrodernes Samlelister kunne Akkumulatorerne forbindes indbyrdes i Serie eller i Parallel ganske som galvaniske Elementer og med samme Virkning som omtalt i forrige Kapitel. Elektrolyten bestaar næsten altid af fortyndet Svovlsyre, hvis Koncentrationsgrad er noget forskellig for de forskellige Akkumulatorkonstruktioner, men hvis Vægtfylde i Reglen ligger i Nærheden af l.iß (c. 20° Beaumé). Som foran sagt, varierer Vædskens Syreholdighed under Ladningen og Afladningen, og dens Vægtfylde er i et afladet Element 4 å 5° B. lavere end i ladet Stand, saa at Elementets Ladningstilstand ligefrem kan be- dømmes af Vædskens Vægtfylde. En ladet Bly-Akkumulators elektromotoriske Kraft er ca. 2 Volt. Umiddelbart efter Afladningens Begyndelse synker Spændingen til 1.98 V. og falder derefter først meget langsomt derpaa stedse hurtigere; er den faldet til 1.^5 å l>o V. bør Afladningen afbrydes, da Spændingen derefter vil aftage stærkt, indtil Akkumulatoren er udtømt, saaledes som Spændingskurven i Fig. 62 viser. Lades en Akkumulator, vil dens Spænding straks ved Ladningens Begyndelse stige til 2,o V. og derefter hurtigt gaa op til 2,t V., ved hvilken Værdi den meget længe