Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
enkelte Partikler. Saadanne Plader kunne hurtig formeres paa
Grund af den store Overflade, som den porøse Blymasse frem-
byder mod Syren.
En Akkumulator bestaar af
en i Reglen firkantet Beholder
Fig. 61.
med Summen af de enkelte
Elektrodepladerne sættes ind
— (Fig. 61), der er fyldt med
Elektrolyten, og i hvilken Elek-
troderne ere anbragte. Hver
Elektrode bestaar af flere eller
færre Plader, der ere indbyrdes
forbundne i Parallel ved Hjælp
af en Samleliste, hvorved For-
holdet ligesom ved parallel-
forbundne galvaniske Elementer
bliver det samme, som om der
kun benyttedes et enkelt Plade-
par, hvis Overfladeareal var lig
E le kt r o d opladers O verf] ad eareal er.
imellem hinanden, som vist paa
Figuren og saaledes, at Pladerne efter Rækkefølgen ere af-
vekslende positive og negative, dog er i Reglen begge de yderste
Plader negative, idet Antallet af negative Plader er een større
end Antallet af positive. Pladerne isoleres fra hinanden ved
Gafler eller Kammme af Ebonit, ved Glasrør eller paa anden
Maade, og fra Bunden ved Bærestykker af Glas, Ebonit eller lign,
eller derved, at de paa Kanten forsynes med fremspringende Næser,
hvormed de ophænges paa isolerende Plader (se Fig. 65). Beholderen
forfærdiges enten af Glas, Ebonit eller blyforet Træ. Ved Hjælp
af Elektrodernes Samlelister kunne Akkumulatorerne forbindes
indbyrdes i Serie eller i Parallel ganske som galvaniske Elementer
og med samme Virkning som omtalt i forrige Kapitel.
Elektrolyten bestaar næsten altid af fortyndet Svovlsyre,
hvis Koncentrationsgrad er noget forskellig for de forskellige
Akkumulatorkonstruktioner, men hvis Vægtfylde i Reglen ligger
i Nærheden af l.iß (c. 20° Beaumé). Som foran sagt, varierer
Vædskens Syreholdighed under Ladningen og Afladningen, og
dens Vægtfylde er i et afladet Element 4 å 5° B. lavere end i
ladet Stand, saa at Elementets Ladningstilstand ligefrem kan be-
dømmes af Vædskens Vægtfylde.
En ladet Bly-Akkumulators elektromotoriske Kraft er
ca. 2 Volt. Umiddelbart efter Afladningens Begyndelse synker
Spændingen til 1.98 V. og falder derefter først meget langsomt
derpaa stedse hurtigere; er den faldet til 1.^5 å l>o V. bør
Afladningen afbrydes, da Spændingen derefter vil aftage stærkt,
indtil Akkumulatoren er udtømt, saaledes som Spændingskurven i
Fig. 62 viser. Lades en Akkumulator, vil dens Spænding
straks ved Ladningens Begyndelse stige til 2,o V. og derefter
hurtigt gaa op til 2,t V., ved hvilken Værdi den meget længe